Akademisk Arkitektforening

Følelser for forstaden



Tom Nielsen, Arkitekt MAA Ph.d. og lektor ved Arkitektskolen Aarhus har i anledningen af Arkitekturens Dag skrevet et essay om forstaden.

Tidligere brugte jeg aldrig selv begrebet forstad, fordi jeg oplevede det som umuligt at bruge det, som jeg synes man bør - nemlig om den 2. industrialiserings by, groft sagt bygget mellem 1950 og 75.

For 10-15 år siden var alt, der ikke var karre-by og fulgte typologier udviklet før år 1900, det der blev kaldt forstad. Arkitekterne og byplanlæggerne var kun netop på vej videre fra det fokus på ’rekonstruktion af den europæiske by’, eller i hvert fald de bymidter der var blevet grundigt molesterede af ’moderniseringen’ og ’saneringen’ fra 1950-75, og bybegrebet var meget lidt raffineret.

I virkeligheden var vi – altså for 10-15 år siden – allerede godt i gang med et bymæssigt paradigme, hvis byform er blevet kaldt meget forskelligt, som fx det urbane landskab, den regionale by, metapolen, den globale by…

Det er bredt erkendt at - selvom meget byudvikling, overfladisk set, følger de samme principper som den 2. industrialiserings forstæder - det er en anden type by der bygges nu. Det betyder, at vi nu kan beskæftige os mere præcist med forstaden. Vi er kommet ud på den anden side – sådan rent historisk set – og kan nu gå i gang med at evaluere, definere bevaringsværdier, renovere og opgradere. Og det gør vi så.

Når man tænker på hvor meget tid og hvor megen faglig diskussion, vi som arkitekter har brugt på den fornyelsesproces af den første industrialiserings by, som vi kastede os over, da den 2. industrialisering var overstået fra midten af 1970’erne og frem, og sammenholder det med det faktum at der er mange gange mere forstad end gammel industriby og det der er endnu ældre, så er det tydeligt hvor enorm opgaven er.

Det store spørgsmål er, hvor man skal starte og ud fra hvilke kriterier. Nogle mener de store stok- og blokbebyggelser, fordi de sociale problemer der synes størst. Andre mener parcelhuskvarterene, fordi de fylder mest, men som på trods af at næsten halvdelen af Danmarks befolkning stadig er helt vilde med dem, endnu ikke er elsket af særligt mange arkitekter og planlæggere. Hvor det i 1970erne var det manglende fællesskab og konformiteten der provokerede, er det i dag det faktum at de er totalt baserede på bilen som transportmiddel.

Den tyske planlægger Thomas Sieverts hævder at grunden til at forstæderne (Sieverts taler godt nok om ’mellembyen’ som er et begreb, der dækker bredere end forstadsbegrebet og inkluderer det nuværende urbaniseringsparadigmes byform)  har så svært ved at blive anerkendt og transformeret ud fra positive visioner, er, at vi ikke i tilstrækkelig grad har kunnet knytte følelser til de steder, fænomener, begivenheder, livsformer og den arkitektur der findes i dem.

Selvom vi alle (tror vi) ved, hvordan forstaden ser ud og er, er det som om at beskrivelser og diagnoser af den hurtigt havner i ret firkantede stereotyper, der sjældent fanger hverken kvaliteter eller egentlige problemer. Vi kender alle nyhedsmediernes ensidige billede af ’ghetto-områder’ som Gellerup og Vollsmose, men ligeså ensidige billeder finder man også af fx parcelhuskvarterer i film og tv-serier.

Det er en skam, fordi netop populærkulturen har en vigtig rolle at spille, når vi skal identificere os med steder og fænomener, og når vi skal begynde at forstå dem både abstrakt og konkret.

Der findes dog masser af glimrende undtagelser, og en god måde for alle arkitekter der skal i gang med at opgradere, forny, ombygge, fortætte, diversificere (eller hvad vi kommer til at kalde det) forstæder i det kommende år, kunne være at bruge en lille del af Arkitekturens Dag på at se, lytte til eller læse lidt ordentlig forstadskunst.

Selv vil jeg endnu engang sætte Bruce Springsteens fremragende ’Darkness on the Edge of Town’ fra 1978 på pladespilleren (jeps, du læste rigtigt!). Disse sange om livet på kanten i 1970ernes New Jersey giver selvom de og deres temaer tilhører en svunden tid, på 45 minutter rigeligt med inspiration til at knytte følelser til forstaden, og viser en kompleksitet og en række indre modsætninger set fra øje- og gadeniveau som meget lidt arkitekturteori matche i dens iver for at virke klar og anvendelig.

Tom Nielsen er Lektor ved Institut for By og Landskab, ved Arkitektskolen Aarhus. Derudover har han blandt andet forfattet en lang række publikationer om byrum og planlægning, han er fast tilknyttet konsulent for Gehl Architects og tegnestuen Transform, og forsker under Center for Strategisk Byforskning.

 

Kommentarer