Akademisk Arkitektforening

Danmark kan ikke leve af dumhed



Ved statsbankerotten i 1813 blev alle udgiftsposter på statsbudgettet kraftigt beskåret. Undtaget blev Kunstakademiet, for som Christian VIII sagde det: »Fattige og elendige er vi, lad os nu ikke blive dumme dertil«.


Af Natalie Mossin og Jesper Pagh 

Bevillingen til arkitektuddannelserne i Aarhus og København skal beskæres med henholdsvis 20 og 30 procent. Landets daværende leder så, hvilken stor betydning arkitektur havde for hele samfundets udvikling, og betragtede klogelig uddannelse som en investering frem for som en omkostning.

Vores nuværende regering ser anderledes på det. Stik imod anbefalingerne fra ministeriets eget udvalg og stik mod advarsler fra aftagere og en samlet branche varsler regeringen nu kraftige nedskæringer i økonomi og studenterantal på arkitektskolerne.

Bevillingen til arkitektuddannelserne i Aarhus og København skal beskæres med henholdsvis 20 og 30 procent oven i den generelle besparelse på 8 procent, som rammer hele uddannelsesområdet. Det er en dårlig beslutning, som vil vise sig dyr i længden – og den bliver truffet på forkerte forudsætninger.

Arkitektskolerne uddanner til historisk høj ledighed, siger Esben Lunde Larsen, men det har intet med virkeligheden at gøre. Ifølge Danmarks Statistik falder ledigheden for arkitekter hurtigt og markant.

Igennem mere end 250 år har vi opbygget og værnet om arkitektur som et fag, der i dag skaber rammer for livet over hele verden med udgangspunkt i, hvordan vi i Danmark igennem et bredt samarbejde mellem alle byggeriets parter, stat og kommuner har givet form til velfærden.

Det vil regeringen nu ødelægge grundlaget for med et snuptag i et regneark. Det vil efterlade Danmark både dummere og fattigere.

 

Debatindlægget blev bragt i Politiken den 5. oktober 2015

Kommentarer

Kommentatorens hjemmeside Anonym
lør, 17/10/2015 - 19:57

Et usædvanligt unuanceret indslag fra vor direktør og formand. Er dumhed ikke også når det er så let at blive enige med folk man har studeret med og deler sit arbejds- og foreningsliv med at man glemmer at diskutere med andre der lever uden for arkitektskolernes og arkitektforeningens holdningsmæssigge og kulturelt indavlede biotop?