Akademisk Arkitektforening

Et hus drevet af sol


”Det har været en forholdsvis lang proces på godt 2 år at nå dertil, hvor vi er nu. Og undervejs har vi været i dialog med en lang række specialister, der har støttet os lige fra begyndelsen af konkurrencen”, siger den Wienbaserede arkitekt Jury Troy, der for bygherren VELUX har designet Sunlighthouse i Østrig, en del af Model Home 2020. Troy er gæsteunderviser på kurset Innovation og Certificering, der løber af stablen i efteråret. Arkitekt MAA Mia Scheel er facilitator på kurset, og hun har interviewet Jury Troy.

Hvad vil det sige at designe et Active House?
Ved første øjekast synes det fyldt med restriktioner og begrænsninger, men når man som arkitekt først har forstået, hvordan præmisserne er, og hvordan de fungerer, så vil man opdage, at de giver en lang række muligheder for at sidestille de mange forskellige komponenter I et overordnet sammenhængende design.

Hvordan har sollys været med til at definere Sunlighthouse’s design og funktioner?
I designprocessen er vi altid meget fokuserede på stedets betingelser. Med Sunlighthouse var rammerne komplekse og fyldt med alle mulige barrierer for den nødvendige mængde sollys. Det endelige resultat er derfor en konsekvens af disse betingelser.

Hvordan havde du det med at designe med “passive” energikilder såsom sollys og orienteringen af huset – I forhold til “aktive” kilder som fx mekanisk ventilation og solpaneler?
Jeg tror den primære ide med projekter som Sunlighthouse er at finde den bedste kombination af alle mulige løsninger; det er det integreret design handler om.

Hvad var din største udfordring i forhold til at designe et hus, der kun kører på genanvendelig energi?
Det var helt klart kombinationen af alle de aspekter, vi hele tiden skulle overveje – såsom energibalance, kulstofbalance, økologiske materialer og en meget høj dagslys-faktor.

Efter 30 år har huset genereret så meget ren energi, at det svarer til den totale mængde energi, der blev brugt I forbindelse med opførelsen. Inkluderer det også fremstillingen af materialer – fx grantræet?
Ja. Det inkluderer produktion, transport OG driften af hele huset med kunstigt lys, opvarmning og elektricitet.

Sunlighthouse producerer mere energi, end det forbruger, blandt andet via solpaneler og solfangere – hvad skal denne energi bruges til? Skal det fx sælges til et energinetværk? Ser du en udfordring heri?
Huset bruger, hvad det har brug for – direkte. Den resterende energi ledes ind i energinettet . Omvendt, hvis huset mangler energi, tages det også fra denne kilde. Jeg er sikker på, at fremtiden byder på systemer, hvor bygninger individuelt kan opspare og opbevare energi.

Havde I overvejelser omkring valg af materialer til huset? Lavede I fx en ”livs-cyklus-analyse”?
Jo længere komponenter og materialer holder, jo bedre er det for den overordnede kalkulation. Så at bygge bæredygtigt betyder altså at generere strukturer, der kan holde til at blive bedagede og som alligevel kan genbruges.

Jeres integration af solpaneler og solfangere fungerer rigtig godt. Var det svært at finde disse velintegrerede produkter på markedet?
Solfangerne er fra Velux, og passede derfor perfekt til dagslys-systemet. PV-panelerne skulle så produceres ud fra den samme ramme, da vi ønskede at vise, at integreret tilpasning er muligt og har en lang række fordele. Et hus skal først og fremmest være et hjem – og måske kan de tekniske foranstaltninger få det til at fungere endnu bedre. 

Innovation og Certificering
Finder sted i Arkitekternes Hus i København den 26. februar samt 5., 12. og 19. marts 2013.

Blandt underviserne er:
Arkitekt Martha Lewis, Henning Larsen Architects
Juliane Münch, Bygherrerrådgiver, Drees & Sommer Nordic A/S
Arkitekt MAA Tanja Jordan, RUBOW Arkitekter
Arkitekt MAA Vibeke Grupe Larsen, VGLCPH, Viegand & Maagøe
Arkitekt Juri Troy, Juri Troy Architects Austria
Brian Møinichen Wendin, Velux
Ph.d. Jakob Strømann-Andersen, M.Sc., Sustainability Engineer hos Henning Larsen Architects
Peter Hesselholt, DGNB DK Assesor, Kompetencechef - Bæredygtighed, Moe & Brødsgaard A/S

Læs mere og tilmeld dig her

Foto: Adam Mørk

Kommentarer