Akademisk Arkitektforening

Det mener Arkitektforeningen om energirenoveringsstrategien



Den nye energirenoveringsstrategi rummer flere gode tiltag, som vil bidrage til at nedsætte energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse. Dog glimrer en forbedret BoligJobordning ved sit fravær.

I sidste uge præsenterede Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) den længe ventede energirenoveringsstrategi. Strategien udstikker den langsigtede kurs for, hvordan energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse kan nedsættes og dermed medvirke til at opfylde regeringens klimamål. Uden en reduktion af energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse vil det være umuligt at opfylde det ambitiøse mål om, at Danmark i 2050 skal være 100% baseret på vedvarende energi. 

Det positive først
Arkitektforeningen mener, at det er positivt, at strategien er langsigtet, da det sender et vigtigt politisk signal til alle aktører inden for byggesektoren.
Derudover rummer energirenoveringsstrategien flere interessante elementer, herunder en frivillig energiklasse for eksisterende bygninger og en styrket informations- og kommunikationsindsats om energirenovering. Sidst men ikke mindst er det positivt, at strategien er målrettet de forskellige bygningssegmenter frem for en generel løsning.

Hvor er den forbedrede BoligJobordning?
Arkitektforeningen savner en ny og forbedret grøn boligjob-ordning i strategien, som for alvor kan sætte skub i energirenoveringsmarkedet i stil med solcellerne for nogle år siden. Dette skyldes ikke mindst, at der mangler generel viden blandt boligejere om energirenoveringer - som strategien dog søger at adressere – men også, at erfaringer viser, at trods viden, gode argumenter og en mindre energiregning, er det langt fra sikkert, at energirenoveringerne bliver foretaget. Der er derfor brug for en kick-start af efterspørgslen og markedet for energirenoveringer, hvor arkitekter har meget at byde ind med.  

Samspil ønskes
Flere steder i energirenoveringsstrategien nævnes hensynet til bygningernes arkitektur, hvilket er positivt.  Dog så Arkitektforeningen gerne, at der i endnu højere grad ville blive lagt vægt på den nyligt lancerede arkitekturpolitik og arkitekturen samt kulturarvens betydning.  Dels fordi der bør være samspil mellem regeringens byggepolitiske initiativer og fordi elementer fra arkitekturpolitikken – fx værdiskabelse, arkitektonisk kvalitet og helhedsorienteret tilgang – netop kan være afgørende for, at energirenoveringen foretages i første omgang, da fokus derved går ud over energiregningen, og der derved i langt højere grad tages hensyn til bygningens brugere. Sidstnævnte er i realiteten nødvendigt for, at en energirenovering kan siges at være vellykket. Arkitektstanden er klar til at energirenovere.  

Arkitektforeningens fingeraftryk på strategien
Strategien består af 21 konkrete initiativer, som overordnet falder inden for følgende områder: Strengere krav i bygningsreglementet, strengere krav til bygningskomponenter, en forbedret energimærkningsordning og en styrket informationsindsats, herunder BedreBolig initiativet, som giver boligejere ét sted at henvende sig for information og rådgivning, hvis de ønsker at energirenovere.  I forbindelse med udarbejdelsen af strategien har flere organisationer i bygge-, klima og finansieringssektorerne været inddraget, herunder Arkitektforeningen, og det er positivt at se, Arkitektforeningens fingeraftryk på nogle af de 21 initiativer, herunder særligt i forhold til uddannelse, innovation og demonstration.  

 

Læs fakta om strategien

Læs hele strategien


Foto: fra Aarhus forstaden Gl. Aaby, Wikimedia Commons, Sten Porse

Kommentarer

Kommentatorens hjemmeside Anonym
fre, 27/06/2014 - 12:26

Det er da en pæn publikation.

Men energirenovering af ældre boliger er utrolig kompliceret, da de er bygget til en hel anden tid med helt andre vilkår.

En meget stor del af vores byer består af disse ældre boliger fra 1850erne og fremefter. Den billigste og mest effektive løsning var nye vinduer, og det har de fleste kunnet finde ud af. Et bedre fyr og lidt bedre styr på forbruget har hovedparten nok allerede investeret i.

Derefter bliver det svært, fordi der enten ikke er plads til isolering eller det bliver til spredte isoleringsområder, der ikke hænger sammen, så planen om den tætte klimaskærm ikke lader sig gennemføre og de tomme områder bliver til omfattende kuldebroer.

Der skal virkelig nogle kvalificerede rådgivere på, nogle nye mirakelløsninger med små dimensioner og yderst favorable støtteordninger før et ældre hus' ejer kaster sig ud i mere energirenovering.

Spændende - for det betyder jo meget for vores byer. Og det er vel ikke meningen, at alle disse gamle huse skal kasseres?
Så en række mirakler udbedes!