Akademisk Arkitektforening

Jobjagt udenfor Danmarks grænser



Arbejdsløsheden for arkitekter og andre akademikere er stadig bekymrende høj, derfor holdt Arkitektforeningen, Arkitektforbundet, Københavns Kommune, IDA, Djøf og DM d. 25. april en totalt udsolgt messe om jobmuligheder for akademikere i Norge.


De godt 40 fremmødte arkitekter var forventningsfulde: Mulighederne for at få job som arkitekt i Norge er nemlig gode, hvis man sammenligner antallet af arbejdsløse arkitekter i Norge (144) med Danmark (649).

Blandt talerne på messen var direktør i Arkitektforeningen Jane Sandberg, der roste de fremmødte for deres mod og vilje til at søge beskæftigelse uden for Danmarks grænser. Herefter tog Jostein Fyhn fra det norske arkitektfagforbund AFAG over og fortalte om løn og ansættelsesvilkår i Norge.

Arkitekt Stine Tang Jensen fortalte om sine erfaringer med at tage det store spring og søge og få job i Norge umiddelbart efter afgang fra arkitektskolen. Seminaret målrettet arkitekter blev afsluttet af Peter Nørøxe som fortalte om sine erfaringer både som jobsøgende dansk arkitekt i Norge og sidenhen norsk arbejdsgiver.

Efter oplæggene for arkitekter samledes alle akademikerne i IDAs store sal, og hørte norske rekrutteringsbureauer dele ud af deres viden om, hvordan man bør tilpasse jobansøgning og CV til de norske forhold. Herefter fortalte Deloitte om skatteforhold og pension og til slut fortalte en fremtidsforsker om det globale arbejdsmarked.


Kommentarer