København: Arkitekturens Dag – 100 dage til Arkitekturåret

På Arkitekturens Dag inviterer Dansk Arkitektur Center og Københavns Kommune til en festlig markering af, at der nu er under 100 dage til, at vi fejrer at København er World Capital of Architecture i hele 2023. Kom og få en smagsprøve på Arkitekturårets alsidige program, vær med til en talk om byens sjæl eller gå på line på Bryghuspladsen. Der er gratis adgang til DAC hele dagen og DAC byder på både arkitekturkage og øl!

Foto: DAC

Tidspunkt:

03.10.2022

Arrangeret af:

DAC

Sted:

DAC, BLOX, Bryghuspladsen 10, København K

Få en forsmag på Arkitekturåret

Arkitekturens Dag er en international fejring af arkitekturen – og i år er der endnu mere at fejre. Til næste år er København nemlig udnævnt til verdens arkitekturhovedstad ’UNESCO-UIA World Capital of Architecture’. Det bliver fejret med et arkitekturår hvor vi dykker ned i byens arkitekturarv, lader eksperimenter boble og kalder til debat om en bæredygtig byudvikling under titlen “Copenhagen in Common – Vi har byen til fælles”.

Kom og få en smagsprøve på programmet til næste år, gå på line på Bryghuspladsen og vær med til vores talk, hvor vi spørger hvad byens sjæl betyder for os. Du kan også tage børnene med til familieværksted, prøve rutsjebanen eller få malet jeres yndlingsbygning på kinden.

DAC har i dagens anledning gratis adgang hele dagen, og vi byder på både arkitekturkage, øl og musik som del af fejringen.

Program

Kl. 10.00-21.00
GRATIS adgang til Dansk Arkitektur Center

Kl. 14.00-17.00
Familieværksted ’Eget Værelse’ + Ansigtsmaling med byens kendte bygninger

15.00 – 18.00
Gå på line på Bryghuspladsen & se de professionelle gå på line over kanalen

16.00-16.45
Smagsprøve på World Capital of Architecture programmet inkl. arkitektur-kagesmagning

17.00-18.30
Talk om Byens Sjæl med Martin Kongstad samt musik med Di Garbi
Læs mere og tilmeld dig på dac.dk

17.00-20.30
Dagens ret i DAC Café (vi har også retter til børn!)

18.30-21.00
Skål for det kommende Arkitekturår – alle er inviteret
DJ-set med Simon Muschinsky (tidligere When Saints Go Machine)

19.00-19.45
Omvisning i udstillingen ’Kvinder skaber rum’

21.00
Tak for i dag

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +