Akademisk Arkitektforening

Arkitekter forhindres i jobsøgning


Debatindlæg af Jane Sandberg, direktør i Arkitektforeningen og Arne Enegaard Jørgensen, direktør i Arkitektforbundet


Forestil dig, at du som arbejdsløs pædagog eller jurist mister dine dagpenge, idet du skriver en ansøgning eller sender dit CV til en potentiel arbejdsgiver. At din A-kasse simpelthen smækker kassen i med den begrundelse, at den tid, du bruger på ansøgningen eller opdateringen af dit CV, tæller som arbejde og skal modregnes i dine dagpenge.

Ikke særlig hensigtsmæssigt, vel? Alligevel er det netop vilkårene for mange arbejdsløse arkitekter. I modsætning til en pædagog eller en jurist kommer en arkitekt ofte ikke i job på baggrund af en ordinær ansøgning, men ved hjælp af en portfolio, der præsenterer de projekter, han eller hun har været involveret i.

Måske synes dette ikke umiddelbart forskelligt fra andre faggrupper, der kvalificerer sig via de meritter, der pryder CV'et, men der er afgørende forskelle. En af dem er, at arkitektens meritter er knyttet til, hvor erfaren han eller hun er udi at bruge nogle helt specifikke arbejdsredskaber, som f. eks. computerprogrammer og grafiske værktøjer. Redskaber, der konstant udvikles og ændres og derfor kræver stadig brug, hvis man vil klare sig i branchen. For arbejdsløse arkitekter vil deltagelse i arkitektkonkurrencer ikke alene sikre, at disse kompetencer vedligeholdes og udvikles.

Den erfaring, en arkitekt opnår gennem deltagelse i konkurrencer, og det produkt, der er resultatet, hvad enten det er en bygning, industrielt design eller en idé til et koncept, kan for mange betyde forskellen mellem at finde beskæftigelse eller blive i arbejdsløshedskøen.

Derfor giver det rigtig god mening at betragte deltagelse i konkurrencer som aktiv jobsøgning. Når deltagelse i arkitektkonkurrencer ikke falder ind under den kategori, men derimod koster dagpengeretten, skyldes det, at arbejdsløshedsforsikringslovgivningen opfatter det at udarbejde et konkurrenceforslag som et arbejde. Og arbejde skal modregnes i dagpengene. Om denne opfattelse bygger på en grundlæggende manglende forståelse for fagets vilkår eller en generel frygt for misbrug af systemet, er uvist. Faktum er, at for arkitekter er deltagelse i disse konkurrencer en vej til beskæftigelse enten via ansættelse på en tegnestue eller som selvstændigt erhvervsdrivende.

Konsekvensen af denne restriktive tolkning af dagpengereglerne er, at arkitekterne enten afstår fra at deltage i konkurrencer eller må deltage i smug. Begge dele er dybt utilfredsstillende for faget og for samfundet som helhed. I en tid, hvor tusindvis af danskere står uden job, hvor regeringen netop har lanceret en 2020-plan, der har som mål at få 180.000 flere i beskæftigelse, og hvor de kreative industrier fremhæves som et vækstområde i dansk økonomi, er det ubegribeligt, at man fastholder et dagpengesystem, der i realiteten forhindrer arbejdsløse arkitekter i at få job.

Kommentarer