Akademisk Arkitektforening

Årgang 2017

88 arkitektstuderende tager i disse dage afgang fra Arkitektskolen i Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole i København, og bag de mange projekter, der vidner om faglig nysgerrighed og et socialt engagement, gemmer sig historien om et halvt års slid, om op- og nedture, og afslutningen på en årelang selvstændighedsproces. 

Det sociale engagement er i højsædet, når KADK i dag åbner dørene for vinterens afgangsudstilling på Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Her præsenteres i alt 48 nye projekter fra unge design- og arkitekturtalenter. 

Blandt projekterne er blandt andet et museum for blinde, et asylcenter med rum til leg og læring, og et bud på, hvordan man med udgangspunkt i en ældgammel håndværkstradition kan skabe ny sammenhængskraft i et ungt og urbant bykvarter. 

Stud.arch.MAA Victor Fruergaard og stud.arch.MAA Nanna Kley står bag transformationen af bykvarteret, der tematisk centrerer sig omkring Rud Rasmussens Snedkerier på Nørrebro. Ideen til projektet opstod i sommers, da de på en cykeltur rundt i København, på jagt efter gode locations, tog en afstikker ned af Stengade.

“Vi vidste ikke, hvad vi skulle lave, men da vi kørte forbi Rud Rasmussens Snedkerier og fandt ud af, at bygningerne skulle omdannes til kontorer og allerede stod tomme, begyndte vi at dykke ned i stedets historie, og opdagede, at der havde været snedkerværksteder siden 1870”, fortæller Nanna Kley, der sammen med Victor Fruergaard netop har taget afgang fra Kulturarv, Transformation og Restaurering

Indignationen over, at de gamle værksteder skulle omdannes til kontorer, blev katalysator for deres arbejde med afgangsprojektet. Sammen undersøgte Nanna og Victor, hvordan man, ved at bevare de gamle snedkerværksteder, kunne forny Stengade og tilføre nyt liv til den ellers karakterløse strækning mellem Nørrebro og Korsgade.

Frie rammer 
Det er første gang Nanna og Victor selv har udvalgt, hvor og hvad de vil ‘bygge’. For første gang i deres studietid har alt kunne lade sig gøre, og det var således op til dem selv at skrive afgangsprojektets program.
 
“Det har været et ret anderledes semester”, forklarer Nanna. “Faktisk synes jeg, at det har været det bedste semester på skolen, da man selv har kunne styre sit forløb. Der har ikke været nogen, der har sagt, hvad man skal lave, og samtidig har man haft tid til at nørde vildt meget: til at køre ud af nogle spor og prøve noget af”.

En invitation til at drømme
Ovre på instituttet for Bygningskunst og Teknologi minder studielektor og programansvarlig for kandidatprogrammet Bosætning, Økologi og Tektonik Frans Drewniak ofte sine afgangsstuderende om, at afgangsprojektets frie rammer netop er en invitation til at drømme, være fantasifuld og til, qua ens faglighed, at indtage en position.
 
“Det er en legeplads; et sted, hvor man kan møde verden med en drøm og med en høj faglighed”, fortæller han. “Her har de studerende mulighed for at byde ind og stille sig et sted, hvorfra de kan vise resten af verden deres visioner for fremtiden”.   
 
“Det er noget af en udfordring at blive givet”, erkender Frans, “men jeg synes, de tager handsken op”. 

Om at blive sikker i sin sag 
Afgangsprojektets frie rammer i kombination med visheden om, at afgangsprojektet er kronen på værket, rosinen i pølseenden, synes at hjemsøge de fleste afgangstagere i løbet af det semesterlange arbejde. Både Nanna og Victor fortæller, hvordan de gang på gang for vild, kom på afveje, blev i tvivl og havde kriser, hvilket dog i sidste ende medførte, konkluderer Victor, at han i dag er en mentalt stærkere arkitekt.
 
“Det er en selvstændighedsproces”, forklarer han om arbejdet med afgangsprojektet. 
 
“Til kritikken fik vi af vores vejleder at vide, at vi er to, der besidder tvivl. Vi stiller hele tiden spørgsmål og er hele tiden usikre på, om vi har truffet de rigtige valg. Jeg tror, at vi med afgangsprojektet har lært at være mindre i tvivl, men også at vores tvivl kan komme os til gode”. 
 
Nanna tilføjer, at “man lærer at tro på sig selv. Man opdager, at man godt kan finde ud af at stille sig selv en opgave og løse den uden, at der er nogen, der holder en i hånden hele tiden”.
 
Således ændrede tvivlen karakter i takt med, at arbejdet med afgangsprojektet skred frem. Hvad der i begyndelsen bedst lod sig karakterisere som usikkerhed er i dag definerende for de to nyuddannede arkitekters faglighed.
 
Fra dørhåndtag til ejendomskarré
Men hvad forstår vi overhovedet ved arkitektfaglighed? Frans forklarer, at han særligt er stolt over, i hvor høj grad de afgangsstuderende er i stand til at tænke holistisk. I modsætning til andre fagligheder, der kan være meget specifikke, da består arkitektens faglighed i evnen til at forene fx. bygherrens ønsker med stedets historie for, med afsæt i egne og andres analyser, at omdanne abstrakte visioner til egentlige byggerier.
 
Nanna og Victors transformation af Stengade illustrerer tydeligt fagets spændvidde. Projektet spænder fra dørgreb til reetableringen af en ejendomskarré, fra gamle håndværkstraditioner til nye fællesskaber, fra nybyggede værksteder i gadeplan til skånsom restaurering. De enkelte dele udgør til sammen rammen om et mangfoldigt fællesskab, som Nanna og Victor med projektet ønsker at bane vejen for.
 
Hvad enten projekterne er socialt engagerede eller ej, da vidner ethvert af vinterens afgangsprojekter om 88 afgængere, der hver på sin måde har arbejdet for at omsætte abstrakte ideer, visioner for fremtiden, drømme og fantasier til egentlige forslag, vi alle kan blive klogere af at se. Bag hvert projekt gemmer sig utallige historier om utallige op- og nedture, såvel som historien om en fælles faglighed og et halvt års slid for at sætte punktum for fems års studie.
 
Arkitektforeningen ønsker de i alt 88 dimittender et stort tillykke! 
 
 
Nedenfor ses billeder af hhv. Nanna Kley og Victor Fruergaards afgangsprojekt samt Henrik Drejer og Simon Resekes afgangsprojekt. Henrik Drejer og Simon Reseke har taget afgang fra afdelingen for Bosætning, Økologi og Tektonik.
 
Nanna Kley og Victor Fruergaard: Restaurering af Rud Rasmussens Snedkerier - det nye værksted. 
 
 
Nanna Kley og Victor Fruergaard: Restaurering af Rud Rasmussens Snedkerier - det nye værksted set fra gaden. 
 
Henrik Drejer og Simon Reseke: Nye rum til geologisk forskning og formidling ved Stevns Klint.

Den unikke, geologiske lagdeling ved Stevns Klint førte i 2014 til optagelsen af området på UNESCOs Verdensarvsliste. Som et langstrakt skår i kalken er Henrik Drejer og Simon Resekes projekt et svar på, hvor og hvordan man strategisk kan organisere og etablere nye rum til geologisk forskning og formidling langs Stevns Klint. 
 
Henrik Drejer og Simon Reseke: Nye rum til geologisk forskning og formidling ved Stevns Klint.
 

Vinterens afgangsudstilling i København holder åbent i perioden 28. januar til 5. marts. 
Læs mere om afgangsudstillingen i København her
 
Vinterens afgangsudstilling i Aarhus holder åbent i perioden 3. februar til 31. marts. 
Læs mere om udstillingen i Aarhus her
 

Kommentarer