Akademisk Arkitektforening

Holistisk forvandling af nedslidte boligområder



Hvis ikke de almene boliger er attraktive, så vil vi se flere og flere boligområder på ’ghetto-listen’ i fremtiden, og der er et kæmpe behov overalt i den almene sektor for renovering og modernisering af boliger. Det mener Danske Arks formand og partner hos Witraz Arkitekter, arkitekt MAA Pia Wiberg. Læs interview.

Af Anne-Marie Gregersen

Hos Witraz Arkitekter arbejder de helhedsorienteret. De forsøger altid at skabe ekstra værdi til boligområderne og nøjes ikke med reparation. De forsøger at løfte hele boligområdet, så det svarer til aktuelle behov og krav. Det er Gyldenrisparken på Amager er et rigtig godt eksempel, siger Danske Arks formand, arkitekt MAA Pia Wiberg, der er partner hos Witraz Arkitekter.

Arkitektbistand
Gyldenrisparken har undergået en markant forvandling, og beboerne har været inddraget i processen i en langsigtet social indsats. Med arkitekters bistand er det lykkedes at opgradere et nedslidt boligområde til en bebyggelse med en ny værdibaseret identitet, og hos Witraz er det arkitekternes erfaring, at elementer i vellykkede, holistiske og langsigtede helhedsplaner kan være: 

• at forbedre friarealerne, så de ikke blot bliver smukkere og mere driftsvenlige, men feks. også giver plads til aktiviteter for børn, hvor familien ikke har råd eller giver opbakning til, at de kan deltage i organiserede sports- og fritidstilbud . Eksempel:  Aktivitetshuset i den Den Grønne Trekant, Aldersrogade Nørrebro.

•  at efterisolere facaderne, så energiregnskabet forbedres. Eksempel: Gyldenrisparken på Amager.

• at sammenlægge boliger, så der er familieegnede boliger til dem, der ønsker at blive boende selvom familien vokser

• at skabe mere åbne, og indbydende ankomstforhold så beboerne føler sig trygge og kriminaliteten sænkes. Eksempel: Albertslund Nord.

• at tilføre nye funktioner der inviterer omverdenen indenfor i bebyggelser, der ellers lever et lidt isoleret liv, fx daginstitutioner, sports- og kulturfaciliteter eller plejeboliger. Eksempel: Gyldenrisparken.

Hvad mener du om regeringens ’ghettoplan’ og boligforliget 2010?

”Ærgerligt at ’ghettoplanen’ ikke er mere ambitiøs i forhold til de fysiske rammer. Men den indeholder dog en positiv intention om at åbne byområderne mod omverdenen. Og ærgerligt, at regeringen ikke ønsker at udvide renoveringsrammen, så det oparbejdede efterslæb kan afvikles. Uanset at genopretning ikke løser de sociale problemer, der karakteriserer de udsatte boligområder, så er der et kæmpe behov overalt i den almene sektor for at renovere og modernisere bebyggelser og boliger.

På det private boligmarked er der igennem de senere år foretaget gevaldige investeringer i at højne boligkvaliteten (samtalekøkkener og udestuer!)  –   men her har de almene boligafdelinger ikke haft mulighed for at følge med. De skal simpelthen op på et vist niveau for at være konkurrencedygtige. Hvis ikke de almene boliger i bred forstand er attraktive, vil vi se flere og flere boligområder på ’ghetto-listen’ i fremtiden.

Der er i ’ghettoplanen’ et stort fokus på de sociale problemer, men desværre er virkemidlerne i høj grad stramninger og straf…

Overordnet er det problematisk, at det i hovedsagen er lejerne, der skal finansiere de tiltag, der koster noget –  både den boligsociale og nedrivningerne – via Landsbyggefonden.

At der båndlægges SATS-puljemidler til dele af den sociale indsats er også problematisk (de er i forvejen blevet beskåret). Det er vist på tide,  at staten og kommunerne kommer til lommerne og løser de sociale problemer – det er en samfundsopgave, ikke en opgave for de mennesker, der tilfældigvis bor i den almene sektor.”
 

Hvad karakteriserer den innovative renovering og byplansudvikling?

• Helhedsplaner kan ikke skæres over den samme læst – de skal udarbejdes specifikt for det enkelte boligområde med afsæt i de særlige kvaliteter og udfordringer der findes netop der.

• Helhedsplaner skal netop være helhedsorienterede og se på det samlede problemkompleks i en bebyggelse – herunder de sociale forhold… At arbejde helhedsorienteret er en klassisk arkitektdyd!

• Helhedsplaner skal være langsigtede – dvs. at de ikke kun skal svare på de aktuelle (presserende) behov for fysisk opretning, men også sikre bebyggelserne ind i fremtiden. – Og nej, vi kan ikke spå – men vi kan forsøge at lave robuste og fleksible løsninger.

Hvad er dit syn på  omdannelse contra nedriving’?

"
Nedrivning kan indgå som en fornuftig del af en omdannelse af et boligområde – men det er ofte en forholdsvist dyr løsning,  fordi der er gæld i boligerne. Derudover betyder det et lejetab, der på en eller anden måde skal kompenseres for.”

Hvilken rolle spiller renovering i forhold til den bygningssociale indsats? 

”Den boligsociale indsats og den fysiske indsats skal spille sammen. I de mest udsatte boligområder kan en fysisk indsats ikke stå alene – og det er vist også mange år siden, at arkitekter troede på, at deres genistreger alene kunne redde verden. Det kan de ikke. Til gengæld kan vi som arkitekter og planlæggere skabe eller forbedre de rammer, som livet – herunder de boligsociale initiativer – udfolder sig i.

Det kan være boliger eller opgangsfællesskaber til særligt sårbare grupper. Det kan være etablering af elevatorer, der gør det muligt for ressourcestærke seniorer at blive boende i området. Det kan være gode legepladser eller mødesteder for beboere i alle aldre, rum til fysisk udfoldelse for de unge der skal ha fyret noget krudt af.

Omvendt kan boligsociale indsatser heller ikke råde bod på piv-utætte vinduer, nedslidte og umoderne køkkener og eller skimmelsvamp i boligerne. Men en boligsocial indsats kan bidrage til, at en renoveringssag kan gennemføres mere smertefrit – som f.eks. i Gyldenrisparken. Her blev hver enkelt beboer opsøgt af en boligsocial medarbejder, som identificerede de særligt udsatte beboere, der var utrygge ved forandringerne eller havde brug for hjælp og støtte i forbindelse med at ombygningen foregik. Eller den kan understøtte, at beboerne får en ansvarsfølelse for den ’nye smukke bebyggelse’.”

Har du 3 gode arkitektråd i forbindelse med boligforliget 2010?

1. Vi skal være helhedsorienterede og se på det samlede problemkompleks i en bebyggelse – herunder de sociale forhold.
2. Ved energirenovering skal det sikres, at der samtidig gives bebyggelsen et velfunderet æstetisk løft.
3. Staten og kommunerne må komme til lommerne og løse de sociale problemer – det er en samfundsopgave, ikke en opgave for de mennesker, der tilfældigvis bor i den almene sektor.

 

 

Kommentarer