Akademisk Arkitektforening

Kinetic Kolkata



Af Gitte Juul


Med et legat fra Arkitektforeningen i ryggen, opholdt jeg mig i perioden 20. Sept. – 06. Okt. 2014 i Kolkata, som er hovedstad i den Indiske stat Vestbengalen og tæller over 13 mio. indbyggere.

Jeg valgte at tilbringe tid i Kolkata på netop dette tidspunkt af året, da byen undergår en intensiv transformation i forbindelse med den store årlige festival, der fejrer gudinden Durga.

Formålet med rejsen til Kolkata var at lægge grundstenen til et flerfagligt projekt i det offentlige rum i Kolkata og skabe et lokalt netværk. Jeg startede med at benytte fejringen af det midlertidige til at reflektere over forholdet mellem den provisoriske by og den statiske by samt den uformelle -og den formelle sektor.

Indtil videre har jeg listet en række tematikker, som kan danne fundament for projektet. Ambitionen er efterfølgende at sætte hele dette fragmenterede univers i bevægelse og forbindelse med hinanden for at afdække betydningen og funktionerne af det offentlige rum for forskellige lokalsamfund, dets rolle for forskellige sociale klasser og den kulturelle hukommelse, som det offentlige rum i Kolkata indeholder.

Arbejdsgang
For gudemagere, pandal byggere, bærere og gadehandlere findes det midlertidige ikke i deres interimistiske hjem, værksted eller salgsbod – men i hverdagslivets rutineprægede arbejde. For dem er Durga Puja provisorisk beskæftigelse.

Banyan træ
Gadens træer i Kolkata er ankerpunkt for interimistiske strukturer. Træerne – som ofte er Indiens nationaltræ, Banyan træet - indgår som statisk element, der udspænder presenninger og skaber rum. På grund af træets evne til at skyde rødder ned i jorden, der igen bliver til nye stammer, anses træet som en slags udødelighedstræ.

Chikane
Fortovsbeboere og gadehandlerne er under dagligt pres fra myndighederne. Chikanen suspenderes midlertidigt for gadehandlerne under Durga Puja, mens mange af Kolkatas ca. 70.000 fortovs beboere fratages deres sovested under festlighederne, da gaderne ryddes for at gøre plads til de millioner af mennesker, som er ude i byen om aftenerne ”pandal hopping”.

Diaspora
Den hinduistiske verden forbindes over landegrænser via Durga Puja. Med ét katapulteres jeg tilbage til København, da jeg møder en inder hvis venner i det indiske samfund i Danmark er ved at bygge en pandal i København.

Ene
Når man går rundt i en storby som fremmed, kan man let føle sig alene i menneskemylderet. I Kolkata vil folk dig noget.

Fortov
Fortovene i Kolkata er konfliktfyldte rum. Pandalerne er – ligesom de mange fortovsbeboeres ”hjem” og gadehandlernes mange boder  -  med til at skabe en urban situation i evig bevægelse og forvandling. Overfor denne provisoriske by står den statiske by, bestående af alt det som findes på bykortet. De to forskellige urbane situationer deler samme fysiske sted, men de opfattes ikke som ligeværdige.

Genbrug
Når festivalen er slut, skilles samtlige pandaler ad, og materialerne genbruges til næste festival.

Heritage
Mange paladser og store villaer står tomme i Kolkata. Bygningerne er ikke noget værd, men grundene er værdifulde. Under festivalen mødes ejerne til Puja om morgenen og i retssalene om eftermiddagen. Den statiske by har historie. Pandalerne har historie. Den provisoriske by har ingen historie og er usynlig på bykortet.

Interimistisk
Magthaverne ser de interimistiske hjem og salgsboder som rod og uorden, der forstyrrer det bybillede, de ønsker at skabe af byen. Festivalernes pandaler, som også hører til den provisoriske by, er derimod fejrede og folkekære, midlertidige konstruktioner.

Jævn
Kolkatas mindre bemidlede befolkning er storbrugere af det offentlige rum. Velstående kolkatanere er derimod vanskelige at møde på gaden, da de transporteres direkte til deres bestemmelsessted. Med Durga Puja mødes folk fra forskellige samfundslag på gaden og for et øjeblik udjævnes skellene i det offentlige rum.

Konsum
I tiden op til festivalen bruges der store summer på nyt tøj og gaver til familien. Pandal sponsorerne inspirerer til konsum gennem massive reklamevægge i det offentlige rum, som ændrer sig år for år i takt med, at ambitionen og prestigen i forhold til udformningen af pandalerne stiger. Sponsorportaler og sponsorbannere medvirker til at danne nye rum i byen.

Lydbillede
Det er ikke kun fysisk at byen forandrer sig. Nye lyde gør det også muligt at orientere sig i forhold til de begivenheder, der udspiller sig. Når guderne transporteres gennem byen foregår det til mændenes trommespil. Når de bæres ind i Pandalen, er det til lyden af kvindernes konkylie blæs.

Materialitet
De fleste pandaler opbygges af bambusstænger, som sammenbindes og beklædes med tekstil. Enkelte pandaler illuderer murstensfacade og forsøger hermed at danne slægtskab med den statiske by, som oftest består af tegl og beton.

Navigation
Som fremmed orienterer man sig ofte efter byens permanente monumenter. Under Durga Puja opstår en ny situation at navigere efter. Man går fra pandal til pandal, ledt af sponsorernes reklamer.

Objekt – subjekt – objekt
Guderne er objekter – formet af ler fra floden Ganges, bemalet og beklædt før de bæres ind i deres midlertidige bolig. Guderne blæses til live og gøres til subjekter, som tilbedes mens historien om det godes overvindelse af det onde genfortælles. Efter 5 dages fejring bæres guderne ud af Pandalen igen og køres tilbage til Ganges, hvor de bliver afklædt deres offergaver og dumpet i floden.

Pandal
Mere end 2000 pandaler skyder op rundt omkring i Kolkata under festivalen Durga Puja. Pandalerne er 1:1 bygningskonstruktioner, der midlertidigt skal ’huse’ gudinden Durga. De fleste af pandalerne opbygges som store palæer, der konkurrerer om at være mest spektakulære. Nogle steder eksperimenteres med opbygninger, der mindes dramatiske begivenheder eller kommenterer aktuelle sociale problemstillinger.

Question
Der findes mange spørgsmål at stille.

Rensning
Byens magthavere ønsker at skabe et billede af et repræsentativt Kolkata, renset for de mange fortovsbeboeres ”hjem” og gadehandlernes mange interimistiske boder. Indtil videre tåles det interimistiske ved hjælp af bestikkelse.

Skala
Pandalerne er i fuld størrelse men ligner modeller. Ikke i størrelse, men i kompleksitetsgrad i forhold til kontekst og detaljering.

Trafik
Pandalerne kiler sig ind i byens offentlige rum, hvor de okkuperer pladser, dele af fortov og kørebaner, så trafikken må omdirigeres.

Urban-rural
Der er stærke relationer mellem det urbane og det rurale i Kolkata. Ekspertiser i pandalbygning og transport af guderne hentes fra omkringliggende landsbyer og gadehandlernes retter forberedes ofte af kvinderne i landsbyen.

Værker
Nye midlertidige pandaler opbygges på same lokalitet år efter år. Selv om de fysisk er midlertidige bygværker, er de blevet en del af det formelle system. Pandalerne er blevet institutionaliserede værker.

Welcome
‘Welcome’ –’Where do you come from?’ Spørgsmålet om hvor jeg kommer fra stilles formentlig især fordi lokalsamfundet betyder meget for størsteparten af indere i Kolkata. Tilhørsforhold er vigtigt og stoltheden over hjemstedet kommer tydeligt til udtryk i forbindelse med opbygningen af den lokale pandal. Durga Puja betyder især noget for den fattige del af befolkningen i Kolkata. Årets opsparede frustrationer frigives under fejringen af Durga og i håbet om bedre tider. 

Se flere billeder her 

Læs mere her 

Kommentarer