Akademisk Arkitektforening

Jacob Blegvad, 1921-2010. Mindeord af Kim Dirckinck-Holmfeld

En af fagets store skikkelser gik bort i begyndelsen af september måned, 89 år gammel. Jacob Blegvad, der igennem sit virke satte sit umiskendelige præg på Aalborg, hvor han virkede fra begyndelsen af 1950’erne og til en høj alder, den sidste tid som del af C.F. Møllers tegnestue. Mindeord af Kim Dirckinck-Holmfeld.

Jacob var uddannet bygningskonstruktør, og under krigen uddannede han sig til akademisk arkitekt med afgang i 1946. Efter nogle år i udlandet bl.a. på tegnestuer i London, Schweiz og Irland oprettede han sammen med Torben Poulsen eget kontor, og fra 1963 sin egen tegnestue, Jacob Blegvads tegnestue, der blev den største og vel nok mest velrenommerede nordjyske tegnestue i den sidste del af det 20. århundrede. Tegnestuen o. 1970 var en blandet landhandel med opgaver fra ex-libris, design, grafiske opgaver og til store industrialiserede byggerier.

Jacob søgte at forene spændet fra de traditionelt gennemtegnede og ofte murede huse, som han med sin baggrund som murersvend kunne forlene med en særlig prægnans som f.eks. hans eget hus, og til de nye toner, der indfandt sig med den gryende overgang til EDB, og hvor Jacob ihærdigt forsøgte at introducere Bjørn Bindslevs SfB-system, der var mange abstraktionsniveauer over, hvad almindelige tegnestueslaver kunne annamme. Jacob forsøgte fortvivlet og i effektivitetens navn at udrydde konstruktørernes tilbøjelighed til slavisk at indtegne alle skiftegange og forbandter i byggerierne. Allerede så tidligt som i 1960 havde han i samarbejde med Aalborg værft ”søsat” et system kaldet Conbox med rumstore sammenbyggelige enheder.

Selv var jeg på Blegvads tegnestue i 1970, da han netop året før var blevet formand for en arkitektforening i vildt oprør. På tegnestuen holdt han med sin milde, aristokratiske autoritet skansen både overfor medarbejdere og bygherrer, selv om tiden var knap. Jobbet i Arkitektforeningen var mere end krævende, fordi ungdomsoprøret også forplantede sig til den. Han efterfulgte Philip Arctander, der med sit udgangspunkt i venstrefløjen havde et mere organisk interessesammenfald med de unge himmelstormere.

Jacob stillede op med følgende programerklæring citeret fra Maos ”lille røde”: Vi bør gå ud til masserne og lære af dem ... for derved at løse deres problemer og hjælpe dem til at opnå befrielse og lykke”, og føjede til, at han var liberalistisk grundtvigianer med monarkistiske tilbøjeligheder – medlem af Det konservative Folkeparti. Det blev en hård tid, da gruppen af rebeller, af Jacob og Hans Hartvig Skaarup kaldet ”mosegrisene”, truede med at danne deres egen arkitektforening, og meldte sig ud som følge af et nederlag på et repræsentantskabsmøde. De havde dog ikke organisatorisk energi til at danne en ny, og Jacob havde på sin side ”et frygteligt besvær med de mange bestyrelser”, som arkitektforeningen dengang bestod af.

Jacob var arkitekternes og foreningens mand, siden formand for PAR (i dag Danske Ark) og for Dansk Arkitekturcenter i hvis tilblivelse han også spillede en væsentlig rolle.
Men han var først og sidst arkitekt med et dybt engagement i faget og en smuk og renfærdig holdning til arkitekturen som levested, forankret som han var i den danske tradition. Blandt hans tidlige og meget fine arbejder kan nævnes klyngehusene i Hasseris fra 1955, der i deres lavmælthed hører til blandt det bedste i perioden, og Jacobs forkærlighed for tegl ses også i det skulpturelle Hasseris Gymnasium fra 1972, der består af bygninger med ensidigt tagfald skubbet sammen i en imødekommende og utvungen struktur. Andre væsentlige arbejder i Aalborg var kollektivhuset ved broen (1956), Hasseris Bymidte (1964), svømmehallen Haraldslund (1969), Aalborg Stiftstidendes domicil (1978) og i stort og småt satte tegnestuen sit præg på hele landsdelen.

I 1978 overraskede han med vinderprojektet til Høje Taastrup udført i samarbejde med Claus Bonderup, der blev det første nyrationalistiske projekt på dansk grund, som på trods af tidernes ugunst i hvert fald delvist blev gennemført med Høje Taastrup Station, som det arkitektoniske højdepunkt. Han og Claus Bonderup lagde stor vægt på at integrere billedkunst og arkitektur, som Jacob før havde gjort det i en lang række samarbejder med maleren Arne L. Hansen.

Jacob Blegvad var en flittig tegner og delagtiggjorde gerne andre i sine skitser, også struktureret, så de kunne blive til gavn. Det gælder således den særdeles nyttige bog Danske Bygningsudtryk fra 1983. I 1982, samme år som Jacob blev kongelig bygningsinspektør udgav han (s.m. Per Svensson) bogen til minde om forgængeren Ejnar Packness.

Der var højt til loftet hos Jacob Blegvad både privat og fagligt. Hans nysgerrighed, engagement og tolerance over for nye impulser og ideer var parret med sikker fornemmelse for arkitekturens virkning og betydning måske med den håndens intelligens, som han oven i sit lysende intellekt havde tilegnet sig som murer.
Jacob Blegvad modtog i stribevis af priser og æresbevisninger, hvoraf den måske mest ærefulde var Hon. Fell. of the American Institute of Architects, 1990.

Med Jacobs bortgang har faget mistet en af sine store.

LÆS MINDEORD AF BENTE BEEDHOLM

Kommentarer