Vand i byrum

Fælles for flere nye og kommende overfladeprojekter er etableringen af naturligt udformede forsinkelsesbassiner eller regnvandssøer med permanent vandspejl, hvormed vandhåndteringen således bliver et konstant landskabeligt element. Derudover anvendes relativt få materialetyper samt underspillede indgreb, som indordner sig efter det eksisterende. Dette ses eksempelvis i Sydhavnen i København, hvor et kommende sammenhængende byrumsforløb ved Karens Minde Kulturhus er undervejs og snart forventes færdiganlagt. Et nyt, gennemgående stisystem i gule teglklinker løber fra Sjælør Boulevard i nord, mellem eksisterende træer til pladsen omkring kulturhuset og den fredede dansepavillon. Teglbelægningen skal efter planen også fungere som åben vandrende og lede regnvand over en risleeng ud i en nyetableret regnvandssø, hvorfra det udledes i Kalveboderne. Anlægget skal modtage vand fra nærområdet og har et magasineringsvolumen på ca. 15.000 m³.

Teksten fortsætter

Der findes yderligere eksempler på byrum af nyere dato, som ved hjælp af få elementer og materialer håndterer regnvand og muliggør brug både i tilfælde af større mængder og ingen regn. Dette ses bl.a. i en lommepark i Ørestad Syd, hvor små, støbte plateauer af beton er placeret spredt omkring et centralt afløb. Selve den vandopsamlende del af byrummet kan således stadig bruges til ophold, selv når det fyldes med vand. Denne mulighed er også til stede i Remiseparken på Amager, hvor et gangsystem af hævede riste muliggør ophold over den regnvandsgrøft, som løber langs parkens vestlige kant. Grøften skal opbevare og forsinke regnvand fra områder uden for parken.

Teksten fortsætter

Der findes også eksempler på byrum med dobbeltfunktioner, hvor regnvandshåndtering og ophold eller idrætsaktiviteter foregår samme sted. Kulgraven fra 2022 er et nyanlagt byrum syd for Kulbanevej i Valby, der fungerer som kombineret skaterpark og skybrudssikring. Her håndteres skybrudsregn i et betonbassin, der kan rumme 1500 m³ vand. På de beplantede arealer imellem det kuperede betonlandskab kan hverdagsregn nedsive med et overløb til bassinet. Byrummet er en del af det større parkanlæg, Kulbaneparken, som strækker sig over 1 km og er placeret oven på Ringstedbanens tunneldæk.

Teksten fortsætter

I Aarhus Kommune håndteres skybrudssikring på baggrund af en formuleret klimatilpasningsstrategi,(4) som bl.a. indeholder principper om synlig regnvandshåndtering integreret i rekreative løsninger. Generelt foretages klimatilpasningstiltag i kommunen oftest i forbindelse med andre tiltag som kloaksanering, byudvikling og lignende. Aarhus Kommune er med sin lave beliggenhed særligt udsat for oversvømmelse, og et af kommunens første eksempler på skybrudssikring er sluseanlægget fra 2017, som regulerer vandstanden i Aarhus Å. Slusen er placeret på havnen ved åens udløb og beskytter den indre del af midtbyen.

I og omkring Aarhus findes flere eksempler på håndtering af regnvand på terræn i form af regnvandssøer eller lavninger og grøfter, som en del af et rekreativt byrum eller område. Dette ses bl.a. i et boligkvarter uden for Aarhus, hvor en udbygning af midterrabatten på Risvang Allé dels regulerer trafikken, men også fungerer som kombineret beplantet opholdsareal og regnvandsbassin på terræn. Udgangspunktet for tilpasningen har været at adskille spildevand og regnvand.(5) I første etape af byudviklingsprojektet NYE fra 2021 er en gruppe boligklynger organiseret omkring en centralt placeret regnvandssø, som ud over at opsamle regnvand desuden leder det gennem et renseværk og videre ud til beboerne som brugsvand i toiletter og vaskemaskiner.

En ny bypark ved MarselisborgCentret i Aarhus fra 2021 er et andet eksempel på regnvandshåndtering på terræn, som kombinerer klimatilpasning med yderligere funktioner. Som landets første klimatilpassede rehabiliteringspark er den, ifølge Aarhus Vand, en del af en overordnet strategi om at sammenkoble bynatur, sundhed og klimatilpasning.(6) (Marselisborg lukkede som hospital i 2001, og bygningerne fungerer i dag som center for rehabilitering). Regnvand håndteres i en kombination af nedgravede rør og åbne vandrender, flere lavninger til nedsivning og en regnvandssø. En brygge langs søen og snoede stier skal give mulighed for ophold og bevægelse.

Der kan skelnes mellem begreberne hverdagsregn og ekstremregn, men i alle tilfælde handler skybrudssikringen af de større byer grundlæggende om at forsinke, lede og fordele stigende mængder vand, både oppe- og nedefrakommende, på en sådan måde at der i samme bevægelse opnås et områdeløft og et forbedret byrum eller rekreativt område. At synliggøre regnvandet og betragte det, så vidt muligt, som en ressource. På trods af tydelige indikationer ved vi ikke med sikkerhed, hvordan fremtidens vejrforhold præcis kommer til at udspille sig. Begrebet klimatilpasning gælder nemlig ikke kun håndtering af skybrudsregn, men også temperaturstigninger og perioder med ekstrem tørke, hvilket stiller andre, men mindst lige så vigtige krav til kommende byrum.