Akademisk Arkitektforening

Jeg vil se mennesker rykke fremad



Kun 30% af Arkitektforeningens medlemmer bestrider klassiske tegnestuejobs. Men hvad laver alle de andre? En stor del arbejder med formidling af arkitektur i enten skift eller billeder. Arkitektforeningen har talt med en række MAAere, der har valgt formidlingen som levevej: Hvordan bruger de deres arkitektfaglighed i deres job? Og hvordan er de nået dertil, hvor de er? Andet interview i rækken er med Arkitekt MAA og programdirektør for Arkitektur, Design og Urban studies på DIS Johanne Riegels Østergaard.


Af: Dorte Maria Vestergaard

Hvert halve år ankommer omkring 1000 amerikanske studerende til København for at læse alt fra arkitektur til biomedicin på DIS - Dansk Institut for Study Abroad. DIS er en non-profit uddannelsesinstitution og ud af de 1000 studerende har knap 140 af dem valgt at læse arkitektur et semester i hjertet af København.

Udlængsel
”Udlængslen har altid været i mig. Det at komme ud i verden og få ny inspiration, - både fagligt, personligt og kulturelt, er følelser der altid har boet i mig. Det, at der sker noget nyt, og at mine omgivelser forandrer sig, er en stor drivkraft for mig. Det er nok også derfor, jeg passer så godt ind her på DIS.”

Allerede som studerende på Kunstakademiets Arkitektskole i København fornemmede Johanne en udlængsel og en higen efter ny viden og nye omgivelser. Det bragte hende i første omgang et år til Prag, hvor hun læste på Academy of Arts, Architecture and Design.

Da hun i 1997 stod med afgangsbeviset i hånden, var tanken om en master allerede født for længe siden. Hun søgte ind, og blev optaget på Columbia University selvsamme år, og efter et år i New York havde hun en Master of Science in Advanced Architectural Design.

“På Columbia er der stor fokus på det teoretiske. Pludselig sad jeg og læste en hel masse filosofi og teori, hvilket stod i skarp kontrast til den pragmatiske tilgang og arbejdsmetode, jeg kendte fra min studietid i København. Kombinationen af de to undervisningsmetoder var meget spændende at erfare, og det gav god mening for mig at få koblet en masse teori på det, jeg i forvejen havde studeret.”

Efter opholdet på Columbia fik Johanne tilbudt job ved Bernard Tschumi Architects, hvor hun i gennem en 3 årig periode havde en arbejdsuge på mellem 50 og 80 timer.

”Det var en vidunderlig tid i New York, men da jeg blev gravid og fik mit første barn, kunne jeg ikke rigtig se det gå op med det arbejdsliv, jeg havde haft indtil da, og så besluttede min mand og jeg os for at tage hjem til Danmark.”

Et givende arbejde
Som programdirektør på DIS spænder Johanne Riegels Østergaards arbejdsopgaver bredt; hun er med til at tage imod de studerende, planlægge semesterforløbene, coache og lede underviserne, holde forelæsninger og sidst men ikke mindst, er hun med til at udvikle DIS som medlem af institutionens chefgruppe. For blot at nævne nogle af de mange forskelligartede arbejdsopgaver.

Hvad er det bedste ved dit job på DIS?
”Det bedste ved DIS er stemningen herinde. Der er en ånd og et engagement, jeg ikke har oplevet noget andet sted. Det er et krævende sted i den forstand, at der er masser af arbejde og ofte på alle tider af døgnet, men det kan man, når det er sjovt. Og det er det her.”

Hvad har du taget af efteruddannelse?
”Jeg har blandt andet gjort brug af Bestyrelsesakademiet, som er et samarbejde mellem Det juridiske fakultet, Københavns Universitet og advokatfirmaet Plesner. I Arkitektforeningen har jeg deltaget i kurser med fokus på coaching og MUS samtaler. Alt sammen kurser og forløb, der har været med til at udvikle mig som leder.”

Efter opholdet i New York søgte Johanne en bred skare af jobs i København. Kun en ting var hun overbevist om: Hun ville ikke undervise. En uopfordret ansøgning og en samtale hos DIS senere, havde hun dog en rigtig god fornemmelse af stedet og hun kunne mærke, at hun måske her kunne få stillet sin nysgerrighed og sin trang til at møde nye mennesker.

”Arbejdet med mennesker er givende og jeg håber at kunne give de unge noget godt med på vejen. Det er min vigtigste opgave. Herinde møder vi de studerende på et taknemligt tidspunkt forstået på den måde, at de selv har valgt at komme til Danmark, og derfor rigtig gerne vil det her. Det er skønt at opleve deres entusiasme, som uundgåeligt smitter af på os, der arbejder på DIS.”

Et system er til for at blive brudt
”På DIS hersker en tværkulturel atmosfære, som passer mig godt. Ikke to dage er ens, vi er mange herinde og derfor er det også nødvendigt med et system. Men det system kan godt brydes. Der er bare nødt til at være nogle rammer, når så mange mennesker fra så mange forskellige steder skal arbejde og studere sammen.”

Hvad trækker de amerikanske studerende til København?
”DIS og København har et godt ry på de amerikanske universiteter, hvilket er en stor cadeau til dem, som har skabt institutionen gennem dens 50 årige historie. Men det stiller også krav til os idag. Det i kombination med vores lands designfaglige rygte er det, der trækker langt de fleste af de studerende hertil.”

Tre gange om året rejser Johanne til USA og forelæser på forskellige universiteter. Afdelingen for arkitektur og design på DIS har et bredt netværk fordelt over hele USA, og alle ledere i afdelingen skiftes til at besøge de mange forskellige universiteter.

”De der ikke har råd til at komme til Danmark får en lille snert af DIS på deres eget universitet, og vi sørger samtidig for at styrke vores netværk og skabe nye relationer.”

Brug for både blyant og bolig
De 136 studerende, der er startet på DIS ‘Arkitektur og designlinje her i januar, kommer fra 51 forskellige universiteter og det betyder også, at de kommer med 51 forskellige baggrunde, niveauer og metoder, hvilket stiller store krav.

”Når de studerende kommer her, kommer der et helt menneske, som skal bruge alt fra en bolig til en blyant. Derfor er vi nødt til at være åbne og omstillingsparate, så vi matcher de unges behov og møder dem der, hvor de er. Inden de studerende kommer, hertil beskriver de, hvem de er, og hvordan de gerne vil bo. Herefter er det så op til os at skabe de rammer, både indenfor og udenfor skolen, der gør, at de studerende får endnu mere med hjem, end de drømte om.”

Hvor er du om 10 år?
”Det er svært at sige. Jeg er sikker på, jeg er et sted, hvor der er gang i den, og hvor jeg kan spare med folk og lære noget. Det kan sagtens være her på DIS. Mit job har ændret sig hvert år, siden jeg kom hertil og det tror jeg, at det vil blive ved med. Det er noget med, at når der hele tiden kommer nye mennesker ind af døren, så ændrer jobbet sig også i takt med de mennesker, der kommer ind af døren. Det er en stor drivkraft for mig. Jeg kan ikke holde min mund, og derfor åbner mulighederne sig også omkring mig. ”

Læs tredje interview i rækken om formidlere her



Kommentarer