Akademisk Arkitektforening

Danmark har brug for regional planlægning

Den regionale planlægning er en forudsætning, hvis vi skal sikre en større sammenhængskraft i vores samfund – på tværs af by og land og på tværs af sociale skel. 

Af Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen 

Bestsellers tårn i Brande vil på en klar dag kunne ses helt fra Middelfart og kommer til at påvirke butikslivet i de syv kommuner, som grænser op til Ikast-Brande Kommune. En effektiv kystsikring i den ene kommune skubber aben videre til den næste, når der ikke tænkes på tværs af kommuneskel. Og når priserne stiger i de store byer, fortrænges mindre ressourcestærke borgere til billigere byer i landkommunerne. Ingen kommune er en ø, og derfor skal vi have et regionalt planlægningsniveau i Danmark, som sikrer sammenhæng og bæredygtighed i den fysiske udvikling af hele vores land. 

I hovedstadsområdet har Fingerplanen de seneste 70 år, og som det eneste sted i Danmark siden strukturreformen, reguleret den regionale udvikling og bidraget til en meget stærk vækstmotor for hele Danmark. Udviklingen er foregået i et forpligtigende samarbejde mellem stat og de 34 kommuner i Fingerplans-området og er koordineret gennem infrastruktur, stationsnærhed, bycentre samt sammenhængende rekreative grønne og blå arealer. Det medvirker til en stabil bosætning og et trygt investeringsmiljø.  

Desværre står disse principper i stærk kontrast til den måde, resten af Danmark udvikles på i dag. Her er det alles kamp mod alle, og byerne kæmper om den samme type borgere og virksomheder, frem for at samarbejde i konkurrencen med den store omverden. Indkøbscentre placeres vilkårligt og forskubber hele regioners handelsliv. Statsligt finansieret infrastruktur uddeles tilfældigt, hvilket skader den ene egn, mens den anden får – i stedet for at underbygge hele landet eller hele regionen. Seneste eksempel på, hvor følsom trafikplanlægning kan være for politiske og erhvervsmæssige interesser, er farcen omkring den overflødige omfartsvej til Mariager eller den planlagte togbane til Billund, som vil forringe flere Nordvestjyske byers forbindelse til Fyn og Sjælland.  

Regional planlægning er et spørgsmål om at skabe og fastholde den nationale og regionale sammenhængskraft. I Brande ønsker en lokal virksomhedsejer med en global virksomhed at give noget igen til den by, han er opfostret i. Modsat mange andre virksomheder vælger Bestseller at blive i landet og skaber arbejdspladser i lokalområdet, al respekt for det. Men det 320 meter høje tårn, og den politiske proces der ligger bag tilladelsen til at opføre Nordeuropas højeste bygning, illustrerer med stor overbevisning fraværet af helhedsorienteret planlægning. Her kan en ganske lille kommune påvirke hele Midtjylland – uden tanke for den regionale velstand og sammenhængskraft. Tænk, hvad denne investering kunne føre til, hvis den blev gennemført med hele landsdelen for tanke. 

I tilfældet Brande er der, som kortet tydeligt viser, også et visuelt og æstetisk aspekt. Hvem ejer horisonten?  Hvordan forvalter vi den? Igen går planløsheden ud over landdistrikterne, hvor mennesker, som har valgt bo på landet med udsigt til skov og mark – eller snart, et tårn i Brande, ikke har nogen indflydelse på udviklingen af deres fysiske omgivelser. Hvor er den fælles stemme, som varetager både fællesskabets og individets interesser? Når vi opsætter meget store vindmøller, så er det af hensyn til almenvellet, men i sagen Brande er projektet næppe i almenvellets interesse, tværtimod er det de meget få, der vinder og de mange, som taber. 

Indlægget blev bragt i Politiken d. 13/5 2019

Fakta om kortet
De grønne markeringer viser synligheden af Bestseller Tower fra jordoverfladen samt fra bygninger og vegetation, der er højere end 160 cm. Kortets beregninger bygger på tal fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Danmarks Højdemodel, januar 2016. Beregninger og analyser er udarbejdet for Arkitektforeningen af det geografiske analysebureau Mapicture ApS og Stran – Strategi & Analyse. 

Kommentarer

View profile
Arne Post Byplankonsulent

MAA

tor, 16/05/2019 - 14:26

Bestsellertårnet er velegnet til at illustrere behovet for en overordnet fysisk planlægning. Men tårnets influensområde rækker over to regioner. Alene af den grund er en regional planlægning utilstrækkelig. Og regionerne er ubrugelige i denne sammenhæng, det blev tilstrækkeligt demonstreret med de regionale udviklingsplaner, som fornuftigt nok er udgået af planloven.
Ud over de eksempler, der nævnes i artiklen, kan bl.a. peges på infrastruktur- (primært motorvejs-) projekter flere steder i landet. Der er også landsplanmæssige aspekter vedrørende klimatilpasning og biodiversitet, der hverken emnemæssigt eller geografisk kan håndteres inden for den enkelte kommune. Fx bør en overordnet fysisk planlægning planlægning indgå i udpegning af sekundære landbrugsarealer og etablering af nye skove.
Der er næppe mulighed for en egentlig landsplan, og det ville nok heller ikke være muligt gennem en sådan at fange projekter som Bestsellertårnet. Løsningen må være en form for landsplanlægning under et - forhåbentlig - gendannet og stærkt miljøministerie. Naturligvis med inddragelse af kommunerne - alle eller en afgrænset gruppe, afhængig af sagens karakter.
Ved ændringen af planloven i 2017 skete der en indsnævring i forhold til de hidtidige "statslige interesser”, som ministeren skulle varetage. Det blev ændret til en mere snæver definition af, hvad der er "nationale interesser". Denne definition bør udvides til at omfatte projekter, der har væsentlige funktionelle eller visuelle virkninger, som rækker ud over den pågældende kommune. Og med bestemmelser, der pålægge ministeren at gribe ind i fornødent omfang.
Arne Post