Akademisk Arkitektforening

Morgendagens by er din og min



Debatindlæg af Jane Sandberg, direktør for Arkitektforeningen, bragt i Altinget By og Bolig d. 17.4.2013

Hvor mange sydeuropæiske byer har hyldet staten og nationens storhed gennem en monumental byplanlægning, har man i Danmark mere haft øje for funktionalismen og humanistiske værdier som den almindelige borgers hverdagsliv. Man har nærmest haft "angst" for den store skala og for de monumentale projekter, hvilket stadig præger debatten, hver gang et højhus er på tegnebrættet. Derfor mangler vi måske en triumfbue eller en Brandenburger Tor.

Til gengæld har vi velfungerende byer, som er bygget for og til fællesskabet, og det er en kvalitet, som er vigtig at bevare og bygge videre på.

I marts gik tænketanken BYEN 2025, der er nedsat af By- og boligminister Carsten Hansen, i gang med sit arbejde.  Her skal arkitekter, debattører (heriblandt undertegnede) og forskere sætte fokus på og skabe debat om, hvordan man bibeholder, udvikler og styrker den danske tradition for fokus på fællesskabet i udviklingen af byer. Det skal de for at sikre en udvikling, der understøtter fremtidens bypolitiske udfordringer og løsninger - og som sætter byens borgere og fællesskabet i centrum.

Timingen for tænketanken er god. Ikke mindst fordi vi som land, har brug for på ansvarlig og visionær vis, at udvikle vores byer, så de til stadighed tiltrækker arbejdskraft, turisme og genererer vækst på bæredugtig vis. Timingen er også god, fordi byer som København og Aarhus vokser i indbyggertal med henholdsvis 13 pct. og 6 pct. frem til 2020.

Til fællesskabets gavn
Der har i DK været en lang tradition for at vægte det såkaldte beskyttelsesperspektiv i planlægningen. Vi har haft fokus på at beskytte vores natur og byer mod en ”vild ”og markedsdrevet planlægning. I forhold til byerne har den danske beskyttelse af bymidternes butiksliv gennem detailhandelreguleringen haft enorm betydning for, at mange danske byer er pulserende og levende. Men det har måske også medført, at man ikke i tilstrækkelig grad har udnyttet de potentialer, som vores byer og landskaber rummer. Markedskræfterne er vigtige for udviklingen af byerne, men det er samtidigt vigtigt, at vi stiller krav til dem, så vores traditionelle kvaliteter bevares og udvikles på en måde, som på langt sigt gavner fællesskabet.

Arkitektforeningen er glade for, at By- og boligminister Carsten Hansen gennem tænketanken inviterer til en politisk diskussion af planlægningen af vores byers fremtid.
Alt for ofte bliver arkitektur og byplanlægning forvist til en perifer æstetisk diskussion. Den større visionære diskussion om, hvordan vi bedst planlægger byer for mennesker, synes forbeholdt arkitekt – og planlæggerfaget. Men i virkeligheden er det en sag der vedkommer os alle.

Arkitektur er politik. Politik handler om fællesskabet, det er en proces, hvor vi opstiller rammerne for fællesskabet og laver reglerne for interaktionen inden for fællesskabet. Og det er præcis det, planlægningen af vores byer handler om.

Når vi planlægger byer, lægger vi rammerne for fællesskabet og vi designer hvordan vores samvær kan udfolde sig. Gennem de senere år har det eksempelvis været populært at designe pladser og byrum, hvor man kan skate og dyrke parkour. Det sender et signal om, at en by ønsker at brande sig som ”ung” og ”aktiv”. Men det er ikke sikkert, at et sådan planlægningsgreb er til glæde for seniorborgeren, eller dem af os, der aldrig har stået på skateboard. Det kan føles som om man forvises fra det offentlige rum. Omvendt er det nok de færreste unge skatere, der tænker over, at man fx som ældre svært gående, eller handicappet, kan have svært ved at bevæge sig rundt i storbyen eller nå over for grønt lys på 16 sekunder.

Når vi planlægger byen kan vi højere eller mindre grad sikre de svage gruppers plads i fællesskabet. Og det er nogle beslutninger, der i høj grad er politiske og det er vigtigere end nogensinde, at borgerne – dig og mig - inddrages i udviklingen af byerne.

Vækstlogik og interesser
I dag finder væksten sted i storbyen, og hvor der er penge er der interesser. Markedsøkonomien har sin egen vækstlogik, som byen kan drage nytte af, men som desværre også kan udfolde sig på bekostning af fællesskabets interesser, hvilket eksempelvis Købehavns havnefront har vist eksempler på, og som flere er bekymrede for er ved at gentage sig i Aarhus nye havnearealer.

Kommunerne skal derfor stå fast på deres rolle som fællesskabets varetager. De gør allerede et stort stykke arbejde, som bør komme meget mere i fokus i debatten.

Byplanlægning er kompleks. Man skal passe på med den "perfekte" planlægning, hvor alt er gennemtænkt "oppefra". Historien, der er fyldt med eksempler på dette - se blot på mange af de udsatte boligområder herhjemme og i udlandet - har lært os, at den arkitektoniske ide skal kobles med en dyb forståelse for kontekst og en åbenhed over for den kompleksitet, som byernes fysiske former indgår i.
Det vigtige i denne forbindelse er derfor også, at vi planlægger fremtidens by, så der er plads til det ubekendte. Hvis vi låser os for fast med planlægningsstrategier i dag, kan de være svære at ændre i fremtiden. Og med den hast teknologien, vores mobilitet, adfærd - for ikke at nævne klimaet - ændrer sig i dag, kan vi være 100 pct. sikre på, at fremtidens by ser anderledes ud, end den gør i dag.

Netop den nødvendige klimatilpasning rummer muligheder for 'added value'. Ved ikke blot at fokusere på at minimere risikoen ved fremtidens klimaforandringer men også vælge løsninger, som forbedrer byens fysiske miljø og skaber attraktive byrum både til ophold, transport og oplevelser, kan klimatilpasningen bruges til at højne livskvaliteten i byerne.

Vi har et godt udgangspunkt: Velfungerende byer, som det er behageligt at bo og færdes i. Byer som omverden studerer og efterligner. Lad os bygge videre på den danske funktionalistiske planlægningstradition og udvikle byerne, så de også i fremtiden understøtter og fremmer fællesskabet.

 

Foto: Jesper Reinholdt
 

Kommentarer