Akademisk Arkitektforening

Kommuner mangler viden om solceller



Solcellepaneler bliver mere og mere almindelige i det danske gadebillede. Desværre er det langt fra altid på den gode måde, og det rodede billede med tilfældigt ophængte solcellepaneler og solfangere kalder på, at kommunerne tager ansvar.

Anette Kold, arkitekt MAA og planlægger i Aabenraa Kommune mærker dagligt den stigende efterspørgsel på solcellesystemer og er frustreret over den nuværende (manglende) procedure på området:

”Det vælter ind med forespørgsler lige nu, og det vil være hensigtsmæssigt for kommuner at få skabt en form for administrationsgrundlag eller fælles praksis hurtigst muligt. Det er ærgerligt, at der sidder så mange kommuner og bakser med de samme problemstillinger. Kommunerne kan helt sikkert spare ressourcer og forbedre rådgivningen til borgerne med et fælles referencegrundlag”, siger Anette Kold og forklarer at et fælles referencegrundlag fx kunne være et sæt af retningslinjer, vejledning og inspirationsfotos - for borgere og men også for kommuner imellem. Et referencegrundlag som angiver gode og dårlige løsningsmodeller og som kan bruges til at administrere og vejlede ud fra.

”Problemet for kommunerne er, at meget ofte kræver det ikke byggetilladelse at opsætte solpaneler – og meget ofte står det ikke angivet i lokalplanen, hvis der er én, om man må eller ikke må opsætte anlæg til solenergi. Måske står der noget i retning af, at der ikke må bruges reflekterende tagmaterialer - men er solpaneler så et tagmateriale? Eller sidestilles det med et tagvindue? Eller er det et teknisk anlæg som skal sidestilles med paraboler?”, siger Anette Kold.

Læs også Sol på den fede måde

Arkitekt MAA Signe Cold, partner i Entasis og Arkitektforeningens repræsentant i Solar City er enig i, at kommunerne har en vigtig rolle, hvis solenergien skal bedst muligt i spil, uden at det går ud over bygningerne:

”Der findes desværre ikke noget entydigt svar på, hvordan man bedst indpasser solcellepaneler i arkitekturen. Men der findes eksempler på, at det kan gøres mere eller mindre begavet. Her har kommunerne et ansvar; at de ikke bare tillader hvad som helst. Jeg går ud fra, at det kan være svært for den enkelte kommune at behandle de mange sager kvalificeret, og her kunne det måske være en idé, om der på landsplan blev nedsat et udvalg, som skulle godkende (og evt. rådgive) i forbindelse med disse sager”, siger Signe Cold og tilføjer, at den enkelte boligejer også har et ansvar

”Boligejere bør overveje en ekstra gang, inden de kaster sig over det billigste anlæg. For der er jo en sammenhæng mellem pris og kvalitet, både ud fra et æstetisk synspunkt, men også ud fra drift og udbytte”.

Mia Scheel, arkitekt MAA, White arkitekter og facilitator på kurset Innovation og certificering – Arkitektur + Energi efterspørger deciderede energieksperter i kommunerne:

Energieksperter ønskes
”Tænk hvis nogle af arkitekterne ansat i de kommunale forvaltninger, blev energieksperter, der kunne råde og vejlede om forskellige tiltag, samtidig med at bistå med placering og udformningen af disse?  Jeg savner en holistisk vejledning fra kommunerne, som kan rådgive husejerne. Lige nu er det producenternes marked og de kigger muligvis ikke på alle energitiltag og indtænker måske ikke det æstetiske aspekt”, siger Mia Scheel og understreger, at arkitekterne også selv skal blive bedre til at integrere solcellerne i deres projekter:

”Solceller bliver udviklet konstant. Der kommer nye materialer på markedet som fx sort vingetegl med solcellefilm og tynde firkantede ruder til tagpapstage. Der findes allerede mange typer solceller som solafskærmning på vinduer. Arkitekterne skal være opfindsomme og forsøge at integrere produkterne på bedst mulig vis. I nybyggeri er det nemmere at integrere solcellerne fuldstændig. I renoverings projekter ser jeg de bedste resultater med solceller på taget, når man efterisolere taget, vælger nyt tagmaterialer hvor solcellerne naturligt bliver passet ind.

 

Eksempler på vellykket integration af solenergi
-i arkitekturen ifølge Mia Scheel:

Økologisk vaskeri i Valby

Energy Flex House af Henning Larsen Architects og Teknologisk Institut (DK testhus 2009)

Amager Hospital

Boligbyggeri i Kolding

Sunlighthouse af Hein-Troy Architekten/Velux (Østrig 2010-11)


Produkter med potentiale

Et forholdsvist nyt produkt, Solarshingles, der minder om rigtige tagsten.

Solafskærming til boligen - artikel fra The Guardian



Anbefalelsesværdig læsning
-
anbefalet af sekretariatsleder, arkitekt MAA Karin Kappel / Solar City:

Solvarme + arkitektur
Forfatter: Ulla Falck
Forlag: Bogværket

Solar Architecture
Christian Schittich
Forlag: Birkhäuser/ed. In Detail
2003

Photovoltaics
- technology, architecture and installation
Bernhard Weller m.fl.
Forlag: Birkhäuser/Ed. In Detail
2010

Building integrated voltaics - a handbook
Simon Roberts, Nicolo Guariento
Forlag: Birkhäuser

ZERObolig
- få inspiration til boligrenovering.
Hæfte fra Syddansk Vækstforum i samarbejde med Fornyelsesfonden.
www.zerobolig.dk

 

Foto: Sunlighthouse i Østrig af Hein-Troy Architecten i samarbejde med blandt andre Velux.

 

 

 



 


 

Kommentarer

Kommentatorens hjemmeside Peter Andreas Sattrup
ons, 16/05/2012 - 15:09

Integrering af solceller og solvarme bliver en mere og mere relevant problemstilling i takt med skærpelsen af energikravene, og i takt med at vi når grænsen for optimering af bygningers passive egenskaber.

Der er naturligvis den æstetiske side af sagen, hvor der allerede nu findes en række systemer, der lader sig integrere meget fint med tagbeklædning og facadepaneler, ligesom det også er muligt at arbejde med farver (hvilket dog påvirker effektiviteten).

Der er imidlertid flere udfordringer:
Først og fremmest bør kommunerne lave en kortlægning over hvor det vil være ønskeligt/muligt at opsætte dem. I tætte byområder kan der være meget store forskelle i solpotentialet, og solceller/paneler kan påvirke dagslys fordelingen i byrummet uhensigtsmæssigt.

I min afhandling Bæredygtighed - Energioptimering - Dagslys og Solvarme arbejder jeg med analysemetoder, der kan belyse netop de spørgsmål, men der bør igangsættes et udredningsarbejde, som artiklen efterspørger.