Akademisk Arkitektforening

Åbent brev til Arkitektforeningens bestyrelse

Stop planer om salg af husbåden i Amsterdam 

Vi er blevet bekendt med, at der i Arkitektforeningens bestyrelse arbejdes med planer om at sælge medlemmernes husbåd i Amsterdam, Berendina Fennegina. Det skal vi på det kraftigste protestere imod. Lige siden overtagelsen af denne båd har den været en særdeles populær mulighed for, at medlemmerne har kunnet holde ferie i denne dejlige storby. Vi forstår, at tanken om salg er kommet frem som følge af, at nogle arbejder med planer om at oprette et Victor-museum, som båden skulle være en del af. Vi forstår ligeledes, at bestyrelsen samtidig ser et muligt salg som et bidrag til at lukke det økonomiske hul efter den forrige direktør. 

Hertil skal bemærkes at 

- Arkitektforeningens bestyrelse er sat i verden for at varetage medlemmernes interesser og ikke for at støtte et nok så velment museumsprojekt.

- det forhold, at den tidligere direktør har bragt foreningen i økonomisk uføre, uden bestyrelsen opdagede det, ikke skal bruges som et argument for at aflive denne helt unikke og for os tungtvejende fordel ved medlemskab af Arkitektforeningen.

Undertegnede skal derfor opfordre Arkitektforeningens bestyrelse til at droppe disse planer. Skulle man mod forventning ikke gøre det, finder vi, at det vil være en naturlig demokratisk handling, at Arkitektforeningens ledelse lader spørgsmålet om salg afgøre ved urafstemning blandt medlemmerne. 

Vi skal opfordre alle, der mener som vi om denne sag, til ligeledes at tilkendegive jeres mening over for Arkitektforeningens bestyrelse. 

Underskrivere 

Peter Krogh
Susanne Aagaard
Tove Lading
Alice Rosborg
H. Chr. Caspersen
Henri Amsler
Mette Thomassen
Hans Henrik Olivarius
Christel Ebsen
Tove Ørsted
Hans Henrik Høilund
Bente Lindstrøm
Stig Christensen
Kirsten Mølgaard
Anna Pålsson
Vibeke Jakobsen

Kommentarer

View profile
Johannes Greisen Seniorspecialist, Arkitekt MAA, PhD

MAA

ons, 03/10/2018 - 10:43

Enig.
Dertil kan lægges at dét at opleve at bo i en husbåd, kan styrke en relevant side i arkitekters faglighed, eftersom vi i disse år i Danmark ser en vækst i boliger og ophold på vandet. Husbåden er således ikke en museumsgenstand, men et stykke kulturarv der peger fremad i retning af klimaforandringer og byudvikling.
Venlig hilsen
Johannes Greisen, MAA Ph.D.