Akademisk Arkitektforening

Arkitekt og planlægger i Grønland



Også i Grønland er kommunesammenlægning blandt arkitekternes udfordringer. For byplanlægger og arkitekt MAA Maritha Eugenius Labansen stiller sammenlægningerne blandt andet krav om øget borgerinddragelse og samarbejdsprocesser med meget forskellige interessenter.

Af Lena McNair


”Det er fantastisk spændende at være arkitekt i Grønland i disse år. Kommune-sammenlægningen har givet nye udfordringer som planlægger. Den nye storkommune er nu større end Frankrig og består af 13 meget forskellige bosteder, som nu skal til at være en helt ny helhed”, fortæller Maritha Eugenius Labansen.


På tværs af isen
”Vi arbejder både i meget stor skala og langt nede i detaljen. Desuden er der stor forskel på behov i vores byer og bygder, og alt skal jo gerne spille sammen i en fælles harmonisering men på stedernes egne præmisser, behov og muligheder. Det er en stor faglig udfordring, idet vores storkommune er så stor og bostederne ligger med lange afstande til hinanden og tværs over isen. Det stiller krav om god kommunikation og inddragelse fordi planlægningen sker fra hovedstaden Nuuk”.


Kommuneqarfik Sermersooq 
Maritha er uddannet i 2007 på Aarhus Arkitektskole og arbejder nu i et tværfagligt miljø med byplanlæggere, arkitekter, konstruktører og ingeniører i Kommuneqarfik Sermersooq, der er en sammenlægning af de fem gamle kommuner Nuuk, Paamiut, Ivittuut, Tasiilaq og Illoqqortoormiut. 


Planarbejdet foregår i kommunalt regi, mens lokale tegnestuer står mest for projekteringen af opgaverne. 


”Det har været et stort og spændende arbejde at implementere de tidligere fem kommuners meget forskellige tilgang til planlægning og deres visioner, udviklingsstrategier, hovedstrukturer og fokusområder i en samlende første generations digital kommuneplan. Udfordringen var at skabe en kommune som spænder tværs over indlandsisen, fra vest til øst, hvor fællesskabsfølelse og helhedstænkning er vigtige emner. Hvad skal der fx ske, når en base skal nedlægges – samtidig med at væksten i Østkystens største by Tasiilaq skal håndteres? Hvordan håndterer man fraflytningen fra bygderne til byerne? Hvor skal tilflytterne bo og i hvilke typer boliger? Hvordan håndterer man den store tilflytning til Grønlands hovedstad Nuuk på en bæredygtig måde?  Hvordan håndteres de rekreative muligheder i byerne og hvordan forholder man sig til de mange kulturelle forandringer, som sker når udviklingen i Grønland pågår i højt tempo?"


Sejlende containerudstilling
”Forskellen mellem Vestkysten og Østkysten er stor. Udviklingen er foregået i forskelligt tempo og ud fra forskellige præmisser, både kulturelt og geografisk. Fx iser havnen omkring Østkystens hovedby Tasiilaq til store dele af året; det giver udfordringer i forhold til at få forsyninger til byen, hvilket går ud over erhvervslivet og handelen og dermed væksten. Afstandene er store og vejret spiller en vigtig rolle og stikker tit en kæp i hjulet for planlagte udvekslinger og rejser. Fx også da politikere og embedsmænd skulle rundt i storkommunen og fortælle om planerne.


”For at få et ordentligt grundlag at arbejde ud fra, har vi etableret en række dialog og inddragende processer med borgere. Fx havde vi en udstilling af vores kommuneplanforslag i kommunens alle bosteder. Desuden havde vi en rejsende containerudstilling i kommunens største tre byer, Tasiilaq på Østkysten og Paamiut og Nuuk på Vestkysten. Alle udstillinger blev koordineret med politikernes besøg i de enkelte bosteder. Der blev ligeledes arrangeret borgermøder på alle bosteder og interessegruppemøder, gåhjemmøder og workshops med børn og unge i kommunens 3 største byer. 


Procesledelseskursus til Nuuk
Men inddragende processer har deres eget liv og skal planlægges meget bevidst for at opnå brugbart input til arbejdet, har arkitekterne lært. Maritha fik en aftale med Arkitekternes Efteruddannelse om, at kurset  Procesledelse nu kommer til Nuuk, så et hold på 15 kan deltage i et to dages kursus skræddersyet til deres lokale behov og udfordringer.


”Vi glæder os til sammen i forvaltningen at udvikle os fagligt på dette område. Det er vigtigt for os med tilførsel af viden udefra og procesledelse har vi meget brug for at få sat ord på og øve redskaber indenfor. ”


Nyhedsbrevet følger op på kurset, der løber af stablen i juni.


Læs mere om kurset Procesledelse 1 og Procesledelse 2

Kommentarer