Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/arkitekturens-dag/vordingborg-nye-bo-og-arbejdsfaellesskaber-paa-landet/
Hvordan kan vi genbruge kulturarv til moderne fællesskaber? På Arkitekturens Dag 2024 sætter vi fokus på, hvordan gamle, bevaringsværdige bygninger kan få nyt liv som bofællesskaber og arbejdsfællesskaber. Vi undersøger, hvordan bæredygtig anvendelse af historiske miljøer kan styrke både lokalsamfund og bevaringsværdier.
Tidspunkt:
Den 6. oktober 2024 kl. 9-16
Sted:
Se mødested nedenfor
Arrangeret af:
Bygnings- og Landskabskultur Møn
Tag med på busudflugt med fokus på værdifulde kultur- og bygningsmiljøer, og hvorfor de ikke kun bør bevares for deres egen skyld. De kan også anvendes til nyskabende formål – gavnlige både for initiativtagerne selv og for lokalsamfundet. Vel at bemærke uden at det forringer bevaringsværdierne; ny anvendelse kan tværtimod styrke de gamle bygningsmiljøer og gøre dem mere bæredygtige.
‘Residens Møen’, navigationsskole fra 1701, senere bl.a. hospital og ‘dårensal’, stærkt bevaringsværdig bygning, for 12-15 år siden ombygget til hotel, omdannes nu til seniorbofællesskab.
Den hyggelige landsby Stensby, som er blevet ramme om bofællesskabet Vindhøj med 7 boliger (en renoveret og 6 nybyggede) plus fælleshus, dette med indpasset i kulturmiljøet.
Herregården Oremandsgård, der er under omdannelse til et nyt, selvkørende bo- og arbejdsfællesskab. Vi skal bl.a. besøge den unge tegnestue Lynge Lynge, som har stået for omdannelsen af hestestalden til kreativt arbejdsfællesskab.
Oplæg og debat undervejs: Ud over at præsentere besøgsstederne som eksempler på nye og alternative bo- og arbejdsformer, vil dels baggrunden som bevaringsværdige kulturmiljøer og eksempler på deres nyskabende anvendelser også blive belyst, og der lægges op til debat om stedernes bevaringsværdier og hvordan disse styrkes af de nye anvendelser.
Afgang med bussen: Vordingborg fra P-pladsen bag Rådhuset kl. 9.00 mod Mern, hvor vi samler deltagere op iflg. 9.25 ved kirkens p-plads. Vi tilkendegiver tid og sted senere til dem, der ønsker at deltage i Stensby eller Præstø til Mern.
Tilmelding er senest den 2. oktober af hensyn til frokost og plads i bussen.