Akademisk Arkitektforening

Hvem skal have Byplanprisen?

Så er det igen blevet tid til at kåre årets bedste planlægning. Se de tre nominerede kandidater til Byplanprisen 2018.

Byplanprisen uddeles hvert år for planlægning, der er udtryk for nytænkning. Prisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening – og vinderen afsløres på årets Byplanmøde d. 4. oktober i Hjørring. Der er virkelig gang i nytænkning og strategisk planlægning i de danske kommuner. Derfor har det været svært for juryen at vælge. Men der er alligevel tre projekter, der har skilt sig ud. De er stærke på deres helhjertede aktørinddragelse og koblingen mellem fysiske tiltag og sociale, klimamæssige og økonomiske indsatser. Der er virkelig tale om synergi.

Hvem sidder i juryen?

Lisbeth Nørskov Poulsen og Mads Rue, udpeget af Akademisk Arkitektforening

Jes Møller og Marie Stender, udpeget af Dansk Byplanlaboratorium

Peer Frank, udpeget af Foreningen af Byplanlæggere

Hvem har fået prisen de sidste 3 år? 

2017 Viborg Kommune - Viborg Baneby

2016 Aalborg kommune - udvikling af havnefronten

2015 Hjørring Kommune – strategisk tilpasning og investering


Fredensborg Kommune

Klimatilpasning med merværdi

– samlet løft til forstaden


Foto: Carsten Ingemann

Kommunen som facilitator
Fredensborg Kommune nomineres til Byplanprisen for at planlægge helhedsorienteret i Kokkedal. Nedslidte forstadsområder og oversvømmelsestruede byområder er to af de største udfordringer, som dansk byplanlægning står over for. I Kokkedal er de to udfordringer blevet håndteret under ét, og de sociale indsatser er sammentænkt med de fysiske. Kommunen påtog sig rollen som facilitator i et netværk af bygherrer, myndigheder og fonde, og 8 uafhængige aktører udviklede en fælles vision og forpligtede sig til at realisere den gennem et stort fælles anlægsprojekt. Det er lykkedes at koble investeringerne på tværs i et forstadsområde med 3.000 indbyggere.

Sammenhæng på tværs 
De vigtigste dokumenter er et visionsdokument, en helhedsplan og en arkitektkonkurrence. Resultatet af klimatilpasningsprojektet i Kokkedal er et stort samlet løft af en forstad, der før var fragmenteret, fysisk nedslidt og truet af oversvømmelser. De fleste midler er investeret i grænsefladerne mellem før adskilte dele af byen, områdets institutioner er blevet lukket op mod byen, og der er skabt helt nye byrum. Landskabsbearbejdningen er gennemført på en måde, der både sikrer klimatilpasning og tryghed. Området er lukket op, stierne er ført gennem skolen, og der er fjernet beplantning.

Eksperimentarium 
Juryen fremhæver klimatilpasningen i Kokkedal som et mønstereksempel på proaktiv planlægning. Alle kommuner kan blive bedre til at stille spørgsmålet om mulig koordinering og merværdi. Samtidig betyder skalaen af projektet og det høje arkitektoniske niveau, at man på stedet kan se og opleve en lang række konkrete løsninger for sammenbinding af byområder og klimatilpasning i byrummet. 

Esbjerg Kommune

Sammenhæng mellem by og havn

– bytransformation i stor skala


Foto: Esbjerg Kommune

Nye storbykvaliteter
Esbjerg Kommune nomineres for sin udvikling af Esbjerg. Siden kommunesammenlægningen har strategien været klar – og nu folder byen sit potentiale ud. Esbjerg bymidte gennemgår i disse år en funktionel transformation. Bymidten fortættes med markante byggerier, bymiljøet styrkes med ny forbindelsesruter, aktivitetszoner og opholdsrum. Gade- og byrum tilpasses og forskønnes arkitektonisk, så de matcher Esbjergs på en gang moderne og historiske profil, hvorved den muskuløse og robuste by tilføres nye og mere følsomme og bløde værdier.

Adgang til havnen
En af de største udfordringer har været at få byen til at hænge sammen med en stor og velfungerende havn. En udfordring, som mange havnebyer kan nikke genkendende til. I Esbjerg har man skabt en ny unik stiforbindelse kaldet Landgangen. Landgangens enkle, funktionelle og smukke arkitektur tilfører stedet et sæt af helt nye kvaliteter. Samtidig har Esbjergs hovedgade, Kongensgade, fået et løft. Kongensgadeområdet, Havnepromenaden og Landgangen er nu et samlet attraktivt byområde, som man kan bevæge sig rundt i. Og bylivet blomster.

Byforum og midlertidighed
Juryen fremhæver det lange seje træk og plankulturen. Alle projekter bygger på overordnede strategier og indsatser, der kan ses i Esbjergs Byplan. For at udvikle og gennemføre de ønskede forandringer er der oftest et tæt samarbejde med private aktører i Esbjerg Byforum, der har eksisteret siden 1995. Det har deltagere fra erhvervslivet, borgere, organisationer samt repræsentanter fra politiske udvalg og administrationen. De diskuterer udviklingen, udarbejder handleplaner og igangsætter initiativer i bymidten. Endelig er det værd at notere sig brugen af midlertidighed som metode. Alle forbedringer i Esbjergs havnenære byområde bygger på et meget stort forsøg – herunder opførelsen af en midlertidig bro der i 2010 viste muligheder og barrierer for Landgangen. 

Vejle Kommune

Ny skyline med blikfang

– oplevelsesrigt byområde ved vandet



Foto: Preben Stentoft

Bybranding der virker 
Vejle Kommune nomineres for planlægning af Fjordbyen, der er en ny blandet bydel med boliger, domiciler, lystbådehavn, erhvervshavn og et væld af klubaktiviteter. Den første plan, der blev godkendt i 2004 anslog arbejdsdelingen mellem by, foreninger og erhvervshavn og dannede grundlag for forhandlinger om jordfordeling. En afgørende del af udviklingen er sket på arealer benyttet af maritime klubber. Derfor har der været et løbende og frugtbart samarbejde med netop dem. Hele planen har forudsat et omfattende samarbejde på tværs af gængse grænser.


Arkitektur og kunst der fanger øjet
Det samlede visionsoplæg og masterplanen for området er realiseret med et fast blik for Vejles styrker, herunder en bevidst arkitekturpolitik. Resultatet af de mange planer er, at Vejle i dag har fået en ny skyline. Hvis man kører ind ad strandvejen og vender blikket mod byen, ser man tydeligt forandringen med Bølgen som et af de markante byggerier. Det nyeste skud på stammen er Kirk kapitals nye domicil i fjorden skabt af Olafur Eliasson. Det hedder Fjordenhus, ligger på en ø, og er allerede nu et attraktivt besøgsmål og et kunstværk i sig selv. 

En af farerne ved at udvikle havnearealer er klimaforandringer og havstandsstigninger. Derfor er der igangsat et klimaprojekt i Fjordbyen. Vejle Kommune arbejder på en løsning af områdets udfordringer med vandet – fra oven, fra fjorden og fra Vejle å. 

Innovationskraft og arkitekturpolitik
Juryen fremhæver Vejles innovationskraft og den stærke plankultur, der muliggør projekter ud over det sædvanlige. Mange byer har en arkitekturpolitik, men få bruger den så aktivt som Vejle. I mange år vendte Vejle ryggen mod vandet. I dag har byen vendt sig mod fjorden og er blevet meget mere synlig for alle der passerer.

Kommentarer