Akademisk Arkitektforening

Mød AAs repræsentant i Det Særlige Bygningssyn

I AA’s nyhedsbrev bringer vi løbende interviews med arkitekter, der gør en forskel som AA’s repræsentanter i forskellige udvalg, råd og organisationer. Denne gang er det arkitekt MAA Eva Møller Sørensen:

Eva Møller Sørensen er projektleder og souchef i arkitektfirmaet C.F. Møllers afdeling i Aalborg, hvor hun pr. 1/7 2009 bliver afdelingsleder. Efter afgang fra Arkitektskolen Aarhus i 1986 var hun indtil 2000 ansat ved Aalborg Kommune som projektleder og senere afdelingsleder ved Stadsarkitektens Kontor med opgaver inden for hhv. strategisk byplanlægning og helhedsforvaltning i Aalborg og Nørresundby (plan, byg, miljø og byudviklingsopgaver). Eva Møller Sørensen er AA’s repræsentant i Det Særlige Bygningssyn.

Hvad er Det Særlige Bygningssyn?
Det Særlige Bygningssyn er kulturministerens og dermed Kulturarvsstyrelsens rådgivende udvalg i spørgsmål om bygningsfredning og bevaring. Det består af 12 medlemmer, der udpeges  for en 4-årig periode af kulturministeren efter indstilling fra institutioner og organisationer inden for det bygningskulturelle område. Synets hovedopgave er at forholde sig til forslag til fredning eller affredning samt at drøfte principielle forhold i forbindelse med konkrete byggesager på eller ved fredede bygningsanlæg. Det er også Synets opgave at rådgive kulturministeren i bygningsfrednings- og bevaringsspørgsmål.

Hvorfor sidder du i Det Særlige Bygningssyn?
Det var en faglig udfordring, jeg ikke kunne sige nej til. Derudover har jeg et særligt engagement i at holde debatten igang omkring muligheder og barrierer for omdannelse og genanvendelse of vores gamle
industriområder og - bygninger med afsæt i vores bygningskulturarv til nye attraktive og levende byområder med boliger, erhverv og kulturliv.

Hvilke kompetencer har  Bygningssynet?
Kulturarvsstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en bygning skal fredes eller ej; om en fredning skal udvides, ophæves eller ændres; om en fredet bygning kan ombygges eller nedrives. Kulturarvsstyrelsen kan ikke frede en bygning uden Synets positive indstilling, men kan dog godt beslutte ikke at frede en bygning, selvom synet har anbefalet det. Ligeledes kan Kulturarvsstyrelsen også ophæve en fredning, selvom Synet ikke er enigt. Synet har ikke selv kompetence til at rejse fredningssager, men har mulighed for at komme med forslag til Kulturarvsstyrelsen. Loven foreskriver endvidere, at samtlige byggesager på fredede bygninger skal forelægges bygningssynet.

Hvilke opgaver har optaget dig mest som AAs repræsentant?  
Det har været interessant at deltage i behandlingen af de to store områdefredninger på Carlsberg og Christiania. Derudover har vi indledt drøftelser om fredning af velfærdsamfundets bygninger ved et to-dages seminar i efteråret 2008. Bl.a. om hvordan man kan styrke kommunernes arbejde med at tage vare på de bevaringsværdige bygningsanlæg.

Hvad har du været med til at kæmpe for som medlem af Bygningssynet?
Det er bl.a. lykkedes os at afslutte det tidligere bygningssyns arbejde på Christiania med gennemførelsen af flere nye fredninger bl.a. af Den Grå Hal, Den grønne hal, Krudthusene, Krudtmagasinerne og Mælkebøtten. Derudover er Danmarks Nationalbank, tegnet af Arne Jakobsen, netop blevet fredet på baggrund af en stor, dygtig indsats fra Kulturarvsstyrelsen. Det kan undre, at det ikke er sket for længe siden!

Hvilke sidegevinster er der ved at sidde i Bygningssynet?
Det er både interessant og fagligt berigende én gang om måneden at
mødes med kompetente mennesker, der har samme engagement i bevaring og
sikring af vores bygningskultur. I Synet, der har professor, arkitekt MAA Christoffer
Harlang som formand, er vi en del MAA'ere, som repræsenterer standen bredt – men også museumsverdenen, det kommunalpolitiske og arkitektskolerne.  En sag bliver derfor altid drøftet med udgangspunkt vores forskellige faglige indgangsvinkler og erfaringsgrundlag, hvilket jo øger indsigt og videndeling.

Kommentarer