Akademisk Arkitektforening

Ny undersøgelse viser, at Arkitektur skaber social forandring



Et studie gennemført af Akademisk Arkitektforening og Københavns Kommune dokumenterer evidens for, at strukturelle forandringer i arkitekturen løfter socialt udsatte boligområder radikalt.

Af: Cæcilie Skovmand, kommunikationsrådgiver 

Gellerup i Aarhus, Mjølnerparken i København, Vollsmose i Odense – listen over socialt udsatte boligområder er stadig lang, selvom flere af dem over de seneste årtier har gennemstået store renoveringsprojekter. Men nu viser studiet Evidens for sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder for første gang, at arkitekturen - hvis den bruges rigtigt – kan være med til at flytte belastede boligkvarterer væk fra listen over socialt udsatte boligområder.

Rapporten sammenligner 27 projekter i udlandet, hvor der er målt på blandt andet tryghed, kriminalitet, indkomst og beboersammensætning både før og efter, renoveringsprojekterne er gennemført.

Nu hvor dokumentation er på plads, vil teknik- og miljøborgmester Morten Kabell sørge for, at den kommer de udsatte københavnere til gode: 

”Rapporten viser vejen for, hvordan vi i fremtiden skal gribe byfornyelser an. Der er nu dokumentation for, hvad det er, der virker, og det betyder, at vi kan komme i gang med at rette op de fejltagelser, der tidligere er blevet begået. Nu er det op til os politikere at finde pengene og få genrejst de udsatte boligområder”, siger Morten Kabell.

Kommer mange kommuner til gode
Jane Sandberg, direktør i Arkitektforeningen mener, at resultatet af samarbejdet mellem Københavns Kommune og Akademisk Arkitektforening kan komme - ikke alene Køebnhavn - men alle kommuner med udsatte boligområder til gode: 

”Jeg er meget tilfreds med, at vi nu endelig har dokumentation for, at god arkitektur kan være med til at skabe social forandring. Én ting er at det skaber øget tryghed og højere livskvalitet for de mennesker, der bor i de udsatte områder. Men at de strukturelle fysiske forandringer ligefrem kan højne indkomstniveauet og sænke kriminaliteten i så høj grad, at områder kan stryges af ghettolisten, er meget positivt”, siger Jane Sandberg.  

Det er strukturen, der gør forskellen
En af de vigtigste konklusioner i undersøgelsen er, at mens der med mindre fysiske ændringer som for eksempel gårdsaneringer eller ny belysning følger øget tryghed og tilfredshed blandt beboerne, så kan større fysiske forandringer, som griber ind i selve det arkitektoniske design, have direkte indflydelse på beboernes indkomstniveau – og dermed løfte hele området. Etniske forhold har stort set ingen betydning. Det er arkitekturen fulgt op af sociale indsatser, der gør en forskel.

Rapporten kort

  • Mindre fysiske forandringer i samspil med sociale indsatser skaber tryghed og øget livskvalitet
  • Store, strukturelle fysiske forandringer i samspil med sociale indsatser skaber øget indkomst og løfter området generelt
  • Etniske forhold i beboersammensætningen har ingen eller lille betydning. Det er arkitekturen i samspil med sociale indsatser, der gør forskellen. 
  • Undersøgelsen tager højde for kulturelle, nationale og lokale forskelle, og resultaterne kan derfor overføres til dansk kontekst. 

Baggrund
Mange udsatte boligområder er opført efter designprincipper, hvor man i praksis lukker resten af byen ude, så området lukker sig om sig selv. Denne byplanstruktur går ud på at adskille funktionerne og placere boligerne efter landskabet og lyset, og ikke efter byens flow og sammenhæng. På den måde lukker man også byliv ude af området, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Et eksempel på dette er Mjølnerparken. I den nye omdannelsesplan for området er der derfor lagt vægt på at få åbnet området op igen. I stueetagerne skal der indrettes butikker. Både fordi de kan tiltrække mennesker og dermed skabe liv i området, men også fordi vi mennesker oplever glæde ved facader med mange ind- og udgange, mens vi oplever ubehag ved lukkede facadeforløb. Kort sagt skal der altså ændres i de grundlæggende fysiske opførsler for at gøre områderne mere levende og mere behagelige at være i. 

Læs hele rapporten Evidens for sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder.

Læs kronik af Jane Sandberg og Morten Kabell i Politiken

 

 

 

Kommentarer