Akademisk Arkitektforening

Fra fyrværkeritomt til bæredygtigt fællesskab



I november 2004 eksploderede N.P. Johansens Fyrværkerifabrik i Seest og lagde grunden øde. Inden længe står 35 nyskabende boliger med fællesskabet i fokus klar til at skabe nyt liv i området.

Af: Dorte Maria Vestergaard

”Konkurrencen var simpelthen for interessant til, at vi kunne lade være med at komme med et bud til trods for, at vi havde besluttet ikke at deltage i de åbne konkurrencer i en periode. Men den her, den måtte vi lave. Heldigvis endte det jo med at være en af de beslutninger, vi ikke har fortrudt.”

Ordene er Daniel Haydens. Han er arkitekt MAA og partner i Dissing+Weitling. Sammen med kollegaen, partner og bygningskonstruktør Torben Lindquist og arkitekt MAA og DGNB konsulent Gitte Sørensen, husker han tydeligt, hvordan de reagerede, da de læste om konkurrencen om Fremtidens Bæredygtige Almene Boliger i 2014.

Konkurrencen blev afholdt af det daværende Ministerie for By, Bolig og Landdistrikter med det formål at kåre det bedste bud på et byggeri, som kan fortsætte den stærke danske tradition inden for boligarkitektur og fremme udviklingen af bæredygtighed i de almene boliger.
 
Boliger til alle
Tilbage i november 2004 eksploderede N.P. Johansens Fyrværkerifabrik i Seest og lagde grunden øde. Inden længe står der 35 nyskabende boliger med fællesskabet i fokus. Og netop bæredygtig og fællesskab har været to helt centrale begreber i projektet fra dets spæde start.

”Det handler helt konkret om at skabe rammer, som folk kan finde sig selv i. Vi skaber betingelserne, men det er op til de kommende beboere at putte det indhold ind, som giver lige præcis mening for dem og det liv, de ønsker at skabe. Det skal vi respektere og give plads til som arkitekter,” udtaler Daniel Hayden.
Boligerne er godt på vej og byggeriets hjerte, fælleshuset, står allerede klar. Området giver ikke blot beboerne, men alle indbyggere i Seest adgang til naturområdet uden at gå på kompromis med beboernes private liv.

En nænsom placering i landskabet
Projektet består af 35 boliger fordelt på tre klynger. Hver klynge består af en række boligenheder, som rummer forskellige størrelser. Boligerne er grupperet omkring et fælles gårdrum, der åbner op flere steder for at skabe sammenhæng, udkig og forbindelser til de omgivende klynger.

Klyngerne er placeret nænsomt i landskabet, så de knytter sig bedst muligt til konteksten. Boligerne står på pæle for at respektere det eksisterende landskab bedst muligt, og husene er med Daniels ord ”skabt ud af stedet” i et tæt samarbejde med landskabsarkitekterne fra MOVE Arkitektur, som Dissing+Weitling gennem hele forløbet har haft et tæt samarbejde med. Landskabet har været en vigtig del af projektet, siden de første skitser blev lavet, og der er lagt stor vægt på samspillet mellem husene og landskabet.

”Beboerne får frit udsyn til det enestående fredede mose- og engområde omkring grunden. Ind mod klyngernes midte har vi lagt de fælles funktioner som køkken, stue mv., ligesom det er her, der er udsyn til det fælles udendørs opholdsrum, som man deler med naboerne i samme klynge. På den anden side af bygningen har du den vilde, ubearbejdede natur og privatheden i form af sovefunktioner og en terrasse med adgang fra stueetagen, hvorfra der er kig mod det åbne landskab,” forklarer Gitte Sørensen.

Bæredygtig kvalitet
Projektet er udviklet i henhold til DK-DGNB’s certificeringsordning, hvor guld-certificeringen var målet, hvilket svarer til den nuværende platin-certificering. Hele konkurrenceprojektet blev opbygget omkring de særlige bæredygtige kvaliteter som DGNB har fokus på – det sociale, miljøet og økonomien. Husene er bygget i Thermowood – varmebehandlet træ. Den oprindelige tanke om at bygge helt i krydsfiner endte med en malet overflade på boligernes indvendige side – naturligvis svanemærket – og sådan har der selvfølgelig været områder, hvor der måtte indgås kompromisser.

”Selvom boligerne er endt med at have et lidt anderledes udtryk end i konkurrenceforslaget, har vi og Lejerbo Kolding, som er bygherre, bestemt været tro mod projektet og dets koncept hele vejen i gennem,” siger Daniel Hayden.

Ambitiøst samarbejde
Udfordringer har der været nok af undervejs. Blandt andet blev arkitekterne undervejs bekendt med, at grunden var langt mere forurenet end først antaget, hvilket betød, at hele grunden skulle graves op. Den idylliserede tanke om at vende tilbage til de gamle dyder og lade landskabet leve, som det var, måtte i sidste ende vige for gravemaskinerne.

”Vi havde den her ide om at ”lande let” på grunden. En overordnet tanke om, at vi ville bruge landskabet, som det var, netop for at spare transport af jord frem og tilbage. At grunden viste sig at skulle endevendes og oprenses var blot en af flere udfordringer, som blev løst i fællesskab undervejs,” forklarer Torben Lindquist.

Sammen med Daniel og Gitte slår han dog fast, at de mange bump på vejen også har været med til at højne standarden i projektet og skærpe bevidstheden omkring samarbejdet hos de mange forskellige fagligheder, der har været involveret i projektet. Samarbejdet med ingeniørrådgiverne fra Wissenberg var derfor også vigtigt for at kunne løse de forskellige udfordringer, projektet har budt på.

At bygge i træ for fremtiden
Tegnestuen –  der ikke er notorisk kendt for sine almene boligbyggerier, men mere for deres luksusboliger, kontorbygninger og broer over hele verden – erkender dog blankt, at projektet på den gamle fyrværkerigrund i Kolding har givet dem blod på tanden i forhold til at videreføre og videreudvikle nogle af de tanker og erfaringer, de har gjort sig med konkurrencen i Seest.

”Lige nu sidder vi med projektet Degnejorden i Lejre. Endnu en åben konkurrence, som vi vandt forrige år. Her trækker vi rigtig meget på flere af de erfaringer, vi har gjort os med byggeriet i Seest. Vi arbejder igen tæt sammen med MOVE, da vi ved, at sammenspillet mellem boliger og den omkringliggende natur er altafgørende for at skabe nogle gode rammer for de kommende beboere.”

At bygge i træ har været en lærerig proces for arkitekterne bag, og alle på teamet har lært meget. Daniel Hayden er dog uforstående overfor, hvorfor vi i Danmark halter bagefter, når det kommer til at bygge i træ.

”Vi er så langt fremme i Danmark, når det kommer til rigtig mange ting, men når det kommer til at bygge i træ, halter vi virkelig bagefter. Der findes intet domicil i træ i Danmark. Hvorfor ikke? Det gør der i mange andre lande, men af en eller anden grund kan vi ikke finde ud af det her i Danmark.”

Om et domicil i træ bliver det næste, tegnestuen kaster sig over, må stå hen i det uvisse. En ting er dog sikkert: i foråret 2019 rykker de første beboere ind og giver nyt liv til den gamle fyrværkerigrund.


Foto: Dissing+Weitling

Kommentarer