Akademisk Arkitektforening

En anerkendelse der får en til at ranke ryggen



Helhedsplanen for Nordhavn. Nørreport station. Børnehaven Forfatterhuset. Biblioteket i Nordvest. Krøyers Plads. Rockmuseum i Roskilde og ikonbygning for Adidas i Sydtyskland. COBE’s projekter høster stor anerkendelse lige nu. Senest har de modtaget Dreyers Fonds hæderslegat, og i den anledning har Arkitektforeningen mødt indehaver og kreativ direktør Dan Stubbergaard.

Af Cæcilie Skovmand

”Svaret på den arkitektoniske udfordring ligger ofte i kernen af brugernes fortællinger”, siger Dan Stubbergaard. Vi snakker om det, alle taler om. Brugerinddragelse. Men hvad handler det egentlig om – sådan helt konkret?

”Når vi starter på et nyt projekt, bruger vi rigtig meget tid på foranalysen. Det er helt afgørende for os at få stedet og dets brugere helt ind under huden, inden vi går i gang med at tegne. Og det vil jeg mene, man kan aflæse i vores bygninger.

Vi læser ikke bare programmet og tegner en færdig skitse. Vi forsøger gennem tæt dialog med både bygherre og brugere at forstå programmet på den bedst mulige måde. Vi laver typisk mange skitser med ret forskellige projektforslag, og så lader vi – sammen med brugerne og bygherre – det bedste projekt vinde. På den måde bliver alle parter involveret helt fra starten og vi skal ikke tilpasse og småjustere et totalt færdigt forslag. Vi tester forskellige muligheder og ser, hvordan det spiller i praksis. 

I denne proces, når vi undersøger et steds kendetegn, fortællinger, værdier og hvordan mangfoldige grupper af mennesker bruger det, får vi en forståelse af, hvilke typer af rum her skal skabes”, siger Dan Stubbergaard. 

Clash
På spørgsmålet om, hvorvidt der nogensinde har været et clash mellem brugernes ønsker og COBEs visioner, svarer Stubbergaard klart nej:

”Så ville min opgave som arkitektfaglig rådgiver være fejlet et sted i processen. Det er derfor min pligt at være meget specifik omkring, hvordan vi bedst muligt omsætter brugernes behov og bygherres ønsker. Det gør vi ved at være kuratoren, der driver en proces. Og den proces tager tid”, siger Dan Stubbergaard og peger på Krøyers Plads-projektet som et eksempel på en tidskrævende brugerproces med masser af møder med lokaludvalg og interessenter.

Leverpostej?
Dan Stubbergaard er flere gange blevet spurgt om al den brugerinddragelse ikke ville føre til en forfladigelse af projektet,  eller ”Leverpostejsarkitektur”, som Dan kalder det. Men det blev det ikke. Tværtimod. Projektet er blevet vel modtaget og Dan Stubbergaard er netop vendt hjem efter MIPIM-konferencen i Cannes, hvor projektet modtog en MIPIM-award for Verdens Bedste Boligbyggeri.

-Du har sagt i et interview (Den ny bølge i dansk arkitektur/ Weiss og Vindum – red.) at man som arkitekt er folkeforfører. Hvad mener du med det?

”At man som arkitekt ikke alene er formgiver men også formidler og kommunikator. Vores rolle, ud over at skabe bygninger, byrum, byer mm. er jo at formidle til alle typer brugere, hvorfor nogle fagligt funderede valg fungerer bedre end andre, og hvorfor man som arkitekt skaber merværdi. Det er os, der skal forklare pædagogen og forældre, politikere mfl., hvorfor der skal lægges tid, kræfter og penge i at skabe fx en daginstitution, der kan noget andet og mere end den billigste pavillonmodel. Vi arkitekter skal investere tid i at forklare, hvorfor tingene ser ud som de gør.

Som branche synes jeg, vi har fejlet her. Der har været en tendens til, at man fra arkitekternes side havde en forventning om, at folk bare skulle forstå, hvad der blev tegnet. Men det kan vi ikke bare forvente. Vi bliver nødt til at fortælle, hvilken merværdi vi skaber, og hvorfor vi gør en forskel.

Når jeg er ude og snakke med Ruth i Tingbjerg, der er ulykkelig over at miste den udsigt, hun har haft i 40 år, fordi vi kommer og bygger et kulturhus lige foran hendes vindue, så nytter det sgu ikke noget, at jeg lirer et eller andet elitært fra lærebogen af. Der skal jeg tale med hende, og få hende til at kunne se værdien i projektet, på trods af hendes tab”. Der har  vi som arkitekter en særlig rolle, nemlig at kunne italesætte hvilken forandring, vi skaber via vores arkitektur, hvilke nye kvaliteter der opstår når en ny bygning , et nyt byrum, eller ligefrem bydele  planlægges og opføres lige udenfor folks vinduer.

-Hvordan skaber vi så en revolution inden for arkitekturformidlingen?

”Det er i første omgang nødvendigt med mere evidens for, hvilken forskel vores arbejde gør, og hvilken merværdi arkitektur bringer. Vi risikerer at sætte os selv ud af spil, fordi andre er bedre til at sælge end os. Vi må komme ud over den angst, der findes i faget for ”overfladisk markedsføring” og komme ud af vores elitære elfenbenstårne. 

Det handler også om overlevelse, fordi vi på mange måder er en branche i knæ. Vi får ofte at vide af bygherrer, at vi er for dyre, og at de kan få andre rådgivere og arkitekter til at lave det billigere, og det mener jeg har store konsekvenser på sigt. Ikke bare for vores branches forretning, men også for samfundet, fordi det går ud over vores omgivelser. Der er unægtelig arkitektonisk forskel på om bygherren eksempelvis betaler 250 kr. pr m2 eller 450 kr. pr m2 for projektering af boligbyggeri.

Jeg vil håbe, at vi som branche kunne være skarpere til at vise bygherre, at der ligger en merværdi i at investere i arkitekturen fra starten af. Her mener jeg, vi har en enorm udfordring som stand lige nu.

Det er samtidig vigtigt, at vi kan skabe tillid og tryghed hos brugerne. Derfor er det vores opgave at formidle, hvilken forskel vi gør. Værket i sig selv er desværre ikke nok i dag”.

Bølger
COBE er blevet kategoriseret som værende en del af 00’ernes ”pragmatiske bølge”, og om en næste mulig ”bølge” siger Dan Stubbergaard: 

”Jeg tror fremtiden kommer til at handle meget mere om det lokale, stedets identitet og hvordan denne påvirker og accelerer sig ind i arkitekturen.

Da vi påbegyndte processen omkring Adidas nye konferencecenter og showroom i Sydtyskland, brugte vi meget tid på at nærlæse landskabet omkring, analysere brugerne af adidas og i det hele taget forstå det sted, vi skulle til at arbejde med. Vi brugte også lang tid på at forstå Bygherren – Adidas’ – historie og afkode virksomhedens DNA. Disse fortællinger har vi bevidst arbejdet med at massere ind i arkitekturen, og det vil man kunne mærke, når man træder ind i rummene.

På den måde kan man sige, at arkitektens virke – eller i hvert fald den måde vi arbejder med arkitektur på - går langt ud over æstetiske og stilistiske spørgsmål. Vores rolle er at materialisere identitet og fortælling, så det kan genkendes og værdsættes af brugerne. Det betyder også, at hver opgave er unik”.

-Her til slut: hvad er dit drømmeprojekt?

”Jeg føler faktisk, jeg laver det hver dag. Jeg føler mig privilegeret over at kunne arbejde med alt fra Røde Kors Frivillighus til daginstitutioner, kulturhuse, stationer, byrum og helhedsplanen for Nordhavn, som jo på mange måder er det vildeste svendestykke.

… også derfor er det så vigtigt med den her slags priser, som vi nu har fået fra Dreyers Fond og tidligere har modtaget fra fx Nykredit: De forpligter. De får en til at ranke ryggen og gøre sig umage, for der bliver rent faktisk holdt øje med en derude”, slutter Dan Stubbergaard.

 

Illustration: Helhedsplanen af Nordhavnen - COBE 

Kommentarer