Akademisk Arkitektforening

Æstetikken er til stede bag al planlægning


Egentlig var det drømmen om egen tegnestue, der drev arkitekt MAA og tidligere by- og planchef i Hjørring Kommune Helle Lassen gennem arkitektstudiet og de første år på arbejdsmarkedet. I dag ser hun tilbage på en lang karriere som planlægger med en mangfoldig portefølje af opgaver og altid med fokus på den arkitektoniske kvalitet.

Af Cecilie Frydenlund Nielsen

 
Så længe arkitekt MAA Helle Lassen kan huske, har hun været glad for at tegne. Men det var først i midten af 1960erne, da forældrene skulle bygge et nyt hus, at hun for alvor blev optaget af arkitekturfaget. Arkitekten, der tegnede det nye hus, tog den dengang 16-årige Helle Lassen under sine vinger og med ind i arkitekturens verden. Huset blev aldrig til noget, men interessen forblev intakt. Lige efter gymnasiet søgte hun ind på Kunstakademiets Arkitektskole i København, og efter at være flyttet tilbage til Jylland i 1977 blev hun færdig som arkitekt i 1979.

Allerede på studiet arbejdede Helle Lassen både med det enkelte hus og med byskala. Selvom hun gik på en klassisk bygningskunstafdeling, var der en del fokus på planlægning, og i sit afgangsprojekt planlagde og tegnede hun en hel bydel ved Frederikssund i Nordsjælland. Men alligevel var planlægning på ingen måde en karrierevej, som hun overvejede at gå.

”Når jeg tænker tilbage, så var det jo min drøm at komme til at sidde på en tegnestue – måske endda på min egen tegnestue – og tegne huse. Dengang vidste jeg ikke, at planlægning var et karrierevalg – det eksisterede simpelthen ikke i bevidstheden. Mit første job efter studiet var på en tegnestue, og da jeg et års tid efter flyttede til Nordjylland med min mand blev jeg også ansat på en tegnestue,” fortæller Helle Lassen.

Fra tegnestue til planlægning
Nogle år efter betød en byggekrise, at det tørrede lidt ud med tegnestuearbejde. Helle Lassen kom derfor til at gå arbejdsløs noget tid og begyndte at søge alternative veje. Da der blev slået en planlæggerstilling op i Hirtshals Kommune, sprang hun til. Hun så en pionerånd i Hirtshals, hvor man på det tidspunkt blandt andet byggede en af landets helt store attraktioner – Nordsøen Oceanarium.

”Jeg blev ansat på et lille planlægningskontor, hvor vi sad tre arkitekter. Ud over den fysiske planlægning, handlede det i lige så høj grad om, hvad der skal til for at få en by og en kommune til at fungere udviklingsmæssigt. Jeg var med til at renovere ældreboliger, facilitere projekter, hyre arkitekter ind, lave kommuneplaner, erhvervsudviklinsstrategier og befolkningsprognoser. Og så blev jeg hurtigt fascineret af det politiske spil. Det er spændende at høre, hvordan ens sager bliver behandlet og tænkt i byrådssalen,” siger Helle Lassen og tilføjer, at skiftet fra det klassiske tegnestuearbejde til planlægning aldrig har betydet, at hun har mistet en del af sin arkitektfaglighed:

”Jeg har altid følt, at jeg har en vigtig base i arkitekturen. Selvom det er en bred vifte af opgaver, jeg har haft, har det æstetiske altid ligget bag det. Som planlægger skaber man rammerne for, at der kan laves god arkitektur, så selvom jeg ikke har tegnet projekterne, har jeg været med til at sætte mit præg på dem.”

Hirtshals var kendt som ”kongerigets mest planlagte by” med en byplan udformet af arkitekterne Knud H. Christiansen og Steen Eiler Rasmussen, som desværre ikke holdt i længden. Én af de store opgaver for Helle Lassen og planlægningsteamet var derfor at forbedre byens fysiske udtryk og skabe en forbindelse mellem by og havn – et arbejde, der i dag har givet byen en ny identitet.


Foto: Nordsøen Oceanarium, 3XN & Friis og Moltke

Atten år i chefstolen
Efter ti år i planafdelingen blev Helle Lassen i 1997 plan- og udviklingschef i Hirtshals Kommune.

”Da jeg fik mulighed for at få en chefstilling, tænkte jeg, at det skulle prøves. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle sidde i den position resten af mit arbejdsliv, men sådan blev det jo næsten,” fortæller Helle Lassen, der som chef fik et endnu større indblik i det politiske arbejde og kontakt til beslutningstagerne:

”Det er spændende at være med til at sætte dagsordenen og præge de politiske diskussioner. Man skal tale ind i mange forskellige holdninger med sin arkitektfaglighed og kunne beskrive projekter og løsningsforslag for lægmænd. Det har jeg været meget ambitiøs omkring at få til at lykkes. Og jeg skal love for, at kulturen på vestkanten til tider kunne være karsk, så man skulle stå op for sine faglighed og sine holdninger og ofte også være hurtig på punchlines”.

Arbejdet i det politiske spændingsfelt, er noget af det, som Helle Lassen virkelig synes er interessant ved planlægningsarbejdet. Men hun peger samtidig på, at det netop er den del af arbejdet, der kan være en udfordring for rigtig mange, fordi man indimellem er nødt til bøje sine egne holdninger og respektere holdninger, man ikke selv er enig i.

”Det er jo rigtig træls, når politikerne forkaster noget, man har arbejdet længe på, eller beslutter at bygge et sted, hvor man selv synes, det skæmmer naturen eller æstetikken. Men jeg har stor respekt for det politiske hverv, for som planlægger oplever man, hvor meget lokalpolitikerne slider. Vi sidder med mange idéer, og dem skal der betales for og tages en beslutning om i et byråd, der er valgt til at skulle være uenige. I mine år som chef har jeg også mødt utrolig meget velvillighed fra politikerne, og så er det jo vores fornemmeste job som planlæggere og arkitekter at få den bedste løsning ud af de stedlige vilkår og formidle det på en god måde” siger Helle Lassen.


Respekt for faglighederne
Efter ti begivenhedsrige år som plan-og udviklingschef i Hirtshals Kommune blev Helle Lassens hverdag revet op med rode med kommunesammenlægningen i 2007. Selv beskriver hun årene som de hårdeste i hendes karriere. Fire kommuner skulle slås sammen, og samtidig med at arbejdet i den gamle kommune skulle passes, konkurrerede man om de færre stillinger. I sidste ende lykkedes det at få skab en ny organisation, og Helle Lassen blev plan- og udviklingschef i den nye Hjørring Kommune.

”Det var en tid, hvor man skulle have spidse albuer, hvis man skulle have noget gennemført, og det var nogle gange meget uskønt. Men vi lykkedes med at få skabt en stabsfunktion med muskler og mange forskellige fagligheder, der var i stand til at løfte udviklingsopgaverne i den nye kommune,” fortæller hun.

Derudover blev der afsat midler til ekstern faglig bistand, og både politikere og direktion havde en forståelse for arkitekter og landskabsarkitekters betydning for at skabe langtidsholdbare løsninger. Og den forståelse er vigtig, understreger Helle Lassen. Der er nemlig brug for arkitektfagligheden i planafdelingerne: 

”Grundlæggende skal by og landskab se ordentlig ud, ellers kan vi ikke holde ud at være der. Det er der mange dygtige folk om at sikre, men arkitekter og landskabsarkitekter har en vigtig rolle i forhold til at skabe noget, der er bæredygtigt på lang sigt. Det er meget betydningsfuldt, at den arkitektoniske synsvinkel inddrages i projekter og sagsbehandling, at arkitekterne er med om bordet og får mulighed for at fremlægge faglige synspunkter, når der skal træffes en beslutning. Så er det selvfølgelig også vigtigt, at der sidder arkitekter og ser åbninger, der muliggør en arkitektkonkurrence,” forklarer hun, men pointerer samtidig, at man som arkitekt skal passe på med ikke at bure sig inde i et elfenbenstårn:

”Tværfaglighed er et uhyre vigtigt element i udviklingsopgaverne, fordi man skal være dybt velargumenteret på mange fronter for at få dem til at lykkedes”. 


Vendsyssel Teater
Som plan- og udviklingschef i Hjørring Kommune arbejdede Helle Lassen sammen med sin stab om byudviklingsprojekter, byforbedringer og identitet i seks byer i kommunen. I 2015 fik de sat landevejsbyerne på dagsordenen med projekt ’Løkkensvej – Lev godt, lad det gro”, hvor de arbejdede med at vende landsbymiljøet ud mod naturen og væk fra landevejen.

I Hjørring Kommune satsede man også på kulturpolitik som en del af byudviklingen. Én af de helt centrale opgaver i Helle Lassens tid som plan- og udviklingschef blev Vendsyssel Teater, som fyldte så meget, at det blev en chefopgave. Helt usædvanligt har der ikke én eneste gang i de ni år, det tog at få projektet gennemført været dissens i de tre på hinanden følgende byråd, der har skullet tage stilling til faser i projektet. Helle Lassen mener blandt andet det skyldes, at det lykkedes at formidle projektets potentialer til skeptikerne og invitere folk ind i processen undervejs.

”Det har været virkelig spændende at været med i processen omkring teatret fra A-Z – at være med til at lave programmet og opleve, at det lever og er gennemført. Det har været fantastisk at opleve befolkningens begejstring under opførelsen. Vi holdt åbne byggepladsmøder én gang om måneden. I begyndelsen kom der tyve, men skaren voksede stødt og til sidst troppede 200 mennesker op for at høre vores fortælling om det nye teater. De var stolte af det, der foregik. Jeg kan blive helt rørt, når jeg tænker på det,” fortæller Helle Lassen.

Spørger man Helle Lassen ind til milepælene i karrieren har de alle ét ord til fælles: ’kollektivet’. Hun er ikke typen, der kan udpege projekter, som sine egne – de er alle opstået og gennemført i kollegaflokken.


Foto: Vendsyssel Teater, Adam Mørk

Den langsigtede værdi
I 2015 modtog Hjørring Kommune Byplanprisen for sin langsigtede udviklingsplan, som via tilpasninger og investeringer skal øge levevilkårene i hele kommunen. Med relativt få midler er det lykkedes at skabe store forandringer og nye samlingspunkter. Men skævheden i forhold til fordelingen af midler mellem kommuner er en stor udfordring, pointerer Helle Lassen, fordi det kan resultere i en tendens til tænke kortsigtet. Hun peger på, at udviklingsstøtten fra Realdania har stor betydning for de perifere regioner i landet, fordi den netop er med til at sikre kvalitet, og det er en stor del af succesen bag prisvindende projekter som Vendsyssel Teater og Rubjerg Knude Fyr. Generelt er Helle Lassen ikke glad for at tale ’København versus provinsen’, men hun mener samtidig, at der er nødt til at være en sammenhæng, så der også er råd til god arkitektur uden for de store byer.

”Det er problematisk, at vi sidder i en udkant hvor pengene er små, og hvor det derfor kan være svært at stille de krav til arkitekturen, som man skal. Det er vigtigt, at der er midler til at holde den faglige barre højt, fordi det skaber langsigtet værdi, når der er råd til at vægte den arkitektoniske kvalitet. Det betyder rigtig meget, hvad det offentlige bygger, fordi det giver et eksempel at følge,” forklarer Helle Lassen, der også understreger vigtigheden i, at der er­­­ en god dialog mellem de praktiserende arkitekter og planlægningsafdelingerne i kommunerne:

”Det er vigtigt at få formidlet, hvad vi egentlig laver i planafdelingerne og hvorfor, da det er med til at sikre kvaliteten og værdierne på lang sigt. I Arkitektforeningens Nordjylland-afdeling arbejder vi med at få dialogen mellem de kommunale planlæggere, kommunerne og de praktiserende arkitekter forbedret. Og vi har en ydmyg forestilling om, at vi kan nå over den barriere,” siger hun.

Kommentarer