Akademisk Arkitektforening

Jeg er først og fremmest arkitekt



Kun 30 % af Arkitektforeningens medlemmer bestrider klassiske tegnestuejobs. Men hvad laver alle de andre? Nogle af dem arbejder med formidling og kommunikation. Arkitektforeningen har talt med en række MAA’ere, der har valgt formidlingen som levevej. Fjerde og sidste interview i rækken er med Arkitekt MAA, Ph.d. og adjunkt ved Arkitektskolen Aarhus Niels Martin Larsen.


Af Dorte Maria Vestergaard

“Da jeg blev færdig på arkitektskolen havde jeg en idé om, at mange af de kompetencer, jeg havde opbygget på skolen bedst ville komme i spil som ansat på en tegnestue. Men når jeg tænker tilbage, er det logisk, at jeg er der, hvor jeg er i dag.”

Niels Martin Larsen blev i 1998 uddannet fra Arkitektskolen Aarhus og har altid været optaget af at fokusere på den mere kunstneriske del af faget. Allerede som studerende var Niels Martin Larsen optaget af at udvikle personlige teknikker til at kunne arbejde med arkitektur.

At finde sin rolle
”Som nyuddannet arkitekt havde jeg en kort periode som underviser på Arkitektskolen i Aarhus, og der opdagede jeg, hvor spændende det er at formidle arkitektur.”

Hvordan er du endt, hvor du er i dag?
”Efter et par år i praksis bød sig en ny mulighed for at få tilknytning til skolen, og den benyttede jeg mig af. Jeg bevarede dog også et ben i praksis ved at arbejde med mindre projekter, og først da jeg påbegyndte min ph.d. kan man sige, at jeg er blevet fast tilknyttet skolen”.

”Min forskning handler om at udvikle computerbaserede metoder til at generere former og rumlige mønstre, som vil kunne anvendes i arkitektur. Jeg bruger algoritmer til at lave komplekse strukturer, som kan fabrikeres ved hjælp af digitale produktionsmetoder”.

Hvordan adskiller det sig fra en mere almindelig tilgang til at tegne arkitektur?
”Digitale redskaber har mest været brugt som en form for avancerede udgaver af tilsvarende analoge redskaber. En digital tegning opbygges i princippet, som hvis den tegnes i hånden. En virtuel 3D-model er selvfølgelig forskellig fra en fysisk model, men i begge tilfælde skal modelbyggeren anvise, hvor hver enkelt bestanddel skal placeres. Det er anderledes med algoritmisk formgivning. Her starter man med at definere nogle regler, og så opstår formen eller strukturen som et komplekst resultat af hundredevis af beregninger”.

Det lyder som en slags optimering?
”Ja, der er helt klart mange situationer, hvor teknikkerne kan hjælpe til at optimere løsningen. For eksempel har jeg arbejdet med at inddrage simuleringer af solbaner og statiske forhold. Jeg er dog mest interesseret i, hvordan der kan opstå helt nye arkitektoniske principper og udtryk ved hjælp af metoderne. Altså hvordan de kan udvide feltet for, hvad der er muligt at håndtere i arkitekturen”.

Gælder det også selve byggeprocessen?
”Ja, en afgørende fordel er netop at der fra starten er indbygget en matematisk logik som, i hvert fald ideelt set, kan bruges til direkte at specificere og tegne bygningskomponenterne. Med mine kolleger arbejder jeg for eksempel lige nu på et system, hvor vi bruger laserskæring til at bygge en gitterskal af betonkomponenter, hvor alle delene er unikke. Skolen er netop i gang med at etablere en række avancerede maskiner, og på den måde er der mulighed for at eksperimentere med helt nye produktionsmåder i 1:1”.

De studerende som en del af forskningsprocessen
Niels Martins undervisning forgår mest i form af workshops og kurser, hvor han tager de studerende med i afprøvningen af nogle af de metoder, han forsker i. På den måde kan de studerende opbygge nogle særlige kompetencer og ligeledes bidrage til forskningsprojekterne.

Hvad er udfordringen ved at inddrage de studerende i din forskning?
”I nogle tilfælde er de studerende med i længere udviklingsforløb, og så gælder det om at finde en balance, hvor de studerende både kan bidrage til forskningen og samtidig have en individuel læringsproces. Det kan godt være lidt af en udfordring for alle parter”.

Hvordan formidler du arkitektur til de studerende?
”Den almene uddannelse er i høj grad projektorienteret, og her gælder det om at introducere en række teknikker og derefter sørge for at de studerende anvender og tilegner sig teknikkerne igennem projektarbejdet. I workshops kan tage de studerende med i at afprøve avanceret formgenerering og digital produktion, og på den måde får de viden og erfaring med teknikkerne”.

Arkitekt og underviser
”Jeg afsluttede mit Ph.d.-studium ved Arkitektskolen Aarhus sidste år, og jeg var så heldig, at jeg lige bagefter kunne søge en stilling som adjunkt, som jeg så også fik. Det er en rigtig god mulighed for at kunne fortsætte med at forske, og samtidig koble forskningen sammen med undervisningen”.

Er du mest arkitekt eller underviser?
”Jeg har altid set mig selv som arkitekt først, og dernæst som underviser. Jeg tror, det handler om min tilgang til den teoretiske del af faget. Jeg har altid været optaget af, hvordan teori kan bruges i praksis, og ikke så meget teorien i sig selv”.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?
”Det er vigtigt for mig at arbejdet er udfordrende, og at det rummer en grad af personlig udvikling. I den forstand er mit nuværende job optimalt idet, jeg både bliver udfordret i forhold til at kunne formidle arkitektur, og kan være med til at udforske nye muligheder for arkitekturen igennem min forskning”.

Kommentarer