Akademisk Arkitektforening

Det er os, der laver alt det sjove


Arkitekt i det offentlige: Arkitektforeningen har talt med en række offentligt ansatte arkitekter om deres kompetencer, roller, tværfaglige samarbejder og om det at være ansat i det offentlige egentlig adskiller sig ret meget fra det private. Mød som den første Kristine Bøjstrup, der er arkitekt MAA og byggestyrer i Gentofte Kommune.

Af Lena McNair

”Jeg var faktisk meget overrasket over alle de faglige muligheder, der er i en kommune, da jeg startede. Jeg havde en forestilling om, at kommunalt arkitektarbejde var ren administrativ myndighedsbehandling – men jeg sidder faktisk i en position, hvor jeg får lov at være visionær på et højt plan og hvor jeg følger projektet fra start til slut, med alt hvad det indebærer fra første idé til borgermøder, brugerinddragelse, økonomistyring, tale med entreprenøren til slutregninger”.

Kristine Bøjstrup blev færdiguddannet i 2003 fra Kunstakademiets Arkitektskole og prøvede kræfter med traditionelle tegnestueansættelser, før hun i en periode med ledighed lagde billet ind på et job i Holbæk Kommune. Her endte første uge nærmest med stress:

”For hvornår arbejder man? tænkte jeg. Her var jo ingen tegneprogrammer, som jeg var vant til som projekterende. Det var derimod opgaven at være igangsætter, få ting til at ske, at gå til møde med samarbejdspartnere og strukturere et projekts indhold og faser. Det blev også pointeret for mig ved jobsamtalen, at jeg skulle være klar over, at det ikke var klassisk arkitektarbejde, jeg gik ind til.

Men det er jeg faktisk ikke enig i – jeg synes i høj grad, at det jeg laver nu er arkitektarbejde. Det minder på mange måder om de projektfaser, vi arbejdede med på arkitektskolen, og jeg er jo i dén grad med til at påvirke de fysiske rammer. Jeg sidder med superinteressante projekter”.

Ingen kan undværes
Af geografiske grunde skiftede Kristine Bøjstrup arbejdsplads, men havde stor lyst til at blive i det offentlige. Hun var derfor klar over, hvad hun gik ind til, da hun søgte jobbet som byggestyrer i afdelingen Gentofte Ejendomme. En titel der i andre kommuner kan hedde eksempelvis projektleder eller slet og ret arkitekt.

”Titlen indikerer, at jeg som repræsentant for bygherren, dvs. kommunen, styrer indholdet af kommende projekter – jeg får lov at være visionær og tænke de store linjer. Det synes jeg også er min styrke som arkitekt; at kunne lægge det overordnede blik nedover projektet og skabe sammenhæng med andre projekter eller forhold i kommunen.
Her kan jeg godt mærke, hvordan min uddannelsesbaggrund adskiller sig fra andre beslægtede. Ingeniørerne er gode til at løse detaljerne og få det tekniske til at spille, mens konstruktørerne fx ved meget om alt det praktiske, kender love og regler og kan skrue et fornuftigt udbudsmateriale sammen.

Jeg kan til gengæld som arkitekt tænke i sammenhænge og visualisere det, der ikke eksisterer. Og det med udbudsmaterialet kan læres. Vi er meget forskellige som faggrupper, men supplerer hinanden vældig godt. Ingen kan jo undværes i samarbejdet”.

Brug for arkitekter overalt
Der er alt for få arkitekter i det offentlige, mener Kristine. Og det er en skam, for de har faktisk noget at byde på, som i høj grad er eftertragtet hos myndighederne:

”Arkitekter kan ansættes på mange poster i det offentlige. Vi kan tænke analytisk og formidle idéer og muligheder. Og så kan vi give form, hvilket samfundsuddannelserne ikke er rustet til. Vi kunne godt have arkitekter med inde i alle kommunale sammenhænge; fx på idrætsområdet, fritidsforvaltningen eller i ældreforvaltningen til at tænke på tværs af projekterne og omsætte brugerbehov i større skala. Alle steder hvor visionære kommuner vil finde den bedst mulige løsning. Arkitekter er jo problemknusere og da vi ofte er gode til at lytte og se helheder, får vi samlet alle data og skaber en løsning, hvor alle er glade.”

Men der skal også arbejdes med den faglige selvforståelse hos arkitekterne selv ifølge Kristine:
”På mange måder er arkitekter nok deres egen værste fjende, når det gælder at arbejde med eget selvbillede. Vi er alt for optagede af at forestille os selv på de store tegnestuer, hvor vi måske kommer til at udfylde en ganske lille rolle i projekteringen. I det offentlige har du mulighederne for at spille med på et meget mere overordnet plan og få en finger med i spillet på visioner i stedet for på loftsplaner”.

Personlig passion banede vej
Blandt Kristines aktuelle opgaver er ombygning af Vangede Bibliotek, nye baner og klubhus på Gentofte Stadion og omdannelsen af et industriområde til et rekreativt område for børn. Her har hun brug for at identificere brugernes interesser og integrere de nødvendige tekniske forhold med bæredygtige materialer. Kristine er med tiden blevet den i afdelingen, der ved noget om certificeringer, mærkningsordninger og materialers anvendelighed og nedbrydelighed:

”Det er jeg helt klart blevet, fordi jeg som nyuddannet arbejdede i eget regi sammen med to venner på en hjemmeside, som handlede om bæredygtige materialer. Noget vi lavede, fordi vi brændte for det og som senere har ført til min specialistrolle.

I øjeblikket arbejder vi desuden meget med LAR – lokal afledning af regnvand – som jo er blevet aktuelt for alle at skulle forholde sig til. Her prøver vi at integrere det nødvendige med det rekreative og laver planer for, hvordan vi undgår gentagelse af de oversvømmelsessituationer, kommunen har været ude for de seneste år.”

Den faglige tilfredsstillelse
”En primær forskel fra det private er, at der er rigtig mange interesser og hensyn at tage. Alle skal inddrages og underrettes, for det er jo borgernes penge, vi bruger.
Jeg har haft brug for at supplere min uddannelse med kurser i udbudsmateriale, jura og bæredygtighed for at kunne begå mig og opbygge yderligere kvalificering. Det skal man ikke på forhånd lade sig afskrække af; det kan læres og giver god mening, når man først er i gang med arbejdsområdet. Og der har heldigvis været penge til det, fordi jeg har været ny.

Hvis jeg skulle give unge, nyuddannede arkitekter et råd, så er det om at søge udenfor København eller Aarhus, de store byer hvor alle vil arbejde. Er du uden familiemæssige forpligtelser, har du muligheden for at opsøge udfordringerne andre steder og opbygge en viden, der kan komme dig til gode. Jeg var slet ikke klar over selv, at det kommunale arbejde bød på så spændende opgaver og ansvar.

Det gælder jo om at finde glæden i det, man arbejder med. Jeg synes absolut, jeg har fundet glæden og den faglige tilfredsstillelse i det offentlige”.

 

Kommentarer