Akademisk Arkitektforening

Arkitektur er en grundbestanddel af samfundet

Arkitektforeningens nye direktør, Lars Autrup, kræver et opgør med opfattelsen af arkitektur som ’noget, man lægger oven på’. Og så vil han sætte større fokus på hverdagens arkitekter.   

Af Tobias Moe Hoffmeyer

Hvorfor valgte du at søge stillingen som direktør i Arkitektforeningen?

Jeg er engageret i arkitektens rolle i samfundet og hvilken forskel, arkitekturen kan gøre. Det har jeg været gennem hele min karriere, fra praktiserende arkitekt over mit arbejde i Realdania og til nu, hvor jeg søger videre ind i foreningen. Hvordan vi som arkitekter får en reel indflydelse i samfundet. Det handler både om, hvordan bygninger, byrum og landskaber bliver til og selvfølgelig også om de rammer, der sættes omkring byggeriet. Jeg mener, at arkitekturen er helt afgørende for vores velfærdssamfund og for livskvaliteten i Danmark. 

Hvad er ifølge dig Arkitektforeningens unikke position i faget og i branchen?

Foreningen er det sted, hvor alle i faget kan samles og stå sammen. Det ligger i ordet ’standsforening’, at man kerer sig om arkitekturen og om det samfund, vi indgår i. Modsat en interesseorganisation, der går mere op i, hvad der er vigtigt for arkitekter alene. Foreningen har et blik ud på den værdi, vi skaber som fag. Selvfølgelig skal en standsforening servicere sine medlemmer, men vi har også til opgave at styrke og påvirke den arkitektoniske kvalitet overalt i samfundet.   

Hvilke visioner har du på Arkitektforeningens vegne? 

Jeg vil gerne styrke forståelsen af, at arkitekter er vidt forskellige, og de arbejder med at sikre den arkitektoniske kvalitet fra mange forskellige vigtige positioner. Det er ikke kun de kendte og højtprofilerede eller dem, som er ansat på deres tegnestuer. Man er i den grad også arkitekt, hvis man er ansat i en kommune eller arbejder som bygherrerådgiver. Eller når man er ung og ukendt og knokler for at finde fodfæste i branchen. Alle arkitekter skal bidrage til arkitektonisk kvalitet, uanset hvor i landet de bor, og hvor de arbejder. Det, mener jeg, der er et kæmpe potentiale i at sætte større fokus på.  Derudover er jeg optaget af det, man kunne kalde hverdagens arkitektur, den uprætentiøse arkitektur. I dag er noget så almindeligt som at skabe boliger, folk skal bo i, ikke en arkitektdisciplin. Selvom arkitekterne tegner etageejendommene, så er boligplanerne langt hen ad vejen lagt fast af ejendomsmæglere og developere. Derfor kunne jeg godt drømme om i højere grad at få belyst den værdi, som arkitekturen tilfører almindeligheden og hverdagen. Der mangler arkitektonisk fokus på dette felt. 

Hvad ser du som de største udfordringer for faget lige nu?

Desværre lever vi i en tid, hvor arkitekturen bliver opfattet lidt som glasur. Noget man lægger ovenpå, og som koster penge. Grundlæggende skal man huske, at det hele er arkitektur. De kedelige miljøer og de dårlige bygninger er også arkitektur. Det er bare dårlig arkitektur. Den grundlæggende præmis, at arkitektur ikke er et tilvalg, men noget vi befinder os i og kan øge kvaliteten af til alles fælles bedste. Det er helt afgørende for faget, at vi formår at udbrede den forståelse. Her har foreningen en stor rolle at spille.  

Er der noget, som faget selv kan gøre bedre?

Det er vigtigt, at vi som fag altid bevarer udblikket og ikke bliver introverte og kun kigger på os selv og på hinanden. Man kan meget hurtigt blive enige om, at det er omgivelserne og strukturerne, den er gal med. Og derfor blive en smule handlingslammede i forhold til hvad man selv kan gøre med sin fornemme og gode uddannelse bag sig. Der skal Arkitektforeningen hjælpe medlemmerne til at få deres kompetencer bragt frem i lyset. Men vi skal også udfordre dem.  

Helt aktuelt er der diskussionen om brancheglidning. I stedet for at begræde udviklingen, burde vi så ikke stille spørgsmålet, om det ikke er en fantastisk mulighed for at bringe arkitektviden ind i nogle store konsulenthuse, som ikke ellers er kendte for at værdsætte arkitekturen? Om 200 arkitekter hos Rambøll ikke er en kæmpe gave til arkitektfaget og dets muligheder. Som forening synes jeg, vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at styrke de medarbejdere, sådan at arkitekturen kommer i højsædet. Det skal ikke forveksles med en begejstring for alt nyt, jeg ser masser af udfordringer i den måde branchen udvikler sig på. Jeg siger bare, at vi har en pligt til at se mulighederne i de ting, der sker – for så er vores chancer for at påvirke dem og få noget positivt ud af det langt større.   

OM LARS AUTRUP
Lars Autrup er uddannet arkitekt fra KADK og fra Architectural Association School of Architecture, London.  

Han startede hos Gottlieb Paludan Architects i 1998 og har i løbet af 12 års ansættelse prøvet kræfter med alle arkitektfaglige discipliner: fra sagsarkitekt over bygherrerådgivning til tegnestueledelse.  

I 2010 blev han ansat hos Realdania, hvor han fra 2013 til nu har været projektchef. Gennem Realdania har han været med til at udvikle og gennemføre en lang række konkurrencer og ligeledes været dommer i mere end 20 konkurrencer i hele landet. 

Ved siden af sit professionelle virke er Lars Autrup aktiv i Arkitektforeningens konkurrenceudvalg. Han sidder i bestyrelsen for Ejendomsfonden Kornets Hus ved Hjørring, Roskilde Festival Højskole i Roskilde og Kedelhuset på Carlsberg i København.  

Lars er gift og har to voksne børn.  

Foto: Nana Reimers

Kommentarer