Akademisk Arkitektforening

Eksperimentet i Roskilde



Dette års Roskilde Festival er netop slut. Flere end 130.000 mennesker, hvoraf de 31.000 er frivillige, har festet og levet side om side i en midlertidig ”by” i en uge.

Af: Cæcilie Skovmand, kommunikationsrådgiver

På Roskilde Festival smelter arkitektur og kunst sammen. Et møbel, der ligner en skulptur, man kan klatre på, viser sig at have små skuffer og adskillige spisepladser. Lige til at bruge. En sort formation i plastic udgør en kirke. Sådan er det på Roskilde. Tingene skal kunne bruges, men samtidig invitere til sjov og oplevelser.


Skulptur og spisemøbel i ét 

Det midlertidiges kunst
Signe Brink Pedersen, kurator på Roskilde Festival og ph.d.-studerende står sammen med et team af frivillige arkitekter, designere, spiludviklere mfl. for programmeringen af festivalens fysiske udformning. Et planlægningsarbejde der både handler om spørgsmål som, hvilken vej en scene skal vende for at skabe den bedste fest, eller hvad der skal til for at få festivalgæsterne til at blive i længere tid i et af ”byens” mange rum.


Installation og midlertidigt rum i Dream City

Signe Brink Pedersen forklarer, at det at teste og eksperimentere er afgørende for Roskilde Festival:
”Festivalen er et eksperimentarium for midlertidig arkitektur og planlægning. Hvert år tester vi nye ting af, involverer nye kræfter og ideer, så der altid er en særlig oplevelse og mulighed for involvering og aktivering af festivalgæsterne.

I år har vi som noget nyt valgt at samle kunstinstallationer på ét sted i en Art-zone ved siden af orange scene. Her er der både mulighed for at lege, spille i de mange kunstneres værker og være med i debat og quiz ved magasinet Zetland”.



Det årlige nøgenløb illustreret af Husk mit Navn 

Brugernes by
Dream City er navnet på den første bydel, man møder, når man kommer fra selve festivalpladsen ud på campingområdet, hvor unge mennesker i alle aldre bor i lejre i alle afskygninger og udgør et midlertidigt samfund. Et posthus, bibliotek, fælleskøkken, hvor du selv laver din egen aftensmad sammen med de andre festivalgæster. Et apotek, indkøbsmuligheder – her er hvad man skal bruge, for at få en hverdag til at hænge sammen.

”Vi har ladet publikum programmere Dream City med deres drømme for byen. Her er det festivalgæsterne, der bestemmer, hvordan byen skal udformes i månederne op til og under festivalen”, siger Signe Brink Pedersen.


Det er festivalgæsterne selv, der skaber Dream City

Foregangseksempel 
Roskilde Festival har ændret udtryk gennem årene. Den er blevet en stor professionel maskine og foregangseksempel både hvad mobilisering af frivillige, design af sikkerhedsforanstaltninger samt social og økologisk bæredygtighed angår. Det forpligter:

”Rigtig mange organisationer og øvrige festivaler kigger på, hvordan vi gør her i Roskilde. Derfor er vi meget bevidste om, at vi ikke er en politisk festival. Vi lader de udøvende kunsterne om at levere de politiske budskaber – i år er der fx aktivister fra Pussy Riot på programmet. Men vi kan fx ikke gå ud og ”sælge” en samlet pakke for, hvordan man laver midlertidige byer, eller give en opskrift på, hvordan man mobiliserer frivillige kræfter. Vi kan illustrere et eksempel på, hvordan det kan gøres, som andre kan lade sig inspirere af – men vi kan ikke profitere på det”.


Festivalgæster og beboere i den midlertidige by 

Ansvar for adfærd
”Vi er meget opmærksomme på vores forpligtelse til at være foregangseksempel, hvad adfærd angår. En stor del af vores gæster er meget unge mennesker, der er på festival for første gang. Her har vi som festival en kæmpe forpligtigelse til at invitere til ansvarlig adfærd overfor hinanden og miljøet. Et konkret eksempel er genbrugs og skraldehåndtering. Vi arbejder fokuseret med at gøre det let og fordelagtigt at returnere ølkrus og aflevere skrald. Og madboder der sælger økologiske varer, produceret på bæredygtig vis prioriteres højere end andre – og alle madboder skal have mindst én vegetarret på menuen (og pommes frites gælder ikke – red.) ”.


Performance i Art Zone 

Kommerciel og non-profit
Kritikere vil mene, at festivalen nogle år har haft karakter af en forlystelsespark. Festivalgæsterne har tidligere år både haft mulighed for at tage en tur i pariserhjul, bade i opvarmet pool og køre med svævebane. Samtidig tager kommercielle virksomheders logoer mere og mere plads i et landskab, der tidligere primært har været præget af frivillige fra organisationer som spejderbevægelsen, sportsklubber og andre non-profit foreninger. Roskilde Festival er – sin non-profit status på trods - blevet et stærkt brand, hvis orange skær virksomheder gerne vil sole sig i. 

”Ja, det er rigtigt, at der også er kommercielle kræfter på spil på festivalen. Det er der nødt til, hvis økonomien skal løbe rundt og der samtidig skal sikres et størst muligt overskud til alle de frivillige foreninger, hvis overlevelsesgrundlag i høj grad beror på overskud fra festivalen. Vi er meget opmærksomme på, at det ikke må ”overtage” byrummet. Det er stadig brugernes, ideernes og kunstens festival. Men det er også en folkefest, der handler om at have det sjovt og som skal ramme en meget bred målgruppe.”, siger Signe Brink Pedersen.


Selvom man er på festival kan man godt have brug for en tur i kirkens ro

Arkitekter på festival
I år har Roskilde Festival arbejdet sammen med Dansk Arkitektur Center i udformningen af blandt andet Dream City og tidligere har festivalen også arbejdet sammen med Kunstakademiets Arkitektskole i København, og det er et samarbejde som Signe Brink Pedersen gerne vil genoptage næste år:

”Det giver rigtig god mening at samarbejde med arkitektskolerne, fx i et læringsforløb omkring midlertidig arkitektur, der jo er højaktuelt – ikke alene i byer, men også i forhold til krisesituationer, fx i forbindelse med naturkatastrofer, nødhjælpsarbejde mm.”

Og arkitektfagligheden vil, også i fremtiden, være i høj kurs hos festvalens kuratorteam og til planlægning af de forskellige områder:

”Vi ser i høj grad frem til ansøgninger fra arkitekter, der ønsker at blive frivillige på næste års festival”, siger Signe Brink Pedersen. Og lad det være en opfordring.

 

Læs mere:

Roskilde Festivals vision om Vores By

Læs mere om Art Zone

Læs mere om Roskilde Festivals arbejde med bæredygtighed


Sådan bliver du frivillig

 

Fotos: Cæcilie Skovmand

 

 

 

Kommentarer