Akademisk Arkitektforening

Angsten i det velkendte



Hvilken rolle spiller byplanlægning og arkitektur i krimien? Arkitektforeningen har spurgt en professionel storforbruger af arkitektur, forfatteren Jussi Adler-Olsen, årets modtager af boghandlerprisen De Gyldne Laurbær, der har toppet bestsellerlisterne i Danmark og udlandet bl.a. med krimithrillerserien om Afdeling Q- Kvinden i buret, Fasandræberne, Flaskepost fra P og Journal 64.


Kære Arkitekt
Jeg kan ikke forestille mig andre professioner, der i den grad præger menneskers daglige liv og deres omgang med hinanden end netop din. Når du er bedst og mindst kompromisløs, så skaber du rammer for nydelse af livet, kreativitet, gode sociale relationer og masser af selvværd. Når du er værst, så går det ofte så galt, at det er os thriller- og krimiforfattere, du gør den største tjeneste.

Hvilken rolle spiller arkitekturen i den gode krimi?
Spørgsmålet er, hvad der kendetegner en god krimi, for alene en dårligt valgt location i en enkelt scene kan trække kvaliteten voldsomt ned, hvilket især ses tydeligt på film.

Anti-arkitektur bruges ofte i krimiers afslutningssekvenser i form af forsuttede klicheer af ødelagte, nedslidte miljøer såsom forladte lagerhaller eller byggepladser; locations som jeg er stærkt opsat på at undgå. For mig er de bedste locations til at sprede skræk og angst altid de, der under normale omstændigheder indgyder normale mennesker stor tryghed. Menneskefyldte, dagligdags omgivelser som normalt udstråler alt andet end fare. Når trygheden trues her, som på den almindelige villavej eller på legepladsen i ’Og hun takkede guderne’ eller på parkeringspladsen foran en kontorbygning i ’Fasandræberne’, så har vi den ultimative location. Er man truet sådanne steder, er man altid truet. Altså er disse baggrundsscenerier af almindelige bygninger og boligområder meget brugsvenlige i en spændingsopbygning.

I thrilleren, hvor man udfordrer folks fobier, kan offentlige og velbesøgte steder, ofte spektakulære bygninger, også være et godt udgangspunkt for en fremprovokation af angst. Kendte bygninger skaber klare billeder i læseren og giver et godt set up i en filmproduktion, som eksempelvis Zoologisk Haves tårn, søjlerne foran Domhuset i København eller Bellahøjs kolosser. Men det vigtigste for forfatteren er altid at huske, at læseren har en formidabel evne til at skabe sine egne forestillinger og billeder ud fra ganske små detaljer...

Læs hele interviewet med Jussi Adler-Olsen i Rapport 10 - Arkitektforeningens årsberetning.


Foto: Pillip Drago Jørgensen.


 




 

Kommentarer