Akademisk Arkitektforening

Læren fra Exner



At træde ind i en kirke tegnet af Inger og Johannes Exner er en lige dele åndelig og social oplevelse. Åndelig, fordi rummenes behandling af lys, stoflighed og materialer altid har et højtideligt og alvorsfyldt præg, socialt, fordi kirkerne samtidig er inkluderende og demokratiske


Af Cæcilie Skovmand 

”Oplevelsen i en Exner kirke er overvældende, og man er ikke i tvivl om, at der er tale om et åndeligt rum. Alligevel er man heller ikke i tvivl om, at det er et kirkerum, hvor der er plads til at være menneske, til at tale sammen og være velkommen. Det er et demokratisk rum, men højtideligheden og ”det uudsigelse”, som Johannes Exner kaldte det – det man ikke kan forklare med ord - er bevaret”, siger Thomas Bo Jensen, ph.d. og lektor ved KADK.

Anledningen til vores snak er trist, om end naturlig, nemlig at den danske arkitekt MAA Johannes Exner er død i en alder af 89 år.

Thomas Bo Jensen er en af de arkitekter herhjemme, der har det dybeste kendskab til Inger og Johannes Exner, kulminerende med monografien ”Inger og Johannes Exner" fra 2012, der er en grundig analyse og gennemgang af alle parrets værker.

Arven
Der er ingen tvivl om, at Exner efterlader sig en betydelig arkitektonisk arv, i form af centrale bygningsværker, transformationer og restaureringer. Af de mest kendte, og omdiskuterede, er transformationen af Koldinghus, der tog Exner-parret 24 år at gennemføre, samt et imponerende antal af kirker – 14 kirker på 40 år – heriblandt Nørrelandskirken i Holstebro, Islev Kirke og Opstandelseskirken i Albertslund. 

Exner efterlader sig imidlertid også en vigtig lære, hvad restaureringsteori og metode angår.

Fortrydelsesretten
”Johannes Exner havde en meget unik måde at bruge historien på som en ”motor” i indfrielsen af nutidens behov. Det lå dybt forankret i alt, hvad han og Inger sammen skabte, at historien skal bringes til live gennem dyb analyse og med åndelighed tilpasset tid og kontekst. 

Johannes Exner havde den helt særlige tilgang til bygningsarven, at når man som arkitekt skal restaurere eller transformere, skal de tilføjede dele være reversible. Der skal med andre ord være en fortrydelsesret, hvis tilfældet skulle være at senere tiders strømninger påbød noget andet. Men det er, ifølge Exner, arkitektens ret at sætte sit præg på bygningen, når der restaureres”, siger Thomas Bo Jensen.

Genoplivning
Johannes Exner var med sine banebrydende ideer omkring, at man som arkitekt ikke ”må lægge beslag på historien” med irreversible indgreb i bygninger - men at man alligevel skal sætte sig tydelige spor - med til at skabe debat i restaureringsmiljøerne, også internationalt. 

Transformationen af Koldinghus er på sin vis en fysisk manifestation af Exners restaureringsideologi: alle elementer kan fjernes – og genbruges - i morgen, historien er blotlagt, hellig, blot tilført vor tids materialer og det Exnersk’e præg. Ruinen lever videre.

”Uanset hvad man måtte mene om Exners transformation af Koldinghus, så er der ingen tvivl om, at det er noget af det mest gennemtænkte og radikale, hvad materialer og metode angår. Exnerparret havde opbygget en uvurderlig praktisk erfaring med at restaurere landsbykirker fra starten i 1958, og Johannes havde fra sin tid hos Mogens Koch fået håndværksmæssig præcision og metode kodet dybt ind i DNA’et”, siger Thomas Bo Jensen.

Sammen
Thomas Bo Jensen fremhæver, at det ikke giver mening at tale om de to arkitekter, Inger og Johannes, hver for sig. Alligevel er der ingen tvivl om, at de som par var meget forskellige. De supplerede blot hinanden på smukkeste vis og var i deres enhed et meget særligt makkerpar.

”Exner er to personer: Inger og Johannes. Det var Johannes, der var ideologen og Inger der var med til at realisere og kvalificere de store tanker. Alt, fra de store visionære tanker til interiørdetaljer, foregik i tæt dialog.
Inger var i høj grad sammenhængskraften, der fik virksomheden - der var tegnestue på øverste sal i villaen hjemme i Aarhus - til at køre og samtidig passede hun børnene og huset. Johannes var meget væk på byggepladser og ude på Arkitektskolen, og der er ingen tvivl om, at Inger havde dobbeltarbejde med både at køre virksomhed og familie. ”, siger Thomas Bo Jensen.

Essensen
”Læren fra Exner er mangfoldig, men hvis jeg skal sammenfatte kort , så er det i høj grad hans ideologi omkring autenticitet og bygninger som levende væsner, som manifesteres på smukkeste vis i Koldinghus. Men det er også evnen til at skabe moderne kirker, der både er demokratiske og højtidelige.  Endelig handler læren om, at man kan komme langt i et arkitektliv ved at vælge at gøre det man er god til – og gøre det grundigt. Exners tegnestue var aldrig større end at alle ansatte kunne være i et folkevognsrugbrød, så man sammen kunne tage på tur. Og det kan da godt være, at parret havde kunnet vokse virksomheden stor og tage store opgaver, også internationalt. Men det var ikke det, der var essensen i Exners arbejde. Det var sammenhæng og højeste kvalitet i alle opgaver. ”

Foto: Koldinghus, Wikimedia Commons 

Kommentarer