Akademisk Arkitektforening

Ny forskning og viden: Boligen i funktionsblandede bebyggelser

Interview med arkitekt MAA Lene Wiell Nordberg der ligenu er halvvejs i hendes ph.d.-projekt Boligen Plus, der handler om funktionsblandede bebyggelser.

Hvad går din forskning ud på?
Forskningsprojektets handler om boligen i funktionsblandede bebyggelser med særligt blik på steder, hvor der opstår synergi mellem funktionerne. Hvordan kan man tilføre en bolig, eller et område merværdi med funktionelle koblinger?

I den historiske bykerne er multifunktionalitet en integreret del af helheden - oftest med erhverv, eller kulturelt/rekreativt tilbud i stueetagen og boliger på etagerne over. Gennem en årrække har den funktionalistiske byplan imidlertid været fremherskende i byudviklingen. Det har skabt monofunktionelle og fragmenterede områder som følge af zoneplanlægning. Men i de senere år ses nye dukker nye eksempler på integrerede byområder områder op - bl.a. Carlsberg, Nordhavnen og til dels Ørestaden.

Hvilke problemstillinger undersøger du?
Centrale spørgsmål i forskningsprojektet er: Hvordan påvirkes boligen, når forskydninger af offentlige og private zoner i de funktionsblandede strukturer opstår i koblingen mellem bolig og erhverv? Hvilke organiseringsprincipper kan tilføre den enkelte bolig social, kulturel og arkitektonisk merværdi, og samtidigt være en boligtype, der fungerer som et alternativ til en øget homogenisering i udbuddet af boliger set i forhold til type, størrelse og pris. Hvorledes skabes multifunktionelle strukturer som er fleksible i forhold til samfundets skiftende behov og krav til både bolig og erhverv?

Hvordan gør du?
Jeg undersøger blandt andet forskelle og ligheder mellem ældre og nye eksempler på multifunktionelle strukturer og afdækker, hvorfor og hvordan de i disse år konceptuelt kan reformuleres. Jeg tager udgangspunkt i en række københavnske eksempler på funktionsblandende bebyggelser og sammenholder og diskuterer disse i relation til udvalgte udenlandske eksempler.

Er du undervejs i forskningsprojektet i dialog med praksis?
Det er afgørende for mig, at projektets analyser er operationelle. Derfor er det tanken, at projektet diskuteres undervejs med relevante parter som investorer og rådgivere samt med dem, der planlægger bymæssige områder. Forskningsprojektet er løbende blevet præsenteres i forskellige sammenhænge, men det er formentligt den sidste del af projektet med færdiggørelse af de forskellige undersøgelser der skaber grundlag for konstruktiv diskussion med byggeriets forskellige parter.

Hvad kan din forskning bruges til i undervisnings- og forskningsmiljøet?
I forskningen genereres viden omkring funktionsfortætning belyst gennem undersøgelser i form af cases samt teoretisk viden, der formidles i henholdsvis artikler og deltagelse i konferencer samt forskellige netværk. Det er i disse tværfaglige netværk, at projektet og forskningsmetoden efterprøves og vurderes som et forskningsprojekt.
I forhold til undervisningen så er boligforskningen en grundlæggende del af uddannelsen som arkitekt, og emnet funktionsfortætning binder forskellige skalatrin sammen på tværs fra planlægning, bygning og boligenhed. Der er i forskningsprojekterne tid til refleksion, metodisk tilgang og dybdegående vidensindsamling, der er relevant i undervisningen.

Og i praksis?
Der er begrænset forskning i Danmark omkring funktionsblandede bebyggelser, samtidig med at en del tegnestuer arbejder med problematikken i udviklingen af nye bymæssige arealer. Det er netop i udvikling af nye områder der skal være ’bæredygtige’ og ’levende’ at funktionsblandede projekter efterspørges. I de tilfælde kan undersøgelser fra phd-projektet være relevante: Hvordan, og hvilken indvirkning har multifunktionalitet på henholdsvis boligen og de øvrige funktioner, og hvilke overvejelser er relevante for at skabe en langtidsholdbar struktur, der er funktionel fleksibel, er alle for praksis relevante spørgsmål at stille i dag.


Fakta
Arkielt MAA Lene Wiell Nordberg er gennem ph.d.-projektet ’Boligen Plus’ tilknyttet Kunstakademiets Arkitektskole i København, Institut for Planlægning, Boliglab med Institutleder Peder Duelund Mortensen som hovedvejleder og Camilla Ryhl (SBI) som bivejleder. Projektet blev opstartet den 1. maj 2008 og Lene Wiell er på nuværende tidspunkt halvvejs i det treårige forløb.


CV
2001 Arkitektskolen i Aarhus, afgang afd. G, bygningskunst
2001 Lundgaard & Tranberg
2002 3XNielsen
2004 Instituttet for Fremtidsforskning
2005 Kunstakademiets Arkitektskole, forskningsmedarbejder
2008 Kunstakademiets Arkitektskole, ph.d.-studerende

Kommentarer