Akademisk Arkitektforening

Kernen i mig er arkitekt



Kun 30 % af Arkitektforeningens medlemmer bestrider klassiske tegnestuejobs. Men hvad laver alle de andre? En stor del arbejder med formidling af arkitektur i enten skrift eller billeder. Arkitektforeningen har talt med en række MAA’ere, der har valgt formidlingen som levevej: Hvordan bruger de deres arkitektfaglighed i jobbet? Og hvordan er de nået dertil, hvor de er? Tredje interview i rækken er med arkitekt MAA og kommunikationschef hos Arkitema Holger Dahl.


Af: Dorte Maria Vestergaard

”Som barn ville jeg langt hellere spise Kellogg’s cornflakes end de billige, der var hjemme hos min mormor. Ikke fordi Kellogg’s smagte bedre, men fordi pakken var så flot, så da jeg blev voksen besluttede jeg mig for, at jeg ville lære at lave det.”

Det ”det” fandt Holger senere ud af var grafisk design, og i 1983 startede han på Afdelingen for Grafisk Design på Kunstakademiets Arkitektskole. Afdelingen blev startet under navnet Industriel Grafik i 1950’erne af professor Gunnar Biilmann-Petersen, som var tidligere elev af Engelhardt. Her begyndte man at tænke funktion ind i grafik og arbejdede netop med spørgsmålet om, hvorfor en skrifttype er bedre end en anden til fx cornflakes. Holger var glad for skolen, men stillede sig også undrende overfor flere ting.

At forstå arkitekturens verden
”Jeg synes lærerne glimrede ved deres fravær, og det kan jeg huske, at jeg brokkede mig over. Min lærer sagde til mig ”Det her er et akademi. Vi kan tilbyde dig et bord at sidde ved og et samvær med ligesindede”. Det kan jeg huske, jeg syntes var enormt snobbet. Men en dag forstod jeg det. Jeg kunne pludselig se helheden, og det er jo det, vi kan som arkitekter. Vi kan være indeni, når vi er udenpå og omvendt.”

Hvad lærte du ellers på skolen?
”Jeg havde oplevelsen af, at lige pludselig så kunne jeg. Så kunne jeg forstå den verden, arkitektur var. Men indtil da havde jeg ofte følelsen af at vente. Vente på at nogen kom og fortalte mig noget. Og lærte mig noget. I al den tid viste det sig jo, at jeg lærte en masse, men det indså jeg først, da jeg var ude på den anden side. Vi brugte hinanden rigtig meget som studerende, og jeg tror, jeg har lært lige så meget af mine medstuderende som af mine undervisere.”

Fra rullekrave til skjorte og slips og retur igen
Efter 7 år på Akademiet tog Holger afgang i 1991, og han var fast besluttet på at skulle ud og være en berømt designer. Der var dog, som nu, stor ledighed blandt arkitekter i starten af 90’erne, så Holger lavede en lille folder med udvalgte projekter, og snart var det første job som grafiker i hus. Halvandet år og en hel del erfaringer rigere hos Karin Mølck søgte Holger videre og blev ansat som grafiker i reklameafdelingen hos Hempel, der er malingsleverandør til alt fra vindmøller og broer til hospitaler og skibe.

”Her gik alle med hvid skjorte og slips, så jeg udskiftede også hurtigt min sorte rullekrave.”

Hos Hempel rykkede Holger tættere og tættere på ledergruppen, og kommunikationsarbejdet fyldte mere og mere, mens rollen som designer og grafiker blev mindre.

Hvordan lærte du kommunikationsarbejdet?
”Jeg har altid været meget glad for at skrive, så det faldt mig ret let. Det har aldrig været svært for mig at formulere mig, men der har da været ting, der skulle læres. I starten anede jeg fx ikke, hvad en business plan var, når de bad mig lave sådan en, men så lærer man det, og så er det jo ikke svært.”

Efter 7 år hos Hempel fik Holger et tilbud fra et trykkeri, de havde brugt meget hos Hempel. De ville have ham som leder på en nystartet tegnestue, og i sommeren 2000 sagde Holger ja til udfordringen.

”Jeg holdt ud i 5 år. Det var benhårdt arbejde, da alle opgaver skulle skaffes, hvor jeg var vant til, at de bare kom dumpende ind af døren. Men jeg lærte utrolig meget om kommunikation, slogans, reklamer og alt her i mellem.”

Sideløbende med lederjobbet fulgte Holger et kursus i media management på Den Grafiske Højskole, hvilket gav ham kompetencer i forhold til blandt andet regnskab og ledelse. Værktøjer han ikke havde med fra skolen, men som han længe havde savnet.

I forbindelse med en opgave på tegnestuen var Holger til møde hos BIG, og besøget på tegnestuen var en øjenåbner.

”Det ramte mig som et stød. At træde ind på en tegnestue igen og møde al den energi var som at komme hjem, og i det øjeblik vidste jeg, at jeg ville tilbage til tegnestuemiljøet.”

Brobyggeren
Hvordan endte du hos Arkitema?
”De søgte en kommunikationschef og jeg tænkte med det samme, at det var mig. Jeg følte virkelig, at der stod Holger på det job. Heldigvis blev det da også mit.”

Hvad er det bedste ved dit job i dag?
”Det er helt sikkert at have fingrene i så mange ting. At der sker så meget omkring mig. Vi er 270 ansatte på fire kontorer i norden, så der er masser af både ekstern og intern kommunikation og masser af konkurrencetekster, der skal formuleres.”

Holger betragter sig selv som en brobygger. En, der kan forklare de komplekse byggeprojekter på en enkel og interessant måde. Grundet sin uddannelse som arkitekt kan han forstå, hvor det er arkitekterne vil hen og hvad det er, de vil have. Han kan forvandle det tegnede og det talte til præcise tekster.

Hvad er det vigtigste, hvis man som arkitekt gerne vil arbejde med kommunikation?
”Mit bedste råd er at skrive og læse så meget som muligt. Alt for mange arkitekter skriver i et påtaget kancellisprog, med passivformer og fremmedord, de ikke behersker. Resultatet er kedelige tekster, ingen gider  at læse. Læs hvad de gode skribenter skriver – og øv dig i at skrive – og sidst men ikke mindst: Find ud af, hvad det er for en historie, du vil fortælle. Så er man godt på vej, vil jeg mene.”

Er du så mest arkitekt eller kommunikationschef?
”Jeg betragter mig helt sikkert mest som arkitekt. Arkitekt er jeg 24/7/365. Kommunikationschef er jeg også hele tiden, men det er ligesom ovenpå – om jeg så må sige. Kernen i mig er en arkitekt.”


Kommentarer