Akademisk Arkitektforening

Gratis kurser for studerende og nyuddannede



Arkitekternes Efteruddannelse er også for dig, der er studerende eller nyuddannet. Hvad end du står overfor at skulle søge dit første job eller deltage i din første konkurrence, har vi gratis kurser, der lærer dig at undgå fejl og faldgruber og klæder dig på til livet uden for skolen.

CV kursus
Få viden om, hvordan du opbygger dit CV, så det målrettes behovet i arkitektfaget. Lær, hvorfor det er vigtigt at opbygge sit CV lige fra starten af karrieren - og hvorfor det er nødvendigt at holde det løbende ved lige. Kurset giver desuden mulighed for at få sparring på dele af dit eget CV og inspiration fra andres.

Bliv skarp på arkitektkonkurrencer
Kurset giver dig en introduktion til, hvad det vil sige at deltage i arkitektkonkurrencer. Fokus er på de åbne konkurrencer, men indbudte konkurrencer vil også blive omtalt. Desuden vil der blive givet en kort introduktion til udenlandske konkurrenceregler og en vejledning om forhold man skal være opmærksom på, når man deltager i konkurrencer uden for Danmark.

Kommentarer