Akademisk Arkitektforening

Natalie Mossin åbnede heldagskonference om arkitektur i den almene sektor


På Godsbanen i Aarhus blev der på Arkitekturens Dag den 3. oktober afholdt stor konference om arkitektonisk kvalitet i den almene sektor. Bag konferencen stod Arkitektforeningen i samarbejde med AlmenNet, Aarhus Kommune samt Udlændinge,- Integrations- og Boligministeriet i fælles mission om at fortsat at hæve barren for kvalitet i de almene boligbyggerier. Sammen med Rolf Andersson bød Arkitektforeningens formand, Natalie Mossin velkommen med et kort og klart budskab om, hvordan arkitekter kan medvirke til at styrke kvaliteten i den almene sektor i en tid med blandt andet økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer. Ordene er gengivet nedenfor.
 

Velkomst ved Natalie Mossin
Det er en glæde for mig på Arkitektforeingens vegne at være med til at byde velkommen idag til konference om arkitektur i det almene byggeri, og det på Arkitekturens Dag, der også er World Habitat Day. Det er passende, at det er samme dag, og at det netop er idag vi mødes.

Bosætning er på mange måder både udgangspunktet for og essensen af, hvad arkitektur betyder for os som mennesker. Det almene boligbyggeri i Danmark er vel nok det fineste udtryk, vi har for den fælles bosætning.

Tilbage i den almene boligbevægelsen spæde barndom, var der ingen der vidste hvilken kraft den almene bevægelse ville få. At arkitekturen i det almene i en række bebyggelser ville blive sin tids fremmeste, til inspiration for andre, både i og uden for landets grænser. Og at det almene ville blive uundværligt i forhold til løsningen af store samfundsproblemer med boligmangel, trængsel, alvorlige sundhedsproblemer i byernes slum og senest integration.

I andre lande fandt man mere snævre løsninger, variationer over det, der i engelsksprogede lande hedder "social housing". En boligform beslægtet med de fattiggårde, vi kendte i Danmark, samfundets almisse til de svageste.

I Danmark formåede de, der kom før os at skabe noget helt andet, noget fælles. Og det er netop, hvad det almene er: det fælles. Almene boliger er ikke for samfundets svageste, de er for alle! Almene boliger er ikke statens. De er beboernes. De er vores allesammens. Og netop dét, det almene ved de almene boliger, er det vi ikke må miste! Og her kommer arkitekturen ind, for i arkitekturens kvalitet ligger den gestus der gør boligen til et hjem, der gør en samling bygninger til et sted, et sted hvor man føler sig hjemme.

Det er til almen glæde at se træerne skyde knopper om foråret, det er til almen glæde at se sine børn løbe ud og lege på fælleden, det er almen glæde at sidde lunt bag ruden en vinteraften og nyde udsigten - at kende naboerne fordi folk bliver boende, og at vide at naboerne bor hvor de bor, fordi de også allerhelst vil bo lige her, i vores kvarter.

Vi er i en tid hvor det almene presses fra mange sider:

Der er økonomiske udfordringer.

Sociale udfordringer.

Miljømæssige udfordringer.

Det er udfordringer, hvor mulighedsrummet strammer til, og alternativerne bliver færre for landets svageste borgere.

Netop derfor skal vi huske det almenes helt særlige historie, og vi skal huske det fælles afsæt. At det almene er for os allesammen.

Og hvordan gør vi så det?
Det gør vi ved at sætte den arkitektoniske barre højt

Det gør vi ved at tænke nyt, ved at skabe nye former for almene boliger.

Det gør vi ved at bryde krydspresset gennem nye samarbejder på kryds og tværs: mellem borgere, private aktører, etablerede institutioner, nye fællesskaber og offentlige myndigheder.

Det gør vi ved at gøre, hvad man gjorde dengang de første almene bebyggelser blev formet: ved at insistere på den fælles bosætning frem for fattiggården.

Dengang kendte man ikke formen på det, der blev den almene boligbevægelse.

Idag kender vi heller ikke formen på de nye løsninger, vi skal udvikle i fællesskab.

Men de projekter vi skal se og diskutere her idag, er med til at vise vejen.

Det bliver allerede gjort.

Kommentarer