Akademisk Arkitektforening

Valg-arkitektur på Roskilde Festival


Foto - Martin Yhlen. Pallbearer på Roskilde Festival 2016

Adfærdsdesign, valgarkitektur og ikke mindst begrebet nudging, som løst kan oversættes til at puffe, har de senere år fået mere og mere opmærksomhed. Fælles for de tre begreber er, at de alle dækker over det samme - at man ved hjælp af små arkitektoniske- og designmæssige greb kan puffe mennesker mod  at foretage forudbestemte valg. På den måde undgår man at anvende forbud, instruktioner eller skilte. Reelt har arkitekter arbejdet med valgarkitektur så længe at arkitektfaget har eksisteret. Det er en helt central del af arkitekters faglige metode, at udforme og tænke i rum og løsninger, som hjælpsomt puffer eller træffer valg for brugerne.

Signe Brink Pedersen er Roskilde Festivals chefkurator og ph.d. i byplanlægning og midlertidighed. Hun har det overordnede ansvar for programlægning af det ikke-musikalske indhold på Roskilde Festival. Det drejer sig om at skabe gode fysiske rammer for den arkitektoniske udformning, når Dyrskuepladsen i udkanten af Roskilde for en kort periode vokser eksplosivt til at blive Danmarks fjerdestørste provinsby målt på indbyggertal. 130.000 mennesker på et relativt lille areal, hvor hverdagens faste rammer i 8 festlige dage træder i baggrunden til fordel for musikoplevelser, (mange) varme fadøl og en masse nye mennesker. Dette stiller store krav til en gennemtænkt udformning af de fysiske rammer. Både før, under og efter festivalen.

Planlægning for fællesskabet og kollektivet
Ifølge Signe Brink Pedersen arbejder Roskilde Festival ikke bevidst med valgarkitektur, selvom mange af de designmæssige greb og løsningerne på en række udfordringer sagtens kunne betegnes som netop valgarkitektur. Det er løsninger, som er med til at puffe i retning af det fællesskab, Roskilde Festival ønsker at skabe og stimulere. Festivalen planlægger hvert år en række tiltag, som er udformet til fordel for fællesskabet.

Ifølge Signe Brink Pedersen, er der et stor fokus på sikkerhed. Hver gang en festivalplads planlægges, inddrages sikkerhedsfolk for at analysere og vurdere risici i forhold til hvilken type aktivitet, der skal foregå. Her tages højde for hvor mange mennesker, der skal samles, og hvilke veje man forventer af de vil gå til og fra et sted eller arrangement. I øjeblikket er der gang i forskningsprojekter, hvor publikum giver tilladelse til at tracke deres adfærd via gps. Her undersøges den typiske adfærd og hvad kan man gøre for, at folk bevæger sig i bestemte retninger. Ofte er det små enkle greb, som kan styre hvilken vej gæsterne går til og fra koncerter. Eksempelvis kan belysning om være med til at få gæsterne til at gå i en bestemt retning efter koncerterne, selv om de i princippet frit kunne vælge om de vil gå til højre eller venstre - eller ud i mørket. Det er ikke tilfældigt at de populære bands, som trækker mange publikummer, ofte spiller samtidig. Dette gør man simpelthen for at sprede publikum ud over de forskellige scener og festivalpladsen. Ønsket om at sprede publikum ud over hele festivalpladsen er også grunden til, at Roskilde Festival ikke har en egentlig metal eller technoscene. Det gælder om af få publikum rundt på pladsen og opleve de forskellige rum, og på den måde give dem endnu mere lyst til at gå på opdagelse i dem.

Camping efter interesser og ambitionsniveau.

For de fleste starter Roskilde Festival med, at man sætter et telt op. Campingområderne danner en væsentlig ramme for festivaloplevelsen. Det er her mange mennesker opholder sig i 5 dage, inden festivalpladsen åbnes, og musikken for alvor begynder. Roskilde Festival har flere forskellige temabaserede campingarealer. Det er stadig muligt at sætte et iglotelt op og danne en lejr med vennerne, men formålet med de temabaserede campingarealer er en form for indirekte valgarkitektur. Denne indretning danner sociale fællesskaber, som puffer til de unge, får dem til at stoppe op og reflektere. Samtidig dannes der forhåbentlig en ramme, hvor det er muligt at involvere sig.

Ud over Silent And Clean-campingområdet, hvis navn næsten giver sig selv, findes Dream City. Dette område er brugerdrevet og baseret på bæredygtighed og socialt ansvarlige drømme. Settle’n Share, hvor alle skal finde på en aktivitet, der bidrager til den samlede festivaloplevelse. På Risingområdet, hvor der også foregår en stor del holdningsbearbejdning, har en engelsk arkitektgruppe arbejdet med community-inddragelse og deleøkonomi. Til sidst findes der Clean Out Loud-området, som har fokus på bæredygtig camping. Roskilde Festival prøver at have en ansvarlig tilgang til bæredygtighed, så deltagerne bliver engageret i bæredygtighedsdagsordenen. Clean Out Loud forsøger at udfordre måden, vi tænker og håndterer affald på, og skabe et bæredygtigt fællesskab.

Roskilde Festival har arbejdet sammen med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) siden 2010. Her er festivalen blevet brugt som et fremtidslaboratorium for bæredygtige løsninger. På Clean Out Loud har DTU udført små eksperimenter og blandt andet undersøgt, hvor stor betydning afstanden til en affaldsspand har for vores affaldsvaner. Der er eksperimenteret med såkaldte “afstemningsskraldespande”, hvor gæsterne med deres affald, kan stemme på hvilken af to kunstnere de bedst kan lide.

Valgarkitektur og de sanitære forhold
Et andet meget vigtigt område på Roskilde Festival er de sanitære forhold. Urinstøv og toiletterne på Roskilde Festival har altid været et stort samtaleemne - og med god grund. Hvis ikke der er styr på dette område, ville festivalen ende i et kaos. Toiletternes placering er ifølge Signe Brink Pedersen af største betydning. Hvis man kan finde toiletterne og se dem, er man sikker på, de bliver brugt. Dog er der stadig mange gæster, som alligevel vælger at urinere i det fri. Her viser det sig, at lys og siddemøbler har en gavnlig effekt, når man vil mindske urineringen op ad dem. Det siger sig selv at det er knapt så oplagt at urinere et sted hvor der sidder andre mennesker og opholder sig, eller hvis der ligefrem er spot-light på ens handling. Pissoirs på træer har ligeledes haft en gavnlig effekt på hvor og hvor meget der bliver urineret uden for toiletterne (Se billede).



Foto: Martin Yhlen - Pissoirs

Greb der minder om valgarkitektur, er også i brug ved toiletterne på campingområderne. Før i tiden var det et stort problem at toiletterne blev stoppet til med toiletpapir på grund af overforbrug. Ved i stedet at tage det nødvendige toiletpapir, før man går ind på toilettet, er problemet med stoppede toiletter og et stort papirforbrug løst. Via små designmæssige greb og valgarkitektur er det det muligt at gøre festivalen et (renere) sted for alle.

Affald
Affald er ifølge Signe Brink Pedersen en meget aktuel problemstilling for Roskilde Festival, og festivallen skaberikke overraskende enorme mængder affald. Det kan næsten ikke være anderledes, når 130.000 mennesker samles i 8 dage. Ifølge festivallens hjemmeside blev der i 2015 indsamlet 1.913 tons affald og 7-8 mio. stykker pant.

Selv om mange tilvælger de rene områder, som fx Clean Out Loud, og vil gerne være en del af et fællesskab, hvor man prioriterer at det er bæredygtigt, er der stadig nogle modstridende dagsordener, når de samme gæster ender med at efterlade telte og pavilloner, når festivalen er slut. Donation af soveposer og telte er en slags valgarkitektur som peger på, at tage et socialt ansvar, frem for at efterlade affald, der sagtens kunne genbruges.

Søndag efter at Roskilde Festival 2016 sluttede inviterede Roskilde Festival 30 up-coming designere, små socialøkonomiske virksomheder og andre, der ser festivalens affald som ressourcer. De indsamlede skatte fra campingområdet blev efterfølgende forvandlet til nye brugsgenstande. Eksempelvis blev en teltdug til tasker og soveposer omdannet til bamsefyld.


Foto Martin Yhlen - Sortering af affald

Roskilde Festival for arkitekter
På mange måder er Roskilde Festival et rigtig godt eksperimentarium for midlertidighed og valgarkitektur. Selv om arkitektskolerne ikke har været repræsenteret på Roskilde Festival sidste år, er der mange studerende som bidrager på Roskilde Festival. Ifølge Signe Brink Pedersen er det særligt i forhold til ophold, siddeinstalationer, pavilloner og urbant design at de arkitektstuderende gør sig gældende. Desuden er der også mange byplanlæggere, der ser Roskilde Festival som et godt adfærdseksperiment. 

Roskilde Festival løber i år af stablen fra den 24. juni til den 1. juli 2017



Kommentarer