Akademisk Arkitektforening

Grønt fællesskab på malergrunden


På den forladte Sadolin grund på Amager har en gruppe frivillige skabt Prags Have, der tiltrækker folk fra hele København.


Af Marie Leth Rasmussen

Kommer man forbi Prags Boulevard en tilfældig onsdag aften ved spisetid, er det noget af et særsyn, der møder en. Mellem 50-80 mennesker sidder ved træbænke og spiser sammen. Sådan har det været, siden en gruppe frivillige fik øje på en gammel forladt industrigrund og omdannede dele af den til et grønt urbant fællesskab. Forinden havde nonprofit organisationen Givrum.nu forhandlet en kontrakt om at låne stedet for to år på plads med grundejeren.

”Søndag og onsdag åbner vi for portene, og så kommer folk og hygger. Nogle går og nusser med planterne for sig selv, mens andre kommer for det sociale. Om onsdagen høster vi og laver mad til dem, som kommer og vil være med. Vi er blevet overrasket over, hvor mange det egentlig er”, siger Nina Wöhlk, som er en af initiativtagerne til haven.

Mødested for hele kvarteret
For hende er haven et middel til at skabe bedre naboskab og integration i området. I haven mødes pensionister, børnefamilier og tyrkiske kvinder i deres bedste alder for at passe haven og deltage i den ugentlige fællesspisning. Alt, hvad der kræves for at være med, er, at man har lyst til at deltage.

”Når man taler om urban farming, så er vores projekt nok mere urban med stort U end farming. Vi er ikke nogle erfarne haverotter”, siger Nina Wöhlk. ”Ja”, nikker Marie Toft-Jensen , som også har været med til at starte haven op: ”For mig er haven også et greb til at rykke ved den måde, vi traditionelt tænker byudvikling på. I stedet for at planlægge helt ned i detaljen, skal kommunerne blive bedre til at lade sprækker stå, så brugere af byen har mulighed for at sætte deres aftryk på byen. Det er en drøm for mig, at vi gennem Prags Have og lignende projekter kan rykke ved en planlægningstradition”.


Marie Toft-Jensen og Nina Wöhlk foran en af plantekasserne.

Lovgivning spænder ben for midlertidige projekter
Noget tyder på, at der er ved at komme sprækker om ikke i byens rum, så i måden at administrere den på. I hvert fald har Københavns Kommune arbejdet tæt sammen med de frivillige bag Prags Have om at skabe et modus vivendi, der gør det muligt for projektet at leve op til den nuværende lovgivning.

”Lovgivningen på området er ellers slet ikke gearet til midlertidige projekter som vores. Kommunen forlangte fx først, at vi skulle asfaltere eller oprense grunden, så eventuel forurening ikke hvirvlede op. Det er ikke nok at grøntsagerne dyrkes i mobile plantekasser i vækstmuld hentet udefra og derfor ingen direkte kontakt med grundens eksisterende jord. Men hvis vi skulle asfaltere eller oprense grunden, ville det være alt for omkostningsfuldt og det ville kvæle projektet, siger Marie Toft-Jensen.

Løsningen blev at forsegle grunden med plastkøreplader og grus. En billig og langt mere mobil løsning, som gjorde det muligt for projektet at fortsætte. Lige nu er den største frygt faktisk, at projektet bliver for populært, så de lokale forsvinder. Så da haven åbnede for et par uger siden, var det kun de lokale, som fik besked.

”Vi skal passe på, at de lokale ikke forsvinder. Det må ikke blive et hipster sted. Det er først og fremmest et inkluderende sted for de lokale. Det er meget vigtigt for os”, slutter Nina Wöhlk.

Op til Arkitekturens Dag d. 1. oktober sætter vi fokus på hverdagsarkitekturen og urban farming som en strategi til at skabe mere kvalitet i hverdagsarkitekturen. Vi kommer både omkring realiserede projekter og visioner. 

Fotos: Prags Have og Marie Leth Rasmussen

Kommentarer