Online-event: Stedsans og social bæredygtighed

Byen vågner på Arkitekturens Dag, når Byens Netværk inviterer til en online-samtale om stedsans og sans for at skabe steder med plads til alle. Hvorfor er det vigtigt at lære stedets sans at kende? Hvad vil det overhovedet sige at sanse? Hvordan kommer universelt design og FN´s Verdensmål ind i billedet? Og hvad betyder det alt sammen for en socialt bæredygtig udvikling af vores byer og samfund? Mød Camilla Ryhl, forskningsdirektør, i Bevica Fonden, og Sidse Grangaard, seniorforsker og forskningsgruppeleder, BUILD, Aalborg Universitet.

De Helende Haver ved Bispebjerg Hospital er et projekt af Erik Brandt Dam Arkitekter. Foto: Birgitte Lindegaard

Tidspunkt:

3. oktober kl. 8.30-9.45

Sted:

Online

Arrangeret af:

Byens Netværk

Online-event: Hvordan kan vi forstå rum- og stedsans i relation til universelt design?

Universelt design handler om at designe til menneskelig diversitet i erkendelse af, at alle mennesker oplever at have forskellige behov på forskellige tidspunkter i deres liv. Og universelt design handler derfor om at skabe rum til alle. Ikke blot om adgangen til rum, men om muligheden for at deltage og få oplevelser uanset alder, funktionsevne eller individuelle behov. Det betyder, at universelt design rummer muligheden for såvel sanselige, stimulerende og oplevelsesmæssige tiltag såvel som funktionelle og praktiske tiltag.

Rumsans er et digitalt univers om universelt design, der fremhæver gode eksempler på og viden, der kan bidrage til at skabe en inkluderende og socialt bæredygtig arkitektur. Og Bevica Fondens Universal Design Hub formidler forskningsbaseret viden om universelt design som et tværfagligt princip, der styrker ligeværdighed og inklusion i alle rammerne for det levede liv og sikrer Leave No One Behind-forpligtelsen i arbejdet med verdensmålene.

Byens Netværk har invitereret to eksperter til at gøre os klogere på, hvordan vi kan forstå rum- og stedsans i relation til universelt design. Og hvorfor det ikke kun er vigtigt at tale om stedets sans, men også om vores forskellige evner til at sanse stedet. Og hvad det betyder for udviklingen af vores by og byggeri – med plads til alle.

Viden, cases og refleksioner om vores forskellige evner til at sanse rum

Gennem viden, cases og refleksioner med fokus på vores forskellige evner til at sanse byen og omgivelserne, udfolder Camilla Ryhl, forskningsdirektør i Bevica Fonden, og Sidse Grangaard, arkitekt MAA, seniorforsker og forskningsgruppeleder, BUILD, Aalborg Universitet, begrebet stedsans og universelt design i relation til FN’s Verdensmål og det bagvedliggende løfte om ikke at lade nogle i stikken: Leave No One Behind.

Byen vågner er en række arrangementer, hvor vi begynder dagen med et morgenfriskt blik på et aktuelt emne eller sted. Glæd dig til at få et boost af inspiration og faglige input. Arrangementet bliver holdt via Microsoft Teams. Du modtager et link til mødet på mail dagen før afholdelsen Er du ikke medlem af Byens Netværk og vil gerne deltage, kan du anmode om en gæsteplads ved at angive det i tilmeldingsformularen eller skrive en mail til ngj@byensnetvaerk.dk.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +