Silkeborg: Oplev Gudenå Vandværk after dark

Bevaringsprisen 2022 tildeles Silkeborg Forsyning. Bevaringsprisen er begrundet med at Silkeborg Forsyning har formået at bevare og renovere Gudenå Vandværk således at værket i dag fremstår som det gjorde i 1905. I den forbindelse fejrer vi Arkitekturens Dag med et arrangement på Gudenå Vandværk, hvor der er mulighed for en rundvisning på værket og heriblandt høre om værkets historie, maskiner og produktion.

Gudenå Vandværk. Foto: Bevaringsforeningen for Silkeborg kommune

Tidspunkt:

12.10.2022 kl. 19 - 20.30

Sted:

Gudenå Vandværk, Gudenåvej 11, Silkeborg

Arrangeret af:

Bevaringsforeningen for Silkeborg kommune i samarbejde med Silkeborg Forsyning

På Gudenåvej i Silkeborg, med Museum Jorn og Indelukket (bypark og lystbådehavn langs Gudenåen) som nærmeste naboer, ligger Silkeborgs første offentlige vandværk. Værket blev, efter megen diskussion i datidens byråd hvor spørgsmålet var om Silkeborg skulle have vand fra en af vores rene søer, eller man skulle vælge den dyre løsning som var vand fra undergrunden. Valget faldt på undergrunden, og værket blev bygget i 1905 og fungerer i dag stadig som et af byens vandværker.

Vandværksbygningen står i dag stadig som den blev bygget i sin tid. I 2014 blev det gamle værk nænsomt renoveret og der blev opført er mindre bygning syd for værket for at gøre plads til det udstyr der kræves i nutidens vandværker (ses som den mindre bygning til højre på billedet).

På Gudenå Vandværk står der stadig en gammel pumpe fra dengang vandpumperne var drevet med dieselmotor samt de gamle elektriske pumper fra da elektrificeringen holdt sit indtog.

Temaet for Arkitekturens Dag 2022 er “stedsans”. Vi vil derfor fejre vandværket på denne dag idet vi finder at vandværkets ny bygning fra 2014 er at udtrykke stedsans og respekt for det bestående med hensyn til den ydmyge placering og den arkitektoniske udformning hvor det hvælvede tag er videreført. Vi ser desværre alt for ofte at udvidelser af ældre offentlige bygninger resulterer i tilbygninger af tvivlsom skønhed og respektløs indgriben i det eksisterende.

Bevaringsforeningen for Silkeborg kommune har i år valgt at tildele Bevaringsprisen 2022 til Silkeborg Forsyning. Bevaringsprisen er begrundet med at Silkeborg Forsyning har formået at bevare og renovere Gudenå Vandværk således at værket i dag fremstår som det gjorde i 1905.

I den forbindelse vil vi, i samarbejde med Silkeborg Forsyning, være vært for at arrangement på Gudenå Vandværk, hvor der er mulighed for en rundvisning på værket og heriblandt høre om værkets historie, maskiner og produktion.

Arrangementet er gratis og åben for alle. Der er ingen tilmelding.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +