Akademisk Arkitektforening

Gør plads til De 8



I januar dimitterede 8 unge kvinder fra KADK’ s afd. 5. De har fulgtes ad i studiet, hjulpet hinanden og nu står de ansigt til ansigt med arkitektfaget og en karriere. Arkitektforeningen fulgte dem det første halve år efter afgang: Hvad drømmer de om? Finder de arbejde? Kan de holde kontakten? Og hvad kan de videregive af inspiration til alle de etablerede i faget?

Af Lena McNair

”Vi er nok opdraget med, at alt kan lade sig gøre”, siger Johna Hansen. ”Selv vores modeller var megastore, der var også fysisk højt til loftet på afd.5! Selvfølgelig har vi en tro på, at vi finder arbejde – spændende arbejde – og der skal selvfølgelig være plads til at føre drømmene ud i livet og ikke kun lade pengene bestemme.”
Selvtilliden er i top og de 8 kvinder glæder sig til at indtage arkitektfaget på hver deres pladser: Saki Azodi, Laura Kieler, Lisa Spaak, Julie Hartvig, Ragnhild Hagström, Trine Jensen, Elisabet Sundin og Johna Hansen.

Nu skal de ud og se, om idealerne kan bære. Hvad er den umiddelbare drøm – har de én til fælles?

Fællestræk og særpræg
Den gennemgående forestilling er at arbejde i en skala, hvor man har konkret føling med projektet og materialerne og kan følge det fra start til slut. Og den forestilling bliver nok bedst indfriet et lille sted, mener de fleste i flokken. Der skal være en nær relation til bygherren, så absolut – så de kunstneriske ambitioner kan opretholdes.

”Jeg er nu ikke kræsen!”, hævder Julie Hartvig, ”jeg vil gerne lære mere – og jeg tror, at jeg kan bidrage med noget særligt, som mange tegnestuer ikke kan: jeg er god til 3D-modellering”.

Trine Jensen er i tvivl om, hvor hun lander, men tænker, at det at være med til at påvirke grundlaget, den indledende planlægning, virker interessant. Lisa Spaak er glad for modelbygning som arbejdsmetode, fordi det netop kan bringe én tæt på projektet og detaljeringen, og det vil hun fortsat gerne være. Men der kunne jo også være helt andre måder at bruge faget på, funderer hun?

Det giver Laura Kieler hende ret i. Udover at have en nært forestående barsel foran sig, tænker hun at genoptage en kontakt til Louisiana, hvor hun har været med til at sætte en udstilling op. Formidling er spændende. Også Ragnhild Hagström regner med, i hvert fald for en tid, at køre videre ad den illustratorbane, hun allerede er inde på – under alle omstændigheder er det den nære kontakt med stoffet, der trækker, måske i kraft af hendes første uddannelse som konstruktionsskrædder.

Elisabet Sundin er ikke i tvivl: ”Jeg vil bygge huse!”. Og det kommer hun til, for hun har allerede et job på hånden hos David Chipperfield på kontoret i Berlin. "Jeg var i praktik her og fik lov til at være en del af en masse spændende projekter".

Hvad med krisen?
De 8 kvinder ved, at mange studiekammerater stadig står uden job et godt stykke tid efter afgang; men Saki Azodi har gjort sig tanker om, at krisen måske kan udnyttes som påskud til at starte for sig selv. Drømmen er det lille sted, hvor det kunstneriske har god plads – det kunne også handle om film eller en anden kunstart end arkitektur.
Johna Hansen tænker, at krisen også kan være med til at generere en omtanke eller ny omhu, et fokus på det enkle og stedbundne. Og det er slet ikke så dårligt, er de alle enige om.

Spejler faget allerede
Uden at vide det, spejler de 8 kvinder faktisk arkitektfaget, som det procentvist tegner sig nogenlunde  i disse år: 3-4 ud af de 8 forestiller sig den klassiske tegnestuekarriere, 2 trækker i retning af formidling under en eller anden form, mens 2 godt kunne se planlægning eller forvaltning for sig som arbejdsfelt og 1 måske har den lille designskala for øje.

Om en måned hører vi igen nyt fra flokken – og om et år vil det vise dig, om de har fundet deres første pladser i det arkitektfag, der nu skal tage imod dem.

Læs mere om de 8 kvinder og deres vej fra studie til karriere her

Kommentarer

Kommentatorens hjemmeside anne margrethe jensen
fre, 01/03/2013 - 19:17

spændende at følge 8 nyuddandede. Det vil give et bredt, nuanceret og sandt billede af virkeligheden. mange undersøgelser og statestikker skaber så mange fordomme i disse tider. Måske fordi ingen passer i de ,kasser, spørgeskemaerne tager udgangspunkt i. (en fordom ?)