Akademisk Arkitektforening

Arkitektforeningens optagelsesregler moderniseret





”Vi har valgt at opdatere optagelsesreglerne for at blive medlem af Akademisk Arkitektforening og dermed at kunne benytte titlen MAA. Det har vi gjort for i højere grad at afspejle den virkelighed, der omgiver os, og det arbejdsmarked, som arkitekter henvender sig til”, siger Anne Beim der er leder af foreningens Optagelses- og Kvalifikationsnævn. 

Optagelses- og Kvalifikationsnævnet vurderer og optager hvert år et antal ansøgere, der ikke er omfattet af EU's Kvalifikationsdirektiv. Med en arkitektuddannelse fra en af de to danske arkitektskoler er man ’automatisk’ omfattet af direktivet og kan uden videre blive medlem af foreningen, mens eksempelvis konstruktører eller civilingeniører fra AAU skal vurderes af nævnet, hvis de ønsker optagelse. Her bliver ansøgerens arkitekt-kompetencer bedømt af nævnets fagpersoner på baggrund af en motiveret ansøgning og et indsendt portfolio-materiale. Ansøger kan ad denne vej opnå medlemskab og ret til titlen arkitekt MAA, hvis vedkommende bliver vurderet egnet.


Match med profiler
”Optagelsesnævnet fandt, at tiden var inde til at modernisere optagelsesreglerne, så de matcher de kompetenceprofiler, arkitekter har på arbejdsmarkedet, som det ser ud i dag. De tidligere regler beskrev arkitektkompetencer som dem, der næsten entydig finder sted i tegnestueregi og det mener nævnets medlemmer er for snævert afgrænset.” 


”Arkitekter i dag befinder sig i mange forskellige arbejdsmæssige positioner, eksempelvis planlæggeren i det offentlige, embedsmanden i styrelsen, forskeren på en videninstitutionen eller produktudvikleren i en produktionsvirksomhed. Derfor skal vi selvfølgelig også som nævn kunne vurdere andet og mere end en værkproduktion fra en klassisk tegnestuepraksis”, siger Anne Beim videre.


Internationale krav
Nødvendigheden af en revision var desuden begrundet i de internationale krav, som Arkitektforeningen skal forholde sig til – eksempelvis det nye EU-direktiv [Nov. 2013], der nu indeholder eksplicitte krav til bæredygtigheds- og miljøaspekter.

”Men også et ændret uddannelseslandskab, hvor der er mulighed for at sammenstykke sin arkitektuddannelse eller uddannelseselementer fra beslægtede uddannelser, gør det aktuelt at forholde sig til kriterierne for, hvad en arkitekt skal kunne”, siger Anne Beim, der selv er professor ved KADK og derfor har bl.a. skolefusion, internationale krav og uddannelsens substans på tætteste hold.


Arkitektfaglighed i fokus
”Det er dog samtidig vigtigt for os at understrege, at vi med de moderniserede optagelsesregler ikke giver køb på klassisk arkitektfaglighed og kernen i faget! Vi åbner heller ikke for, at ’hvem-som-helst’ pludselig har fri adgang til at kunne kalde sig MAA. Derimod har det åbnet for en rigtig nyttig diskussion af, netop hvad arkitektfagligheden består af i sin kerne, og hvilke kriterier ansøgere skal bedømmes på, uanset nationalitet, uddannelsesinstitution, meritter eller andet man er rundet af og hvilket karrierespor, ansøger er i”.

”Optagelseskriterierne og dermed ’hvad vil det sige at være arkitekt’, vil sandsynligvis være til evig diskussion  hvis de skal afspejle de omgivende tendenser. Optagelses- og Kvalifikationsnævnet vil naturligvis løbende beskæftige sig med at kvalificere grundlaget og rammerne for optagelse i Arkitektforeningen”, slutter Anne Beim.



Læs mere om kriterierne for optagelse her 


Læs om karriereprofiler her 

Kommentarer

Kommentatorens hjemmeside Anonym
tor, 12/06/2014 - 00:25

Ros til Arkitektforeningen for også i optagelsessammenhæng langt om længe at anerkende, hvor bredt et felt arkitekter arbejder i. mvh Mette Carstad