Akademisk Arkitektforening

Hverdagsarkitektur i skolegården og på skoleskemaet



3.c og 5.a på Himmelev Skole er blot to ud af en lang række klasser landet over, som tog imod invitationen til at sætte hverdagsarkitekturen på skoleskemaet i forbindelse med Arkitekturens Dag den 1. oktober. Arkitektforeningen havde stillet arkitekt MAA og formidler Julie Dufour Wiese til rådighed for at bistå projektet.


Af Inge Panduro

Et klatrestativ med udsigtspost, en skateboardrampe, en læsebænk i ly for regnen, en hytte i trækronerne, tramboliner i niveau med skolegårdens belægning, en mur med store kurve til alt fra boldkastning til dyrkning af gulerødder - og masser af kulørte skraldespande til madpakkepapir og blyantsspids. Ønskerne var mange og både kreativitet og koncentration i top, da 3.c og 5.a på Himmelev Skole i Roskilde afsluttede deres arkitekturforløb med en workshop.

Skolegården med nye øjne
Inspireret af Arkitekturens Dag og temaet hverdagsarkitektur har de to klasser arbejdet med et længere arkitekturforløb i fagene billedkunst og matematik. Opgaven, som de to lærere Helle Jørgensen og Helle Ernst stillede sig selv og deres elever, var at se på de to skolegårde med nye øjne og få børnenes bud på, hvad de selv synes er godt og skidt – og hvad de kunne ønske sig af forbedringer. På sigt er målet, at skolegårdene bliver styrket rent funktionelt og også gerne visuelt, så trivslen bliver større.



Himmelev Skole blev opført i 1954, da befolkningstallet steg i Roskilde og omegn, og i dag går der godt 800 elever på skolen. Det er tidstypisk skolebyggeri med lange lave længer, som omslutter to, for at sige det som det er, ret kedelige skolegårde. I den mindre skolegård, Grønnegården, består belægningen af jord og græs, og langs murene står der stolper med slyngplanter. I den større Søndre skolegård er der asfaltbelægning og et sandkasseareal med rutsjebane, tårn og en gynge. 

Modelbygning af genbrugsmaterialer
Børnene har brainstormet og lavet lister over de lege og aktiviteter, som foregår i skolegårdene. De har noteret fordele, mangler og nye muligheder, de har været på inspirationsbesøg på andre skoler, og de har lavet opmålinger og tegninger af deres ideer. Ved et indledende møde satte lærerne og Julie Dufour Wiese forløbet på skinner og blev enige om, at afslutningen skulle være en workshop, hvor børnene i grupper eller hver for sig byggede en model af det, de aller helst så realiseret.



Helt bevidst valgte Julie at bruge genbrugsmaterialer til arkitekturmodellernerne tilsat nogle traditionelle modelmaterialer som fx sandwichpap, kork og trælister. Med indsamling af alt lige fra plastemballage og papkasser til mælkeskruelåg og gamle knapper var børnene med hele vejen i processen. Med dagens store og varierede materialebuffet var det ikke nødvendigt at spare på noget, og samtidig fik fantasien lige et boost, når det viste sig, at låget fra sodavandsflasken var perfekt som stol, og et stykke fra et plastikbakke fungerede fint som glastag. Der var da heller ikke skyggen af præstationsangst over for opgaven fra børnenes side; kun køen ved limpistolen sinkede processen en anelse. Udtalelsen om, at det er sjovere at lære, når det har noget at gøre med en selv, og når ens model måske bliver til noget i virkeligheden, gik igen og igen. 

Om sin egen rolle i projektet siger Julie Dufour Wiese:
”Det har været meget inspirerende at være tilknyttet projektet i den arkitektfaglige proces, og eleverne er kommet frem med nogle super fine bud på rekreative tiltag til de to skolegårde. Der er ingen tvivl om, at eleverne med arkitekturforløbet og det afsluttende modelværksted har tilegnet sig kompetencer ud i bl.a. form, funktion og materialer og ikke mindst det at være åbne over for rumlige oplevelser i deres egne omgivelser. Med introduktionen til skala i projektet, oplevede mange elever også, at matematikundervisningen med målestoksforhold lige pludselig gav mening, når de skulle vælge en skala til deres arkitekturmodeller.”

Arkitektur på skoleskemaet
Arkitektforeningen mener, at implementering af arkitektur i undervisningen er vigtig; ikke mindst i forhold til den fremlagte vision om en folkeskole, hvor elevernes egen praktiske virkelighed i større grad end tidligere bruges til læring og arbejde på tværs af de traditionelle fag. Gennem en fortrolighed med arkitekturens grundbegreber og den arkitektfaglige proces i en sammenhæng med de traditionelle fag som dansk, matematik, historie og samfundsfag får eleverne oplevelsen af indflydelse på egne omgivelser og kan opøve en kreativ tilgang til det samfund, som de skal være med til at forme.


Fotos: Julie Dufour Wiese

Kommentarer

Kommentatorens hjemmeside Christina Bruun Olsson
fre, 19/10/2012 - 15:51

Det er et fantastisk godt initiativ og er med sikkerhed til stor gavn for børnene. Er de ikke arkitekturinteresserede, vil det i det mindste åbne deres øjne og give dem en holdning til deres skolemiljø, bygninger, inde- og uderum, mm.