København: Kom og giv dine input til Naturpark Nordhavn

København skal have en ny, stor naturpark i Nordhavn og københavnerne skal være med til at forme visionen for parken.

Området i Nordhavn hvor naturparken i fremtiden skal etableres

Tidspunkt:

03.10.2021 Kl. 12.00-15.00

Sted:

KMC, Nordsøvej 4, 2150 Nordhavn

Arrangeret af:

By & Havn og Københavns Kommune

Alle er velkomne søndag den 3. oktober kl.12-15 til et større event ved Nordsøvej i ydre Nordhavn.

Københavns overborgmester, teknik- og miljøborgmesteren, kultur- og fritidsborgmesteren og By & Havn vil bruge Arkitekturens Dag til at invitere københavnerne til at komme med input og ideer til indholdet i den kommende naturpark i Nordhavn. Parken bliver dobbelt så stor som Kongens Have og får udsigt over Øresund. Og det eneste, der på nuværende tidspunkt ligger fast, er at området skal være ubebygget og fremstå grønt og indbydende, og at der skal områder, som understøtter sport og bevægelse.

Dagen vil byde på forskellige aktiviteter i KMC Nordhavns bygninger og en række poster i landskabet på arealerne for den fremtidige park, hvor københavnerne får mulighed for at forme deres drømme for en ny park.

Program

  • Ankomst – kaffe, saft og snacks
  • Kl.12.00 Velkomst v. overborgmester Lars Weiss (S)
  • Kl.12.10 Samtaler med overborgmester Lars Weiss (S), teknik- og
    miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL), kultur- og
    fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å)
  • Kl.12.30
    • Dialog, aktiviteter og gåtur i terrænet – kom med dine drømme
      og input til Naturpark Nordhavn
    • Walk and talk’ – gåtur og samtaler i og omkring arealerne for
      den nye park
    • ’Samtalebod’ – gå i dialog med de tre borgmestre (åben fra
      12.30-13.00)
    • ’Postkort fra fremtiden’ – mail eller skriv et postkort fra
      fremtidens naturpark i Nordhavn
    • ’Københavnernes visions-tale’ – skriv med på københavnernes
      egen tale om Naturpark Nordhavn

Kl.15.00 Tak for i dag

Mødested

KMC Nordhavn (Kalvebod Miljøcenter), Nordsøvej 4, 2150 Nordhavn.

Læs mere om parken

Arkitekturens Dag i hele landet

Find et arrangement nær dig

Over hele Danmark bruger kommuner, tegnestuer, kulturinstitutioner og organisationer Arkitekturens Dag til at invitere til arrangementer og oplevelser, som fejrer arkitekturen og sætter fokus på nye forbindelser til natur.

Find et arrangement nær dig
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +