København: Forelæsning og reception for Ø / ISLAND

Hvordan kan arkitektur manifestere sig i en oversvømmet verden, med masser af plads til fantasi, tilfældigheder og fejltagelser? I anledning af bogudgivelsen Ø / ISLAND af arkitekterne MAA Anne Romme og Jacob Sebastian Bang, inviterer Det Kongelige Akademi til forelæsning og reception på Arkitekturens Dag.

Relief. Foto fra bogen. Illustration ved Anne Romme

Tidspunkt:

2. oktober kl. 16-17:00. Inden receptionen er der forelæsning ved forfatterne, i auditorium 5, kl. 15-16:00

Sted:

Biblioteket, Danneskiold-Samsøes Allé 50 – 1434 København K. Auditorium 5, Danneskiold-Samsøes Allé 53 – 1434 København K

Arrangeret af:

Det Kongelige Danske Akademi, Arkitektskolen

Skønt vores fremtid er afhængig af verificerbare resultater, har vi også brug for metoder til at håndtere det arbitrære og det uforudsigelige.

I bogen Ø/ISLAND arbejder de to arkitekter MAA Anne Romme og Jacob Sebastian Bang – begge lektorer ved Det Kongelige Akademi – med at udvikle idéer og repræsentationer af, hvordan arkitektur kan manifestere sig i en oversvømmet verden. Med masser af plads til fantasi, tilfældigheder og fejltagelser.

Bogen, der udkommer fra Arkitekturforlaget B, præsenterer eksempler på kunstnerisk udviklingsvirksomhed udført på Det Kongelige Akademi, og på Arkitekturens Dag den 2. oktober kan du komme med til forelæsning og reception og høre mere om visionerne.

Receptionen starter kl. 16:00 på biblioteket, Danneskiold-Samsøes Allé 50.

Inden receptionen er der forelæsning ved forfatterne i auditorium 5, kl. 15-16:00. Indgang J, Danneskiold-Samsøes Allé 53. Se kort.

Når du alligevel er på Holmen er der også mulighed for at se udstillingen Planetary Boundaries – Rethinking Architecture and Design, hvor Jacob S. Bang også er repræsenteret med et projekt. Udstillingen er åben kl. 10-18.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +