Akademisk Arkitektforening

Argentina, Brasilien og Colombia - en beretning



Med midler fra Lemvigh-Müller Fonden i ryggen rejste arkitektstuderende Emilie Machholdt sidste år til Sydamerika for at studere urbanitet med særlig fokus på arkitekturens sociale aspekter. Læs et uddrag fra hendes rejseberetning her

Af Emilie Machholdt, stud.arch. MAA

Argentina
Mødet med Buenos Aires var foruden at være mit første møde med Argentina, også mødet med den helt anden skala, der hører Latinamerika til. Et vedvarende overvældende møde, det er en udstrækning der er svær at begribe.

Buenos Aires udfolder sig i en enorm udstrækning, i et grid som byen efter i parisisk forbillede er anlagt i. En stringent tæthed der bygges op om de brede boulevarder, med en blanding af byens mange modernistiske indslag, polerede nybyggerier og de ældre, europæiske eklektiske, stereotype argentinske huse med højt til loftet, skodder for vinduerne og spartansk indretning.

En urbanitet hvor de tætpakkede facader åbner op i smalle døre og, hvis du er heldig, sluser disse åbninger dig ind til de små ”bobler” af meget klassisk argentinske gårdrum. 

Samlet set en æstetik som indeholder en simplicitet, præcision, en meget kontrolleret akkuratesse men med små dryp af farve og detaljer, som man med lethed kan lade akkompagnere af tango i sit hoved. 

Midt i dette så jeg med stor forventning frem til at møde nogle af arkitekterne bag de projekter, jeg var blevet stillet i udsigt. Projekter, som emmede af større social opmærksomhed, og som jeg med mit formål havde set frem til at stifte bekendtskab med. Skoler, pladser, parker, biblioteker etc., jeg ifølge min research havde i udsigt til at se opført eller under opførelse. 

En sær skuffelse indtrådte dog, da jeg måtte erkende, at dette slet ikke var tilfældet. At projekterne, de gode intentioner ganske vist eksisterede på papiret. Konkurrencerne var vundet, men sandsynligheden for at de nogensinde realiseres er meget lille. 

Brasilien
São Paulo var min første destination i Brasilien, og bare et enkelt blik på kortet over byen giver indtrykket af en mere organisk og knopskydende karakter, der vedvarende breder sig i enklaver, en noget mere ekstrovert og voldsom urbanitet; levende, sprudlende og fuld af kontraster.

Oscar Niemeyer kommer man ikke uden om, hans indflydelse er tydelig og til tider trættende, men man forstår, hvor godt hans arkitektur passer til landets topologi og unægtelig besidder stor elegance og kvalitet og er et imponerende virke. Også selvom mange af hans senere værker fremstår som skygger af tidligere tider. 

På trods af den dynamiske, meget flydende urbanitet, så er Brasilien et land, der er svært at komme ind under huden på. Helt konkret var det udfordrende at komme i kontakt med udvalgte arkitekter. Foruden mails, telefonopkald var arkitekturen i sig selv udfordrende. Udfordrende fordi man ikke bare insisterende møder op. I så fald møder du en portier, der ikke altid ved, hvilke kontorer der ligger i den pågældende bygning, og af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan lukke dig ind, hvis ikke et møde kan bekræftes med et opkald. Meget ligger gemt i disse ”edificios”, et helt andet urbant lag, der nærmest virker som et kafkask spil.

Colombia
Colombia bliver historien om den mest interessante arkitektoniske fortælling på denne rejse. Ikke mindst i byen Medellin, den rigeste stat Antiuquias hovedstad og de tidligere narkokartellers centrum, hvor viljen til forandring er tydelig. 

Byen ligger i et stejlt landskab klemt inde mellem to bjergkamme, og det er her – i forbindelse med den velfungerende metro – at modellen med at opsætte svævebaner (og en enkelt rulletrappe) i nogle af de fattige yderområder for infrastrukturelt at bringe byen tættere sammen, blev opført med succes, og som man kopierede i Rio uden det store held.

Strategisk har man opført syv biblioteker i fattige, problematiske områder. Det har afhjulpet en del af kriminalitet etc., fordi man har givet stederne en identitet, noget man kan være fælles om og stolte af, et sted man kan søge og udveksle viden. Så kan det godt være, at mængden af bøger på hylderne stadig er meget begrænset, men det fungerer. Overalt i byen kan man se gode eksempler på disse simple greb, der virker. 


Læs hele beretningen – og se mange flere billeder – her

Vil du vide mere, kan Emilie Machholdt kontaktes på emiliemachholdt@hotmail.com 

Kommentarer