Akademisk Arkitektforening

Fremtidens almene bolig til debat

Bæredygtighed, fællesskab og stram økonomi var blandt kernetemaerne, da resultatet af konkurrencen om Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig blev diskuteret i forbindelse med åbningen af en udstilling af samme navn.

Af Tobias Moe Hoffmeyer

Både prominente navne fra branchen og almindeligt interesserede havde torsdag eftermiddag fundet vej til Arkitekternes Hus på Christianshavn, og hurtigt fyldtes foyeren med fagfolk fra alle kroge af den almene sektor. Aarhus - eller rettere den kommende vedhæftning Lisbjerg og den nok så berømte Fyrværkerigrund ved Seest indtog hovedrollerne. De skal nemlig lægge jord til de to almene boligprojekter, der vandt konkurrencen, som blev udskrevet for nu snart halvandet år siden. Begge byggerier er kendetegnet ved et enormt højt ambitionsniveau på både byggeteknisk kvalitet, bæredygtighed og økonomi.

Men hvorfor skal det egentlig altid være den almene sektor, der driver udviklingen frem, spørger en af panelets deltagere, professor ved SBI Claus Bech-Danielsen. Når det nu langt fra er de almene boliger, der huser landets rigeste.

Det spørgsmål har formand for Boligernes Landsforening, Palle Adamsen, et klart svar på:

“Fordi det giver merværdi. Vi har jo en interesse i at skabe de bedst tænkelige boliger til vores lejere. Derfor er det interessante ved sådan en konkurrence her at finde ud af, hvor overliggeren er. Hvis vi ikke lægger pres på nedefra, så får vi aldrig løftet den overligger,” forklarer han.

Energioptimering en selvfølge

Og netop den almene sektors evne til at drive udviklingen har vist sig at være afgørende for et af de centrale begreber i dagens debat, nemlig bæredygtighed. For bare fem år siden var det ifølge flere af panelets deltagere en overvindelse at få udførende til at leve op til gældende energistandarder. Men i dag er energioptimering nærmest en selvfølge. Det tolker Bent Jakobsen, formand for Lejerbo i Kolding, der står bag projektet i Seest, som en konsekvens af, at myndighederne og den almene sektor har stillet så høje krav:

“En ting er at bygge husene, det har en eller anden omkostning, men det er næsten lige meget hvor meget vi forsøger at spare på selve byggeriet, så bliver huslejen ikke billigere af den grund. Det er på driften, altså vedligeholdelse, lys, varme osv., vi har noget at hente, og derfor tror jeg, det er gået forrest, når vi tænker bæredygtighed,” siger han. Og han suppleres af Pernille Hedehus fra FRI, som har været fagdommer i konkurrencen og ligeledes er del af dagens panel.

“Jeg råbte for mange år siden, om ikke nogen ville være søde at sætte lavskyls-toiletter op i deres bygninger. Det råber vi ikke så meget på længere. Det gælder om at stille kravene, så skal udviklingen nok komme lige så stille.”

Fællesskab og landsskab går hånd i hånd
Fælles for de to vindende projekter er, at de har fokus på landskabets kvalitet og potentiale for at skabe social interaktion mellem de kommende beboere. I Seest skal landskabet i og imellem den tredelte klyngestruktur af tæt-lav-byggeri motivere til spontane møder mellem naboer. Samtidig gemmer landskabet på et overjordisk LAR-system, der indgår som aktiv – og smuk - del af Kolding Kommunes klimatilpasningsplan.

I Lisbjerg er ambitionen at flytte den urbane måde at skabe sociale fællesskaber ud på landet. Lisbjerg skal ikke være endnu en forstad, og derfor er plæneklippere og betonfliser bandlyst. Debatpanelet roser projekterne for at have en god balance mellem definerede funktioner i landskabet og dét, som får lov at vokse naturligt. Direktør i boligselskabet AL2Bolig, Allan Werge, savner dog en form for dokumentation for – og det gælder for alle de indleverede konkurrenceforslag – at de sociale aktiviteter, som arkitekterne beskriver, rent faktisk kommer til at udfolde sig. For erfaringen fra de almene boligselskaber er, at det kan være enormt vanskeligt at forudsige, hvordan beboerne kommer til at interagere. Søren Nielsen, partner i Vandkunsten og ansvarlig for projektet i Lisbjerg, får lov til at svare: 

”Vi kan naturligvis ikke bestemme, hvordan kommende beboere skal opføre sig. Vi har tilstræbt en skala og en typologi, der mimer byens opgangsfællesskab og byrum, og sammenlagt med vores lange erfaring med alment byggeri håber jeg, det kan bidrage til at skabe muligheden for et godt fællesskab,” forklarer han. 

Økonomien - stopklods eller positivt benspænd?
Debattens afsluttende tema bliver økonomien. Både arkitekter og bygherrer har sat barren højt, men det høje ambitionsniveau er blevet udfordret af de stramme økonomiske rammer, som ethvert alment boligbyggeri må affinde sig med. Måske er ambitionsniveauet i konkurrencen endda for højt, spørger moderator til dagens debat, kommende direktør i Arkitektforeningen, Jesper Pagh og henviser til dommerbetænkningen. Her kan man læse, at næsten ingen af de indkommende forslag – og heriblandt altså også de to vinderforslag – er kommet helt i mål i forhold til at holde sig inden for den økonomiske ramme. Det fører hurtigt over i en diskussion om, hvorvidt det er selve rammen for det almene boligbyggeri, der er for lav. Men det afviser Palle Adamsen, formand for BL, blankt:

 “Det er jo ingen kunst at bygge dyrt. Så det at øge rammebeløbet er ikke svaret på problemet. Jo, så har arkitekterne det bedre, og bygherrerne og entreprenørerne, men den dag brugerne flytter ind og møder en husleje, de ikke kan betale, så stopper festen,” siger han.

Og det skal da også slås fast, at arkitekter og bygherrer i den videre proces selvfølgelig har fundet løsninger, så det bliver muligt at opføre de nye projekter inden for den økonomiske spændetrøje. Samtidig har begge tegnestuer foreslået en række tilvalg, som kan integreres på et senere tidspunkt og i højere grad gøre bebyggelserne “aktive”, altså at de selv producerer energi. Den model anerkender Allan Werge fra AL2Bolig, der financierer byggeriet i Lisbjerg, fuldt ud:

“Vi har den ramme, vi har, og sådan er det. Derfor er det rigtig positivt, at byggerierne kan forberede de aktive tiltag, så beboere eksempelvis på et senere tidspunkt kan sætte solceller op eller lave mere avancerede tiltag,” siger han og får dermed det sidste ord i denne artikel. 

 

Udstillingen kan ses i Arkitektforeningens lokaler, Strandgade 27A, 1401 København K indtil torsdag d. 23.4.
Konkurrencen blev udskrevet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i samarbejde med Kolding Kommune og Lejerbo Kolding samt Aarhus Kommune og AL2bolig.
Du kan læse meget mere om konkurrencen og de to vinderprojekter her: www.fbab.dk

Kommentarer

Kommentatorens hjemmeside Anonym
ons, 11/03/2015 - 16:38

Jeg har gjort opmærksom i det uhensigtsmæssige i, at have kollektiv afregning af vand i de almene boliger. Ingen har personlig gevinst ved at spare på vandet. Derfor vasker nogle familier op under rindende vand.

Når afregning af vand baseres på antal m2, rammer man
enlige hårdt.
Eksempelvis bor jeg alene i en lejlighed som er større en naboens. Hos naboen bor de 3 personer.

Alene fordi min lejlighed er større betaler jeg for 75% mere vand end jeg forbruger, mens naboen betaler 40% for lidt i forhold til det reelle forbrug.

Derfor skal der opsættes vandmålere i alt alment byggeri, også for den del af byggeriet som er opført før 1997 som i dag er grænsen.

En privat undersøgelse jeg har foretaget ved henvendelse til vandværker der leverer vand til almene boliger rundt om i landet, siger samstemmigt, at når der opsættes vandmålere i en almen ejendom, falder det samlede vandforbrug i ejendommen drastisk.

Min konklusion må derfor være, at der er penge at spare, ikke alene for den enkelte beboer som ønsker, at styre sit forbrug, men også generelt for samfundet i sparede ressourcer. Men det kræver at der investeres i fremtiden.