Venligbolig Plus: Arkitektur som oplysning

Hvordan ser en venlig bolig ud? Hvordan fungerer den?

De fleste af os tilstræber nok at have en venlig bolig, som danner en god ramme om hverdagen, og beskrivelsen stemmer måske ligefrem overens med en særlig nordisk bygge- og indretningsstil med lys, varm stemning og respekt for materialers kvaliteter. Sådan er Venligboligerne på Frederiksberg også. Åbne, lyse rum med store vinduespartier, og som de titter frem der i parken, ser de også i deres helhed venlige ud. Men de er mere end det.

Venlig refererer i dette tilfælde også til, at arkitekturen kan være et indlæg i samfundsdebatten og gå foran som et eksempel på, hvordan man møder sin omverden og sine medmennesker. Det begyndte nok dengang, flygtninge og migranter vandrede op gennem Europa og nåede til Danmark. Billederne af de mange mennesker, som gik på motorvejen, ramte os og krævede handling. Det var der mange, som mente, herunder skaberne og idémagerne bag det aktuelle projekt. Bevægelsen Venligboerne opstod, og uden at de nyopførte Venligboliger på Frederiksberg direkte har noget med den bevægelse at gøre, deler de navn og en overbevisning om aktivt at møde fremmede med venlighed.

Venligboligernes grundidé er fællesskab, som er flettet ind i projektet helt inde fra hver kerne af de 41 boliger. To personer (to studerende eller to flygtninge) deler en lejlighed på 33 kvm, som i hovedsagen udgøres af et centralt fællesrum med køkken, bad og altan. I hver ende er et lille privat rum med hems. Man behøver ikke mere end disse små, kloge kvadratmeter, som giver plads til både fællesskab og fordybelse, og som denne anmelder, med sin erfaring fra små boliger,(3) fik lyst til at flytte direkte ind i.

Hver etage består af fire sådanne lejligheder, to med studerende og to med flygtninge. De ligger omkring et fælles uderum i den centrale trappeopgang. Her er god plads, både til en bænk, cykler og den slags rod, som plejer at hobe sig op omkring (unge) menneskers boliger. I stueetagen ligger et fællesrum med køkken, som alle passerer på vej ud og ind, og øverst en stor, fælles tagterrasse med udsigt over kirkegården og Frederiksbergs tage.

De unge studerende har på forhånd indgået en aftale om formelt at være ‘buddies’ for to flygtninge på deres etage, men det er visionen, at husets organisering lægger op til, at man er venlige naboer for hinanden på kryds og tværs.

Relationer

Arkitekten nævner fænomenet ‘hilsepligt’, som en sergent fra hæren har fortalt ham om, og forestiller sig, at mange fælles rum indbyder til en lignende praksis.

Jeg har fået lov til at besøge tre af de nye beboere. Vi drikker te og taler om, hvad de forventer af det fællesskab, som så småt er ved at opstå her et par uger efter indflytning. Der er enighed om, at alle får noget ud af naboskabet. Jeg bor her ikke for at “yde nødhjælp”, som Kirsten siger, men for at lære noget. Hun ser frem til sproghjælp i forbindelse med sine Mellemøsten-studier og til socialt fællesskab. Kresten Bang Heinfelt, som har sin daglige gang i venligboligerne som konsulent i FFB bekræfter: Venligboligerne er ikke et integrationsprojekt, men et relationsprojekt.

Venligboligernes arkitektur gør os klogere på, hvordan fremtidens boliger kunne se ud og fungere. Vi kan lære noget om, hvordan vi alle sammen – ikke bare flygtninge og studerende – burde indrette vores boliger i byen. Jeg bliver stolt på mit fags vegne, når unge mennesker får mulighed for at danne venskaber i smukke, minimale, bæredygtige omgivelser.