Akademisk Arkitektforening

Aravena skal kuratere Venedig-biennalen

Venedig Biennalen finder sted i foråret 2016. Denne gang er det den chilenske arkitekt Alejandro Aravena, der er hovedkurator under temaet Reporting from the front.

I en tid hvor brændpunkter og flygtningestrømme er en fast del af virkeligheden, understreger Aravena med årets tema arkitekturens politiske relevans; at arkitekter har et stort social ansvar og at man med planlægning og byggeri kan gøre en forskel for mennesker, alle steder. 

Det er der jo i og for sig ikke noget nyt i, alligevel falder temaet i den mere rebelske kategori, fordi Aravena med temaet ønsker at illustrere eksempler, hvor arkitektur rent faktisk gør en forskel, er med til at skabe bedre boliger til mennesker i de fattigste og mest udsatte dele af verden.

I biennale-manifestet lyder det blandt andet:

“We would like this REPORT FROM THE FRONT not to be just the chronicle of a passive witness but a testimony of people that actually walk their talk. We would like to balance hope and rigor. The battle for a better built environment is neither a tantrum nor a romantic crusade. So, this report won’t be a mere denounce or complaint nor a harangue or an inspirational locker room speech.

We will present cases and practices where creativity was used to take the risk to go even for a tiny victory because when the problem is big, just a one-millimeter improvement is relevant; what may be required is to adjust our notion of success, because achievements on the frontlines are relative, not absolute.”

Aravena er den første chefkurator der ikke er fra EU, USA eller Japan. 

 
Danmarks bidrag
Det danske islæt til næste års biennale skal kurateres af arkitekt Boris Brorman og filosof og arkitekturkritiker Kristoffer Lindhardt Weiss. De forklarer selv om deres refleksioner: 
 
"Blandt arkitekter er der bred konsensus om, at arkitekturarbejdet bør stå i menneskets tjeneste, men der er langt fra enighed om, hvordan og med hvilke midler den menneskelige arkitektur skabes. Vi vil tegne et vitalt øjebliksbillede af dansk arkitektur og byplanlægning, men har også tænkt os at gå et spadestik dybere. Det er vores ambition at undersøge, dissekere og diskutere nogle af de paradokser og konflikter, som en ny humanisme i samtidsarkitekturen bringer med sig", siger Boris Brorman Jensen og Kristoffer Lindhardt Weiss til dac.dk.
 
 
Foto: Flickr CC, TED Conference

Kommentarer