Akademisk Arkitektforening

Energirenovering er det nye sort


Det indtryk var det nemt at få efter at have deltaget i Grundejernes Investeringsfond (GI) og Bygherreforeningens valgmøde om energirenovering.


GI og Bygherreforeningen havde inviteret Morten Østergaard (R), Anne Grete Holmsgaard (SF) og Lars Weiss (S) til en diskussion om energirenovering, og enigheden om vigtigheden af dette område var rørende. Debatten var præget af konkrete og handlingsorienterede forslag og relevansen af energirenoveringer var ikke til at tage fejl af.

”Vi skal investere massivt i energirenovering af de offentlige bygninger. Det er både et kriseredskab til at skabe arbejdspladser, men også en middel til at CO2 reduktion. Vi skal gå systematisk frem. Først identificere, hvor gevinsten er størst og så komme i gang,” sagde De Radikales Morten Østergaard. SFs
Anne Grete Holmsgaard var enig:

”Det giver mindre CO2-udslip, flere jobs, bedre uddannelse i branchen, bedre indeklima, hvis energirenoveringen gennemføres ordentligt og udvikling af byggekomponenter.”

Alle politikere var enige om at energirenoveringer er en win-win situation. Ikke bare giver energirenoveringer mindre CO2-udslip, bedre indeklima og bedre uddannelse i branchen, de skaber også flere jobs. Fordelene er mange, og mødet var præget af en politisk lyst til at komme i gang.

Kilde: Licitationen/GI

Foto: Johan Rosenmunthe

 


Kommentarer