Akademisk Arkitektforening

2020: Vejen frem er brugeradfærd og politik



Frida Frost, civilingeniør og formand for IDA (Ingeniørforeningen) er med i panelet ved debatten om ny 2020-energiklasse, der finder sted i Arkitekternes Hus den 6. maj. Læs, hvad Frida Frost mener om energiklasser, samarbejdet mellem ingeniører og arkitekter og udfordringerne ved at energirenovere med den arkitektoniske kvalitet i behold.

Hvorfor er det en god ide med en frivillig 2020-klasse, og hvorfor skal den være frivillig?
Tanken med den frivillige energiklasse er jo at give byggeriets forskellige interessenter en pejling i retning af, hvor byggeriet skal bevæge sig hen i fremtiden. Det synes vi er en rigtig god idé at melde ud i god tid – det vil også skabe plads og motivation til udvikling inden for branchen. 

Hvor vigtigt er nybyggeri set i forhold til den samlede strategi?
Nybyggeri skal jo være fremtidssikret, derfor skal vi sikre os, at vi bygger huse, der kan være en del af en fossilfri fremtid. Men nybyggeriet udgør jo kun en lille del af de samlede bygningsmasse og derfor må vi ikke glemme det eksisterende byggeri.

Og hvad med den eksisterende bygningsmasse? 
Jeg mener, at den eksisterende bygningsmasse på mange måder er kodeordet for energioptimering af bygningsområdet. Vores huse holder så længe og udskiftes i så langsomt et tempo, at hvis vi skal gøre os håb om at reducere substantielt i energiforbruget, så er det langt fra nok kun at tale om nybyggeriet.

Hvordan sikrer vi, at de arkitektoniske værdier og bygningsarven bevares?
Jeg mener ikke, at energibesparelseskrav bliver et problem i forhold til vores bygningsarv. Jo mere vi efterspørger energisparende produkter og materialer, jo større incitament vil producenterne have for at skabe produkter, som både design- og funktionsmæssigt glider ind i det konkrete byggeprojekt. Så det ser jeg ikke som en modsætning til arkitektoniske ”perler”.

Hvordan kan samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører styrkes og beriges? 
Ingeniører og arkitekter har på mange områder et naturligt arbejdsfællesskab, og det er et fællesskab, jeg tror vil blive yderligere forstærket i fremtiden. Tænk blot på materialesiden, hvor vi ser en udvikling af stadig lettere, men stærke materialer, som vil give arkitekterne endnu større ”rum og vingespænd” til at udtænke visionære projekter.

Hvordan kan vi reducere miljøbelastende materialer og udskiftning af komponenter i det samlede grønne regnskab for byggerier?
Her er det primært krav og standarder, og dermed politikerne, som skal bane vejen. De teknologiske løsninger findes i vid udstrækning allerede, men det er via lovgivning, at man kan skubbe på den teknologiske udvikling af materialer og komponenter.

Hvilken betydning har samspillet med omgivelser og byrum og i forbindelse med energioptimering af eksisterende og nye bygninger? 
Jeg syntes, det er meget vigtigt, at vi får fokus på de steder, hvor en optimering af energiforbrug kan bidrage positivt til renovering af det eksisterende byggeri.

Hvad betyder brugernes adfærd og brugerinddragelse for en samlet reduktion af energiforbruget i bygninger og byer?
Adfærd er alfa omega i forhold til den samlede reduktion af energiforbruget. Vi kan komme rigtig langt med tekniske løsninger – men en del af energiforbruget i bygninger er afhængig af, de mennesker der bruger belysning, varmeanlæg og ventilation.  Derfor er det vigtigt, at brugeradfærden er tænkt ind i installationerne. Det nytter fx ikke at lave et indeklimaanlæg i et hus, som ikke tager højde for, at folk begynder at åbne vinduer og døre, når solen skinner!

Læs mere om 2020-debatten i Arkitekternes Hus

Foto: Formand for IDA Frida Frost / Henrik Frydkjær

Kommentarer